Montreal – fransk som bare fanden
Man kan sige mange dejlige ting om den ganske udmærkede by Montreal. Men man kan også notere sig, at byen er gennemsyret af frankofili. Noget, som godt kan blive lidt tungt i længden, hvis man ikke lige selv gør sig i det franske, men som også gør Montreal meget unik.
Af Martin Kampmann
Montreal er en del af provinsen Quebec. Og Quebec er på det nærmeste en fransk koloni langt væk fra Frankrig. Forklaringen skal findes i franskmændenes og briternes gamle struggle for Canada. Konsekvensen er, at Quebec den dag i dag er lidt af en canadisk særhed. Mange føler sig for eksempel mere franske end canadiske og et mindretal ønsker sågar, at Quebec løsrives fra resten af Canada og bliver et selvstændigt land.
Grunden til, at jeg noterer ovenstående, er at det har en temmelig stor betydning for ens daglige liv i Montreal – eller MonGreal, som man siger. I denne forbindelse skal jeg straks påpege, at Concordia University er hundrede procent engelsksproget.
Fransk er med længder hovedsproget, hvilke vil sige at meddelelser i metroen, betjening, menukort, tv og al snak foregår på fransk. Kan du ikke fransk, må du indstille dig på, at sige ”sorry, I don’t speak French” hver eneste gang, du skal indgå i den mindste form for interaktion ude i byen. Langt de fleste mennesker slår over i engelsk uden de store problemer, men der er også dem, som kun modvilligt taler lidt engelsk til dig, og så er der de få, som slet ikke kan tale engelsk.
At være engelsktalende i en fransksproget by er måske meget sjovt og anderledes i begyndelsen. Men i længden bliver det altså opad bakke at indlede samtlige interaktioner med en præcisering af det ønskede sprog, og så er det faktisk også ret irriterende, at man ikke har nogen som helst ide, om hvad folk rundt omkring en taler om. Keep it in mind, før du vælger Montreal. Det skal bestemt ikke være det, der afgør dit valg, men det er nu meget rart at vide, at man altså dybest set rejser til Frankrig. Jeg troede for eksempel, at jeg rejste til Canada, men der tog jeg på sin vis fejl.
Montreals franske præg har dog også mange positive sider. Hvis man elsker at tale fransk eller at høre på folk, der taler fransk, så er det eksempelvis jo en rigtig dejlig ting. Men det franske islæt gør også noget ved byen, som alle – også os, der ikke kan tale fransk – får noget ud af. For eksempel er der rigtig mange lækre spisesteder i Montreal, som gør sig i det franske køkken, der er mange lækre bagere, og byen har også et vist boheme-islæt over sig, som nogle nok vil finde tiltrækkende. Desuden får man som bosiddende i Montreal hurtigt en følelse af, at bo i en by, som vitterligt er unik og en meget særlig del af Canada. På mange måder er det franske præg derfor det, der i mine øjne gør Montreal til et mere interessant sted at være end for eksempel Toronto.