Fagene på AUC
Af Jakob Dybro Johansen
Blogindlægget her bliver en knastør affære, nemlig om de fire fag, jeg fulgte i Kairo: An Introduction to Islam, Islamic Philosophy, Colonialism & Imperialism in the Middle East og Revolution & Rebellion in the Modern Middle East. Er du ude efter mere saftige detaljer fra opholdet, må du endelig finde mig på Facebook eller andetsteds og tage kontakt.
An Introduction to Islam og Islamic Philosophy var såkaldte 300-level-fag, mens de øvrige to var 400-level. Det lyder måske som en administrativ petitesse, men tag ikke fejl: Det gør en gevaldig forskel, og det er primært det, jeg vil skrive om her.
Overordnet tænker jeg, at 300-level-fag passer godt til den, der uden faglige forudsætninger ønsker at vide noget mere om et bestemt emne, i mit tilfælde islam og islamisk filosofi, mens 400-level-fagene forudsætter en vis baggrundsviden. Jeg fik henholdsvis A og A- i mine to 400-level-fag, men ikke desto mindre følte jeg mig ofte sat af i timerne, hvor det blev taget for givet, at alle studerende havde et solidt forhåndskendskab til fx Osmannerriget og Tanzimat-reformerne i det 19. århundrede. Undervisningen i 400-fagene var lagt meget an på, at vi som studerende skulle forholde os kritisk til de tekster, vi havde læst, og diskutere med hinanden. Derfor blev det også forventet, at vi havde styr på alle faktuelle forhold, når vi mødte op til timerne, og det var ikke ualmindeligt, at vi havde mere end 100 sider for til en enkelt time.
Derfor lyder anbefalingen: Vær påpasselig med antallet af 400-level- eller 500-level-fag, medmindre du allerede har en vis viden om det pågældende emne. Det er vanskeligt at deltage på lige fod med folk, der stiler efter at blive Ph.d. i Mellemøstens historie og allerede har læst flere år specifikt inden for det fagområde.
Omvendt er fordelen ved 400-fagene selvfølgelig den, at det faglige niveau er ganske højt, hvilket også var en af grundene til, at jeg valgte to af slagsen. Både i Colonialism & Imperialism in the Middle East og Revolution & Rebellion in the Modern Middle East havde jeg meget engagerede og vidende undervisere, og det samme vil jeg sige om mine medstuderende, der i mine level 300-fag til gengæld lod en del tilbage at ønske: I An Introduction to Islam var det fast praksis, at halvdelen af de studerende kom sjoskende en halv time for sent ind i klasselokalet, mens det ikke var ualmindeligt i Islamic Philosophy, at folk sad og skrev sms’er, mens læreren snakkede, eller lå og sov ind over bordet.
Mens underviserne på 400-fagene Colonialism & Imperalism og Revolution & Rebellion fulgte den samme pædagogiske og videnskabelige linje, idet de opfordrede os til at diskutere, forholde os kritisk til teksterne, sætte spørgsmålstegn begrebspar osv., bød 300-niveauet i mit tilfælde på en anderledes mangfoldighed. I An Introduction to Islam sad vi dydige og tavse i den sorte skole og skrev ordret ned, hvad læreren sagde. Trange kår for de kritiske spørgsmål. I Islamic Philosophy, til gengæld, kom læreren gerne 10 minutter for sent til timen og lod os måske sludre lidt rigeligt i øst og vest. Til gengæld var der også inspirerende stunder, der gjorde netop det fag til min favorit, ligesom An Introduction to Islam gav mig en masse faktuel viden, som jeg sætter stor pris på.
Summa summarum: Springet fra level 300 til level 400 er stort, hvad angår læsebyrde, undervisningsform og engagementet hos de studerende. Jeg har på forskellige måder været glad for alle de fire fag, jeg har fulgt, men kunne måske godt have ønsket, at jeg havde nøjedes med ét level-400-fag. Men ok: Jeg fik fornøjelsen af to super dygtige undervisere i Colonialism & Imperialism og Revolution & Rebellion, og det var bestemt også værd at tage med.