Af: Nicolai Dupont

University of Missouri er helt unik. Det er der sikkert mange andre, der ville skrive om deres udvekslingsuniversitet, men lad mig lige tale ud her.

Udover at være anerkendt som en af de bedste journalistskoler i verden (!), er Mizzou også det perfekte sted for dem, der vil opleve det ægte USA.

Jaja, Californien lyder fedt, men efter tre måneder med basketball i bar kasse på strandpromenaden efter skole, bliver det måske lidt fladt. Den slags redundans slipper du for i Missouri. For det første har de et ordsprog, der lyder “If you don’t like the weather, wait a minute…”. Selvom årstiderne nogenlunde følger de danske, kører de gerne med meget varm sommer og iskold vinter. Og så svinger det så meget, at det kan være 20 grader den ene dag, og -2 den næste – i vinterhalvåret i hvert fald.

Ægte amerikansk familie

Det her kan lyde underligt, men hovedårsagen til, at Mizzou er helt unik, er et ægtepar i deres bedste alder: Tim og Paula.

Tim og Paula bor i Columbia, cirka 15 minutter fra danskerlejligheden ved universitetet – nå, ja vi har vores egen lejlighed, der går i arv, så du slipper for at blive taget bagi af bolighajer i jagten på et værelse.

Tim er pensioneret brandmand og Paula er børnelæge. Lang historie kort: De elsker de danske studerende og besøger ofte Danmark. Jeg var selv deres 42. danske “barn”. De har ingen børn selv, og det betyder 2 ting:

1: De har evig mønt

2: DU kan blive hele deres verden i et helt semester, hvis du altså gider den slags. Hvis du hellere bare vil passe dig selv og rende rundt og opleve USA alene, så er de også helt cool med det. Betragt det som et tilbud.

Tim og Paula elsker at rejse, og Tim især elsker at spørge de danske udvekslingselever, hvad de gerne vil se og opleve i USA for så at få det til at gå i opfyldelse. Han og Paula er i øvrigt øl-entusiaster og har deres egen bar i kælderen, så de er slet ikke så kedelige, som normale forældre.

Derudover er de kæmpefans af Mizzous sportshold, så kommer du i efteråret får du mulighed for at opleve skolens footballhold spille foran 75.000 tilskuere – fra en VIP-lounge, som Tim og Paula er med i. Ellers er de også fast inventar til basketball. 

Bliv hakket og få din bronz’ on

Mizzous campus i Columbia er stort. Listen er lang, men mit absolutte favoritsted er deres rec-center. Et center med flere store fitnesslokaler, squash, basketballbaner, indendørs pool, dampbad, sauna, udendørs pool og andre ting, jeg aldrig nåede at udnytte. Temperaturen mellem maj og oktober kan snildt nå op på 30-35 grader, så der er rig mulighed for at dase ved poolen og oparbejde en god tan, mens folk derhjemme finder handskerne frem.

Journalistskolen på campus ligger i den anden ende, men den er til gengæld lige på hjørnet, der adskiller campus fra downtown Columbia. Så det bliver ikke mere centralt. Desuden ligger danskerlejligheden 5 minutters gåtur fra journalistskolen, mens de dorms, de andre udvekslingsstuderende bor i ligger 10-15 minutter væk. Nemt.

Amerikansk journalistik når det er bedst

Journalistskolen er som sagt kendt som en af de bedste i verden. Og den er da også ganske fin. I forhold til DMJX er den ikke lysår foran, men jeg kan se pointen. Amerikansk journalistik er en smule anderledes end dansk, så dele af mine fag var mere et spændende indblik i deres måde at gøre tingen på, end ting, jeg rent faktisk kan bruge derhjemme.

Omvendt var der fag som Newsy (det hedder vist noget andet officielt), som jeg synes var helt enormt interessant. Her lærte man er være vært på de der explainer-videoer, som bliver mere og mere populære. 1 minut, hvor man tager en sag, der fylder meget i medierne og forklarer, hvad det i bund og grund handler om.

Hvis du vælger at melde dig til ’Broadcast News’-klassen, får du mulighed for at være reporter og måske endda vært på den lokale TV-nyhedsstation KOMU8. Centralmissouris TV Midt/Vest. KOMU8 News er en del af NBC. Den eneste college-tv-kanal, som rent faktisk er professionelt drevet. Det ser vildt nok ud på CV’et, at man har været journalist for NBC. Hvis du gerne vil det, så sørg for at vælge ’Broadcast News 2’, da 1’eren ikke sender elever til KOMU. 3’eren er for profferne, siger de. Hvis du har lavet TV i Danmark, kan du sagtens følge med, men tidsmæssigt er 2 og 3 enormt krævende, og med Tim og Paula i baghånden er det en god idé at vurdere, hvad du vil prioritere højest. 

Mizzou er vanvittigt fedt! Søg, søg, søg!

Held og lykke,

Nicolai Dupont

Af Frederikke Rørvang Mikkelsen,
Kommunikationsstuderende v. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)

Søren Kierkegaard skrev engang noget a la, At vove er at tabe fodfæstet for en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Med fare for at lyde som en kliche, så jeg vil nu alligevel påstå, at jeg vovede, da jeg en blæsende efterårsdag besluttede at søge udveksling under fjerne himmelstrøg. Og jeg vil også gå så langt som at sige, at jeg tabte fodfæstet, da jeg i februar befandt mig i et air-con koldt undervisningslokale på RMIT University i den tætpakkede vietnamesiske hovedstad, Hanoi. Det stille lokale stod i skærende kontrast til den støjende storby, og stilheden skulle vise sig at blive kendetegnende for min tid på universitetet. 

Som medlem af den vesterlændings-kvartet, der studerede på den forholdsvis lille campus, var jeg den eneste, som ikke havde asiatisk baggrund på alle mine hold. Og den undrende, spørgende og selvstændige tilgang, vi i det danske uddannelsessystem er blevet flasket op med, stod for mig i diametral modsætning til den vietnamesiske. Her er undervisningsformen nemlig, i mine øjne, i langt højere grad præget af en facitsøgende, pligtopfyldende og autoritær tilgang. Det er selvfølgelig ikke så underligt med tanke på, at Vietnam generelt har en konservativ, patriarkalsk kultur, hvor respekt og stolthed er alfa omega for din person. Jeg oplevede derfor hurtigt, at min danske direkthed og udtrykte underen i fagligt øjemed blev mere værdsat af mine amerikanske undervisere end vietnamesiske.

Men det kom alligevel som en overraskelse, da jeg en eftermiddag, i en samtale med to kvindelige medstuderende, blev bekendt med at mit oplevede engagement, for nogen fremstod respektløst overfor mine ældre undervisere. Den samtale fik mig til at reflektere over, hvordan jeg skulle begå mig i et miljø, hvor vores definitioner af værdierne høflighed og respekt var så åbenlyst forskellige. Og det var en balanceøvelse, for hvordan tilgår man en sådan opgave uden at miste sig selv?

Jeg vil lade spørgsmålet stå åbent til refleksion, for jeg tror stadig ikke, at jeg har fundet et endegyldigt svar. Men den eftermiddag, blev for alvor starten på et venskab og fagligt samarbejde, som jeg tror, både de og jeg, har fået læring ud af, som vi ikke nødvendigvis ville kunne lære gennem et valgfag i kulturel kommunikation på CBS.

I min ansøgning til legatet fra Knud Højgaards Fond, skrev jeg, at 2019 for alvor skulle være året, hvor jeg ville tage det største skridt på vejen til at blive den kommunikatør, jeg har ambitioner om. Netop fordi, jeg ville placere mig i en helt anden kulturel kontekst, for på egen krop at lære hvordan man bliver en dygtig kommunikatør på tværs af kulturer.

Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at sige tak. Tak fordi i gav mig muligheden for at tabe fodfæstet for en kort stund, der gav mig nye værktøjer til min kommunikative rygsæk. Det er værktøjer jeg i dag bruger i min praktik på det danske Generalkonsulat i Chicago. Men jeg vil særligt sige tak for, at I gav mig det økonomiske overskud, der gav mig mulighed for at opleve Vietnam og dykke ned i nogle kulturelle og eksistentielle spørgsmål, jeg fremover kan bruge som balancestang i livets linedans.

Navn: Rose Olivia Runstedt Klausen

Uddannelse: Kommunikationsuddannelsen på DMJX København (Kommunikatør)

Mit udvekslingsophold i New Zealand bød på et møde med en af de mest imødekommende kulturer, jeg nogensinde har oplevet, et internationalt netværk – og en tilværelse tæt på magisk natur, der efter hvert et vejsving ændrer sig og efterlader dig med åben mund. Et udvekslingsophold er både dannende og uddannende. Jeg besteg vulkaner, mødte folk der knapt havde hørt om sociale medier, blev klogere på reklameverdenen, kommunikation, radio og filmproduktion, og helt nye uforudsigelige områder som landbrug og vineksport. Jeg mødte en ekstremt venlig befolkning, der sætter pris på nysgerrighed og et åbent sind. Og jeg tilbragte lande aftener på universitet, i forstadsområderne og på de asiatiske lokale gadekøkkener.

Udviklingsopholdet var første gang, jeg skulle rejse alene. Og ikke bare rejse. Flytte – alene til et andet land på den anden side af jorden. Jeg landede kl. 05.30 natten til mandag og var efter en kort, smuk biltur fremme på adressen til mit nye hjem i Auckland, NZ. Omgivet af 19-årige drenge, der så ud til at være på deres livs rejse væk fra forældrene for første gang, befandt jeg mig nu i WSA – Wellesley Student Apartment, mit hjem de kommende 6 måneder. WSA er et 14 etagers slidt studielejlighedskompleks beliggende midt i Auckland CBD – 5 minutter fra universitetet og 2 minutter fra Aucklands bedste 6 dollar sushi. På trods af overprisen på de 7 kvm studielejligheder, blev WSA stedet, der fra dag ét gav mig et socialt netværk og som i dag rummer nogle af mine bedste hverdagsminder. Grundet et lavt antal sociale arrangementer for nye internationale studerende, var det en lettelse at bo med andre unge, som var i samme situation, som jeg selv.

