Minoriteter i teori og praksis i San Francisco

Af Rikke Bolander

San Francisco har en imponerende historie af studenteroprør, homoaktivisme, borgerrettighedskamp og andet af den skuffe, og det bærer San Francisco State University præg af selv i dag. Er man interesseret i minoriteter, magt og undertrykkelse, er State derfor et sted, der tilbyder viden og indsigt, der ikke er til at støve op på Journalisthøjskolen og omegn.

Den første uge som udvekslingsstuderende er obligatorisk, og det tager folkene fra den internationale afdeling, IEEC, meget seriøst. Det ville også have været ok, hvis ikke dagene var fyldt med så utrolig meget snik-snak og banaliteter. Men mindre, man lige er startet på sin uddannelse og lige er flyttet hjemmefra, er de første fem dage ret tunge at komme igennem. Vi lærte eksempelvis, at det kan være rigtig farligt at gå overfor rødt lys, at ens computer kan blive stjålet, hvis man lader den stå på biblioteket, mens man henter kaffe, eller at hvis man giver sit telefonnummer til én, man har mødt til en fest, er det ikke sikkert, de nogensinde ringer.

Da de første fem dage var overstået, begyndte det til gengæld at blive sjovt. Jeg havde på forhånd lagt mig nogenlunde fast på de fire fag, jeg gerne ville have, men jeg brugte alligevel den første uge til at gå til alle de fag, jeg kunne. Underviserne er klar over og klar på, at det er sådan de fleste gør, så de bruger den første time på at fortælle i detaljer, hvad faget handler om, og hvilke undervisningsmetoder de bruger. Er man i besiddelse af en nogenlunde mavefornemmelse, kan man ret hurtigt vurdere, om det er et fag, man vil få noget ud af. Jeg valgte fire fag fra fire forskellige fakulteter, som alligevel viste sig at passe forbløffende godt sammen: African American History, Race, Crime, and Justice, Cultures of Consumerism og Cultural Diversity in News Media, som er obligatorisk på SF State for journaliststuderende. Efter min mening burde det være tilfældet på alle journalistuddannelser, for vi burde alle sammen kende mekanismerne bag stereotypificering og diskrimination og forstå vigtigheden af retvisende repræsentation af minoriteter.

Selvom vi fra Journalisthøjskolen har læst i tre år, når vi skal på udveksling, kan vi kun tage fag som undergrads, og det betyder, at vi kommer på hold med teenagere. Det bærer undervisningen desværre præg af, men til gengæld var læsningen ret omfangsrig og tung i alle mine fag. Der var derfor gode muligheder for at dykke ned i stoffet, selvom timerne blev holdt på et temmelig banalt niveau. Hvis du vil på udveksling for at blive fagligt klogere på et eller andet specifikt emne, kan jeg anbefale at lede efter fag, der er blandet af undergrads og grad-students. Det var mit Cultures of Consumerism, og det afspejlede sig tydeligt i den seminar-agtige undervisningsform med meget komplekse klassediskussioner.

Den internationale afdeling på SF State holder forskellige arrangementer hver uge eller noget lignende, men jeg må indrømme, at jeg ikke deltog i andet end den obligatoriske første uge. De andre udvekslingsstuderende virkede meget unge og ølstafet-agtige, og det var jeg ikke så interesseret i. Når man, som jeg, trives ualmindelig godt i homomiljøer, er der mange andre ting, man kan tage sig til i San Francisco. Mit yndlingssted var Castro Theatre, en meget smuk gammel biograf, hvor det ikke kun er til de specifikke Sing-along-aftenener, publikum begejstret hepper med.  I San Francisco er der i øvrigt dragshows et eller andet sted hver aften, og flere gange om året er der flamboyante og excentriske løb eller optog til ære for de aids-ramte san franciskanere. Huslejen er høj og på vej op i San Francisco, men det er i det hele taget nemt at finde noget sjovt enten gratis eller for ganske få dollars.

Jeg har været i en del vestlige storbyer, men jeg har aldrig været et sted som San Francisco. Med bakkerne og bugten, er det den smukkeste by, jeg nogensinde har været i, og jeg befandt mig ualmindelig godt med byens diverse og ofte også meget excentriske befolkning. Jeg er glad for, jeg ikke skal bo i USA for altid, men for fem måneder er San Francisco og SF State meget berigende.

Af Lena Masri

Jeg havde aldrig været i San Francisco, før jeg tog til byen for at studere på San Francisco State University. Alligevel følte jeg mig hurtigt hjemme.

Jeg boede i The Mission, som efter min mening er et af byens hyggeligste kvarterer; med masser af liv, festivaler, solskin og god mad. Det var lidt irriterende at have tre kvarter til skole med offentlig transport, men det var det værd. Jeg var heldig at finde et værelse hjemmefra via craigslist.com, men vil egentlig anbefale kommende studerende først at lede efter et sted, når de er i byen. Oddsene er altså ikke gode, når man sidder på den anden side af kloden.

Da introduktionsugen gik i gang på San Francisco State University, gik alt pludselig rigtig hurtigt. På skolen brugte jeg hver dag i den uge flere timer med andre udvekslingsstuderende, som virkelig havde lyst til at tage ud, opleve byen og møde nye mennesker – og som derfor var rigtig nemme at lære at kende. Den første tid var derfor sjov og travl, og når jeg ikke var på universitet, var jeg ude at opleve byen sammen med andre studerende. Nogle af de mennesker, jeg mødte i løbet af min første uge, er stadig mine venner i dag. Da tiden i San Francisco blev lidt mere til en hverdag, kom der mere ro på, men der blev ved med at være masser af nye ting at opleve. Jeg synes, at det er karakteristisk for San Francisco, at der hele tiden sker et eller andet. Samtidig er det næsten ikke til at undgå at snakke med folk – når man f.eks. bare går på gaden eller tager bussen. Til gengæld syntes jeg, at det var lidt sværere at lære amerikanske studerende at kende gennem studiet, fordi jeg højst så dem en gang om ugen, da jeg havde fag på forskellige fakulteter, og derfor heller ikke med de samme studerende hver gang. Men jeg oplevede det ikke som et problem; for mig var det i hvert fald vigtigt, at mit sociale liv ikke kun foregik på skolen, og at min omgangskreds ikke kun bestod af studerende fra universitetet.

Jeg havde bevidst kun valgt et enkelt journalistisk fag, da jeg fagligt gerne ville prøve noget helt nyt. Men selv mit journalistiske fag, Literary Journalism, var anderledes, fordi det handlede lige så meget om at læse artikler som at skrive artikler – og med et større fokus på sprog, end hvad jeg før havde været vant til. Derudover havde jeg fagene World Literature, Introduction to World Affairs, Gender and Modernity in the Muslim and Arab World og The 2012 Presidential Election: Issues and Analysis. Sidstnævnte fag var et af mine yndlingsfag og nok også det fag, som lærte og inspirerede mig mest. Det handlede om det amerikanske valg, men gav i virkeligheden også en god og bred indføring i aktuelle amerikanske og globale politiske spørgsmål – og selve det amerikanske politiske system. Faget bestod af forelæsninger fra nye undervisere hver uge, hvilket fungerede rigtig fint, fordi det altid var universitetets mest kompetente professorer, der forelæste: Var dagens emne miljø, var det den, der vidste mest om miljø, der underviste osv.

Faget Gender and Modernity in the Muslim and Arab World var spændende, og undervisningsmaterialet var virkelig fedt – især fordi det bestod af artikler og film, som jeg ellers ikke ville have haft kendskab til. Til gengæld synes jeg ikke altid, at diskussionerne i klassen foregik på et særlig højt niveau. Men en anden fordel ved faget var, at det handlede om at analysere materialet frem for at bestå Multiple Choice Test, hvilket f.eks. var en ret vigtig del af fagene World Literature og Introduction to World Affairs. Jeg vil råde kommende studerende til at kigge på, hvilket nummer der står ud for faget på SFSU’s hjemmeside – jo lavere nummeret er, jo lavere er niveauet.

Alt i alt er jeg taknemmelig for min tid i San Francisco. Selvom det faglige niveau varierede fra fag til fag, var det virkelig fedt at bo i et andet land, få nye venner og få indblik i et andet uddannelsessystem, en anden kultur og et andet perspektiv. Den oplevelse var for mig mere værd end det faglige udbytte.

Byen jeg aldrig så

Af Jonas Oertvig

Jeg følte mig som det mest privilegerede menneske på jorden, da jeg fik at vide, at Journalisthøjskolen havde accepteret min ansøgning til San Fransisco State University. Min drøm om at komme til San Francisco var gået i opfyldelse. Jeg havde fundet nogle fede fag og intet kunne slå mig ud …troede jeg. Det kunne jo kun blive den fedeste oplevelse i mit liv. Jeg skulle være i en lykkelig boble, hvor jeg kunne gå ud i haven og plukke en appelsin på træet, inden jeg skulle lave skolearbejdet med en americano i hånden. Solen skinner altid i Californien, tænkte jeg.

Solen skinnede da også fra en skyfri i det første to uger af januar, hvor jeg lige var kommet derover og endnu ikke var startet i skole. 15-17 grader og høj sol – Som et dansk forår, når det er allerbedst. Der var endda appelsiner i haven, så lykken var fuldendt. En lille uges tid inden skolen startede, blev vejret råt og koldt. Jeg troede, at postkort-udsigten var normalen. Ikke helt. Det skulle vise sig at være et tegn, men der gik lidt tid, før det gik op for mig.

Skolen startede og de fik et stort ’like’ fra mig. Det virkede som det helt rette valg. Stille og roligt kom vi i gang og intensiteten steg. Jeg var overrasket over arbejdspresset, men det gik fint. Niveauet var ikke særlig højt blandt mine medstuderende på de journalistiske fag, men der var mange afleveringer og tests. Det gik ok, men jeg klarede mine første tests rigtig dårligt. Det var tilbage til den sorte skole, hvor man skulle memorere (de faglige) salmer. Ikke et af mine store talenter, for at sige de mildt. Det krævede hårdt arbejde, hvis jeg skulle klare mig igennem dem, kunne jeg se.

Jeg havde valgt to journalistiske fag og to fag, der relaterede sig til kinesisk-amerikansk integration. Jeg havde som udgangspunkt tænkt, at det kunne være fedt at have et nyt input i stedet for bare at køre ren journalistik. Det var et super godt valg, men samtidig også en situation, hvor jeg ikke kunne slappe af i et eneste fag. Hvorfor tog jeg ikke  et yoga-fag eller noget andet dumt, kan jeg have lyst til at spørge mig selv. I teorien havde jeg tænkt, at jeg kunne bruge min viden fra den nye retning som udgangspunkt for det, jeg skulle lave i mine journalistiske fag. Sådan blev det ikke. Mine to journalistiske undervisere på SF State er verdenskendte for deres arbejde, men ikke deres undervisning. Egentlig var der potentiale i mit feature writing-forløb, men underviseren virkede udbrændt og det, der skulle være hovedmålet med forløbet, en kæmpe feature, røg i baggrunden, da det var noget man selv måtte sørge for at køre sideløbende. Jeg kunne simpelthen ikke klare arbejdspresset. Dumme-foto.

Jeg håber, du får et fantastisk ophold i San Francisco og tager dig tid til at nyde byen, livet, møde dine amerikanske medstuderende og finder ind i rytmen i det amerikanske skolesystem. Bortset fra min personlige oplevelse af skolen, der opslugte mig som et grådigt monster, så har den by og dens indbyggere alt muligt godt at byde på! Jeg blev virkelig glad, da skolen var færdig og jeg havde en smule tid til at få bekræftet, at det faktisk var et fedt sted, jeg havde været. Bare ærgerligt, Sonny Boy.