Af Emma Sofie Vikkelsø, journaliststuderende
Libanon er kontrasternes land. Det er dét, jeg hører mest fra besøgende, og som allerede stod klart fra min første uge. Klubber og restauranter i Beirut boomer, mens Libanon oplever en af historiens værste økonomiske kriser. Et sammensurium af forskellige religioner, sekter og udenlandske aktører springer i øjnene på en, bare når man skifter bydel i Beirut. Selv landskabet er én stor kontrast i et meget lille land, hvor der er et par timer fra sneklædte bjergtoppe til solrig kyst (disclaimer: en kliché, du kommer til at høre meget). Det er forvirrende, komplekst og utroligt spændende, fordi Libanon har lidt af alting.
Opholdet blev heller aldrig kedeligt. Det startede med 50% stigning i inflation på 2 uger, hvor det i slutningen stabiliserede sig, da Libanon blev mere dollariseret. Undervejs nåede jeg også at leve i to forskellige tidszoner i et par dage, da de kristne og muslimske politikere ikke var enige i, hvorvidt Libanon skulle bruge sommertid under ramadanen. Det er bare et af eksemplerne på, hvor syret Libanon kan være.
Da landet er så småt og nemt at komme rundt i, så giver det også god anledning til diverse roadtrips fra befrielsesmuseum i syd til mytiske cedertræsskove i nord. Det er ret unikt, at landet er så tilgængeligt på den måde. Libanesere er også SÅ imødekommende, og for eksempel er vi ofte blevet inviteret på te og middag hos forskellige familier, når vi er taget ud i landet.
Der er mange trin, når man skal søge udveksling, og det kræver en rimelig stor selvstændighed. Derudover skifter den politiske situation i Libanon meget, så det skal man lige researche. Det var jeg selv ret urolig for, før jeg tog afsted. Det startede kaotisk, men er nu mere stabilt, end det har været i flere år. Her hjalp det mig meget at skrive til de udvekslingsstuderende, der lige havde været afsted.
LAU er som en hyggelig lille park midt i Beiruts trafikkaos. Du får buddies (en slags tutorer), som sørger for, at du får en god start, og som kan hjælpe dig undervejs, hvis du får brug for det. Samtidigt oplevede jeg, at mine medstuderende var rigtig gode til at række ud, så der er et godt grundlag for at danne relationer. Når det så er sagt, så synes jeg også, at det er vigtigt at række ud udenfor LAU, da langt de fleste elever er ret privilegerede og ikke (nødvendigvis) danner et repræsentativt billede for, hvordan den gængse libanesers situation er.
Valg af fag var meget kaotisk for mig, da langt de fleste af mine forhåndsgodkendte fag ikke blev udbudt eller var fyldt op, da jeg ankom. Det bød på en hektisk første uge, hvor jeg løb rundt mellem forskellige kontorer for at få de resterende pladser. Jeg endte med ’Women in the Arab World’, ‘Politics in the Global South’, ‘Migration Studies’, ‘Comparative Political Systems’ og ’Introduction to Photography’. De tre første fag lærte jeg meget af, og jeg kan anbefale underviserne Zina Sawaf, Gretchen King og Jasmin Diab. Man skal også indstille sig på, at man går på et universitet med mødepligt, essays og fremlæggelser, så det kan være rart at tage mindst ét praktisk fag. For mig gav LAU mange gymnasievibes, som man lige skulle vænne sig til igen, når man er blevet vant til DMJX. På den måde kan det godt være hårdt nogle gange at jonglere udvekslings- og skolelivet, så husk at chille.
Jeg er ekstremt glad for min beslutning, og jeg kan kun anbefale Libanon varmt til andre! Hvis du har nogle spørgsmål (uanset hvad de er), så er du mere end velkommen til at skrive til mig på 29222@dmjx.dk eller Facebook.