Byen jeg aldrig så

Af Jonas Oertvig

Jeg følte mig som det mest privilegerede menneske på jorden, da jeg fik at vide, at Journalisthøjskolen havde accepteret min ansøgning til San Fransisco State University. Min drøm om at komme til San Francisco var gået i opfyldelse. Jeg havde fundet nogle fede fag og intet kunne slå mig ud …troede jeg. Det kunne jo kun blive den fedeste oplevelse i mit liv. Jeg skulle være i en lykkelig boble, hvor jeg kunne gå ud i haven og plukke en appelsin på træet, inden jeg skulle lave skolearbejdet med en americano i hånden. Solen skinner altid i Californien, tænkte jeg.

Solen skinnede da også fra en skyfri i det første to uger af januar, hvor jeg lige var kommet derover og endnu ikke var startet i skole. 15-17 grader og høj sol – Som et dansk forår, når det er allerbedst. Der var endda appelsiner i haven, så lykken var fuldendt. En lille uges tid inden skolen startede, blev vejret råt og koldt. Jeg troede, at postkort-udsigten var normalen. Ikke helt. Det skulle vise sig at være et tegn, men der gik lidt tid, før det gik op for mig.

Skolen startede og de fik et stort ’like’ fra mig. Det virkede som det helt rette valg. Stille og roligt kom vi i gang og intensiteten steg. Jeg var overrasket over arbejdspresset, men det gik fint. Niveauet var ikke særlig højt blandt mine medstuderende på de journalistiske fag, men der var mange afleveringer og tests. Det gik ok, men jeg klarede mine første tests rigtig dårligt. Det var tilbage til den sorte skole, hvor man skulle memorere (de faglige) salmer. Ikke et af mine store talenter, for at sige de mildt. Det krævede hårdt arbejde, hvis jeg skulle klare mig igennem dem, kunne jeg se.

Jeg havde valgt to journalistiske fag og to fag, der relaterede sig til kinesisk-amerikansk integration. Jeg havde som udgangspunkt tænkt, at det kunne være fedt at have et nyt input i stedet for bare at køre ren journalistik. Det var et super godt valg, men samtidig også en situation, hvor jeg ikke kunne slappe af i et eneste fag. Hvorfor tog jeg ikke  et yoga-fag eller noget andet dumt, kan jeg have lyst til at spørge mig selv. I teorien havde jeg tænkt, at jeg kunne bruge min viden fra den nye retning som udgangspunkt for det, jeg skulle lave i mine journalistiske fag. Sådan blev det ikke. Mine to journalistiske undervisere på SF State er verdenskendte for deres arbejde, men ikke deres undervisning. Egentlig var der potentiale i mit feature writing-forløb, men underviseren virkede udbrændt og det, der skulle være hovedmålet med forløbet, en kæmpe feature, røg i baggrunden, da det var noget man selv måtte sørge for at køre sideløbende. Jeg kunne simpelthen ikke klare arbejdspresset. Dumme-foto.

Jeg håber, du får et fantastisk ophold i San Francisco og tager dig tid til at nyde byen, livet, møde dine amerikanske medstuderende og finder ind i rytmen i det amerikanske skolesystem. Bortset fra min personlige oplevelse af skolen, der opslugte mig som et grådigt monster, så har den by og dens indbyggere alt muligt godt at byde på! Jeg blev virkelig glad, da skolen var færdig og jeg havde en smule tid til at få bekræftet, at det faktisk var et fedt sted, jeg havde været. Bare ærgerligt, Sonny Boy.