Hvorfor lige Hong Kong?

Det spørgsmål var der mange der stillede mig, da jeg fortalte, at min udveksling gik østpå. Modsat kunne man spørge: Hvorfor ikke?

Af Cecilie Gremaud

Hong Kong er en by i rivende udvikling, en metropol hvor der sker noget 24 timer i døgnet, et sammenkog af ældgamle kinesiske traditioner og det mest moderne vesten, Dim Sum, hønsefødder og stinkende tofu på det ene gadehjørne og Calvin Klein, 7-eleven og H&M på det næste.

Det er himmelragende skyskrabere, røgelsesfyldte templer, blinkende neonskilte og propfyldte metroer. Det er byture i Lan Kwai Fongs pumpende natteliv, billig rullende sushi i Mong Kok, tabte penge på hestevæddeløb i Happy Valley, falske toner til en dårlig kareoke sang i Tsim Sha Tsui og tvivlsom mad ved et beskidt bord hos Mr.Wong.

Men det er også vasketøj, undervisning, lektielæsning, indkøb, oprydning og søvnige søndage på kollegiet.

Efter 5 måneder er jeg i hvert fald ikke i tvivl om, hvorfor jeg til hver en tid vil anbefale andre at tage af sted: fordi det er fantastisk!

Hvad mener de lige med ”Baptist”?

Da jeg og min kæreste Peter blev optaget på Hong Kong Baptist University var min første tanke, om det var et universitet med obligatorisk salmesang og bordbønner. Noget som ikke lige passede til os. Ja, for at være ærlig pakkede vi faktisk vores kufferter og tog af sted uden at vide særlig meget om, hvad der ventede. Vi havde aldrig været i Hong Kong, og vi vidste groft sagt kun, ud fra mange timers søgning på deres ret uoverskuelige hjemmeside, at HKBU var et universitet der ”fokuserer på det hele menneske” og at der var nogle interessante fag.

Jeg havde heller ingen anelse om, hvad man kunne forvente af det sociale liv, og hvilken ”type” udvekslingsstuderende, jeg ville møde i Hong Kong. Men netop det sociale liv skulle vise sig at være det bedste ved hele oplevelsen og blev også det højskoleophold jeg aldrig før har haft.

Den Baptistiske del af universitetet mærkede vi ingenting til – det dækkede blot over at der var en kirke og en præst tilknyttet universitetet.

Et sted imellem filosofi, akupunktur og engelsk litteratur

Jeg valgte helt bevidst ikke at tage nogle journalistiske fag, da jeg synes jeg trængte til nogle nye faglige input og perspektiver. Og den beslutning er jeg glad for. Det har nemlig betydet, at jeg har stiftet bekendtskab med både udviklingspsykologi, filosofi, engelsk litteratur, kinesisk medicin og nyere kinesisk historie.

Man kunne måske spørge, hvordan det er relevant på en journalistuddannelse – og måske også hvad den røde tråd er – men hvis jeg ville have haft undervisning i journalistik kunne jeg ligeså godt være blevet hjemme på DMJX. For selvom den journalistiske afdeling på HKBU er ret anerkendt var mit indtryk, at meget af det var forholdsvis basal viden for en 8.semester studerende.

Rent fagligt fik jeg mest ud af filosofi-faget ”The Making of The Contemporary World”. Der læste vi alle de store: Marx, Nietzsche, Heidegger, Foucault og fik en stor indsigt i forskellige ideologier (på en kritisk måde – Hong Kong er ikke Kina, så ingen indoktrinering her).

Men også med faget ”Social and Political Development in Contemporary China” fik jeg kritisk og relevant indsigt i nyere kinesisk historie fra Mao og frem til i dag, så jeg ved cirka 100 gange mere om Kina end jeg gjorde før. Og det blev også underbygget af den kulturelle indsigt jeg fik i det frivillige fag ”Traditional Chinese Medicine”, en ældgammel kinesisk videnskab, som stadig foretrækkes af de fleste kinesere i dag.

Byen der aldrig sover

Udover den anderledes studieform med top-down undervisning, akademiske opgaver på engelsk og en del læsning skal man også lige finde sig til rette i de noget overkontrollerede boforhold i Student Residence Halls.

Jeg vil dog lige skynde mig at sige, at jeg helt klart vil anbefale, at man bor der. Lad være med at finde en lejlighed. Det er dobbelt så dyrt, og man er uden for fællesskabet.

Men ja, i Residence Halls bliver man lidt behandlet som var man 15 år og ude af kontrol. Der er videoovervågning over alt, gangvagter, et indchecknings system når man går ud og ind, og efterskolelignende regler som: ingen alkohol på værelserne, ingen drenge på værelserne efter klokken 23 osv.

Men alt kontrollen og det lidt skrappe bliver mere end opvejet af, at man er omgivet af en kæmpe stor fantastisk by, der aldrig sover. Og på HKBU er der et rigtig fedt fællesskab og alt det sjov man overhovedet orker eller har tid til.

Udover fester er der sightseeing, ø-ture, hestevæddeløb, hiking, strandture ved Stanley, shoppe-ture til Shenzhen lige ved den kinesiske grænse, og så er der mulighed for at proppe sig med lækker mad hele tiden. Det skabte en fantastisk ramme om vores sociale liv i Hong Kong, og der var hele tiden noget at give sig til sammen med de andre. Så man skal ikke være bange for at blive alene eller ikke at have noget at lave. Udfordringen er nærmere at få tid til det hele: både at arbejde seriøst og motiveret med den spændende undervisning, samtidig med at nyde godt af alle de sjove oplevelser Hong Kong har at byde på.

Men lige meget hvad, så tag af sted. Og hvis folk spørger hvorfor, ved nu hvad du kan svare.