IHECS Bruxelles

Af Line Ingerslev (Kommunikatør)

Bruxelles er ikke en typisk turistby, hvor man tager hen for at holde ferie. Byen har ry for at være grå og industriel, hvor forretningsfolk fra hele kloden slår deres folder. Dette er imidlertid et ensidigt billede af denne vidunderlige by, som rummer alt fra fantastisk arkitektur, historiske vidundere og et hyggeligt, rummeligt og multikulturelt samfund. Man bliver overrasket over, hvor meget byen gemmer på; de mange hyggelige gader og stræder, små danse pop-­‐‑ups, som samler folkemængderne, og selvfølgelig den gode infrastruktur og centrale placering, som gør det nemt at rejse både til Amsterdam, Brügge og Paris.

I denne klumme vil jeg fortælle lidt op mit ophold på IHECS i Bruxelles, hvor jeg vil gennemgå nogle af de typiske kendetegn ved byen, det sociale aspekt og selvfølgelig mit faglige udbytte ved at være udvekslingsstuderende på IHECS.

Pomfritter, vafler og øl

Man har ikke rigtig været i Bruxelles uden at have spist pomfritter, vafler eller drukket øl. Disse tre ting er næsten indbegrebet af Belgien, da man praktisk talt ikke kan gå mere end 100 meter uden at støde på en café, som skilter med overstående. Hvis man går fra IHECS forbi Manneken-­‐‑Pis, finder man en gade, hvor der ligger specielbutikker i massevis. Her bugner det med friske og hjemmelavede vafler i vinduerne, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvor meget topping, man kan have på. Der dufter af pomfritter overalt, hvor man går. De ”rigtige” belgiske pomfritter vel og mærke, som ikke er friturestegt i olie. Yderligere ligger øl-­‐‑    butikkerne næsten på rad og række, da der findes 100-­‐‑vis af forskellige øl med hver deres mærke, kendetegn og oprindelse. På cafeer, barer og restauranter er der tradition for, at hver enkelt øl skal serveres i et matchende glas – og dette er altså selvom, at øl-­‐‑udvalget næsten fylder to dobbelte sider på menukortet. Hvis man har lyst til at udforske dette univers, vil jeg anbefale, at ligge vejen forbi Delirium Café tæt ved Grand Place, der som det eneste sted i Europa kan tilbyde mere en 2000 typer af øl.

IHECS

Skolen IHECS i Bruxelles findes fire forskellige steder i byen, som alle er centralt placerede. Undervisningen er en blanding af forelæsninger, praktisk udførelse og gruppearbejde, alt efter hvilke fag, du vælger. Generelt er niveauet og arbejdsbyrden en del lavere end i Danmark. Hvert fag du vælger på IHECS udløser kun 5 ECTS point, og derfor vil man sandsynligvis have flere fag end på DMJX. Kommunikationen mellem ledelse, undervisere og elever kan til tider være mangelfuld, på trods af at der findes et intranet, hvor informationer om de pågældende fag udveksles. Dette har dog fungeret fint, og man har altid modtaget de nødvendige informationer i tide. Min bedste oplevelse på IHECS har været i forbindelse med faget Video and Television, hvor vi som gruppe skulle udvikle en kort dokumentarfilm. Dette projekt tog os ud i udkanten af Bruxelles, hvor vi opdagede et lokalt samfund, som lavede økologiske retter til folk med knappe ressourcer.

 

Internationale venskaber

I første omgang valgte jeg at tage på udveksling i Bruxelles på grund af faglige intentioner. Fagene, byen og skolen kunne tilbyde mig nogle erfaringer, som passer rigtig godt til min skolemæssige videreudvikling. Det er dog kommet bag på mig, hvor mange fantastiske mennesker, man møder på sin vej, og hvor mange venskaber man opnår på kryds og tværs af kulturer. Dette har klart været det mest givende, lærende og bedste ved hele min udveksling. Det lyder måske kliché at sige, at man har fået venskaber for livet; men ikke desto mindre er det præcis det, der er sket. Allerede nu har mange af mine venner fra Bruxelles taget turen til Danmark for at besøge, og jeg planlægger også en tur til Sydamerika. Det er fantastisk, hvor stærke bånd man knytter til nogen, som i bund og grund er i samme situation som en selv. Når det er sagt, har Erasmus-­‐‑komiteen på IHECS også gjort et enormt stykke arbejde for at udvikle de sociale bånd imellem os. Vi fik alle tildelt en studerende fra skolen, som tog os i hånden de første par uger. Ydermere sørgede komiteen for sociale arrangementer, ture og brugbar information om byen, så alle fik mulighed for at snakke med hinanden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *