Tasmanien – Ud af byen ind i skoven

Af Lars Damgaard Sørensen

”Der er masser at lave i fritiden, I kan for eksempel gå ud og samle jeres egne østers, det er ret populært”. Velkomsttalen fra rektor på UTAS slog ligesom tonen an. Hobart er ikke Sydney, og den Australske alkoholkultur er anderledes end den danske. Fredagsbar findes ikke og universitetet bruger ikke rusture til at ryste nye studerende sammen.

Når det så er sagt, så blev der selvfølgelig festet, også på skolen. Men det er ikke for pulserende byliv at du skal tage til Tasmanien. Det skal du gøre, fordi du vil opleve alt det, der findes ud for byen. I mine øjne kan Tasmanien byde på meget af det samme som resten af Australien, med færre mennesker og på et mindre område. Der er lange hvide sandstrande, store bølger at surfe i, og regnskove og bjerge at fare vild i. Hobart er ingen metropol, der bor bare 200.000 mennesker i byen, som består af endeløse forstæder og en forholdsvis lille, men hyggelig bymidte.

Regnskoven starter lige uden døren, og et stenkast fra bymidten rejser det ikoniske Mount Wellington sig. Et par timers vandring, og du bliver belønnet med en flot udsigt over Hobart og omegn. Hvis du vil surfe er der også muligheder tæt på byen, selvom de bedste bølger findes et par timer væk på østkysten. Universitetet har en lang række foreninger, som gør det nemt at komme ud på eventyr. Jeg meldte mig selv ind i raftingklubben, og på den måde kom jeg på alle de (næsten) gratis river rafting-ture jeg havde lyst til. Derudover er der selvfølgeligt en vandreklub, en dykkerklub + diverse mere almindelige sportsklubber.

Jeg kom selv til at færdes i en gruppe af internationale studerende, hvilken nok er meget normalt. På en måde følte vi os alle hensat til et reservat, som var meget anderledes og mere tyndt befolket end hvad vi var vant til. Hvis man køber den præmis og griber mulighederne er det et fantastisk sted at være. Vejret er en bekymring for mange. Jeg oplevede alt fra 0 til 42 grader, så det er mere ekstremt end andre steder. Fra februar til juni gik det fra sommer til sensommer og efterår, og sammenlignet med Danmark er det stadig varmt.

Hobart er en meget overskuelig by, og UTAS et forholdsvis lille universitet. Det gør det nemt at vænne sig til stedet, fordi man hurtigt vil føle sig hjemme og kende området. Det sociale aspekt er alfa omega, men heller ikke noget man skal frygte. Alle internationale studerende er kommet for at få sig en oplevelse og for at møde nye mennesker, og med den indstilling er det nemt at få store oplevelser.