Da studiet startede og jeg spændt gik til mine første klasser, fornemmede jeg hurtigt, at niveauet var meget højt, trods jeg vidste om, at jeg havde meldt mig på sidste års fag og forventede en seriøs undervisningsform. Problemet var, at mine valgte fag lå indenfor en helt anden faglig gren (som f.eks. Screen Production og Documentary), som jeg på min nuværende studie på DMJX aldrig havde beskæftiget mig med før, men som de resterende studerende havde mestret i to-tre år. Jeg endte derfor med at bytte tre ud og de fire valgte fag, så nervøsiteten over at falde for langt bagud, ikke skulle tage over – og så jeg sikrede mig et godt læringsforløb.
Jeg endte derfor med at læse Radio Production, Advertising Art Direction, Contextualising Creative Industies og Noho Marae – fag som alle har udviklet mig fagligt og giver mit nye færdigheder, jeg i dag kan bruge i mit arbejdsliv og har stor gavn af.
Radio Production omhandlede både teori og analyse af radioindustrien i New Zealand, som på mange måder er langt bagud fra Danmark, men som alligevel gav mig et godt indblik i arbejdet med radioformatet og ikke mindst industrien. Vi lærte helt praktisk at arbejde med interviewformer – og teknikker, ’talkback scripts’, reklamer og selve udstyret.
Advertising Art Direction var mit yndlingsfag og en drøm at få lov til at studere. Min underviser var ekstremt engageret i at udvikle den enkelte elev, og vi fik lov til at dykke ned i faget med en både praktisk og teoretisk tilgang; fra ideudvikling, sketching, visuals, typography, placering, farver og eksekvering mv.
Contextualising Creative Industies var det klart hårdeste fag, at komme igennem. Min underviser var engageret og pressede de studerende hårdt til at levere svar og afleveringer på et højt refleksivt og fagligt niveau. De internationale og engelske teorier og tekster var svære at komme igennem, men er noget af de mest spændende, jeg nogensinde har læst. Faget har givet mig indblik i den kreative branche på et internationalt niveau, og jeg vil uden tvivl kunne bruge det en lang vej hen i min egen karriere.
Noho Marae var et kulturelt og kunstnerisk fag, som omhandlede Maori kulturen i New Zealand. Det gav et unikt og dybdegående indblik i kulturen og den spændende historie, der både rummer konflikt, religion – og kultursammenstød og næstekærlighed.

Helt overordnet, er Auckland University of Technology et universitet med styr på det hele. Underviserne er enormt kompetente og fagene udviklende. De kombinerer digitale medier, teknologi og kommunikation og tilgår feltet både akademisk, kritisk og praktisk. Jeg har arbejdet kreativt og prøvet ting af, jeg ikke ville have adgang til på DMJX. De har alt teknisk udstyr til rådlighed; fra gratis fotostudier, greenscreens, kameraer mm., og sætter pris på studerende, der ønsker at teste nye formater og arbejde praktisk med fagene udenfor studietiden.

Mit studieophold i New Zealand er uden tvivl en oplevelse for livet. Det var været dyrt, da huslejen er høj og priserne minder meget om de danske. Men det var alle pengene værd. Auckland, som jeg boede i, er New Zealands største by og er i sig selv travl og turistet by. Den mangler helt konkret historie og kultur, da alt er nyt og folk er internationale tilflyttere, der kommer der til fra hele verden. Men med det sagt, er Auckland i fuld gang med at skabe sin egen fortælling og rummer bestemt hippe områder hvor mode, kunst og musik lever højt, når bare man har nysgerrig nok til at søge efter det. Opholdet har været et privilegium, og jeg er uden tvivl vendt tilbage til Danmark med en langt stærkere kommunikationsprofil og kulturel forståelse. I dag ved jeg, at jeg kan stå på egne ben. Jeg ved, at jeg kan kaste mig ud i det ukendte og mestre det, uden at falde. Noget, jeg for altid vil tage med mig i mit professionelle virke og som har haft stor indflydelse på et personligt niveau.

Af Rebekka Fagerlund, Kommunikationsstuderende på DMJX

På Auckland University of Technology (AUT) fandt jeg alle de praktiske fag, som jeg drømte om på kommunikationsuddannelsen hjemme i Emdrup. Jeg fandt også et land med den vildeste natur!

Universitetet

Lad os være ærlige. De færreste tager på udveksling for at lære en masse. Alligevel er det klart universitetet, der har givet mig mest – og jeg er altså ikke en stræber. AUT har nemlig nogle rammer og nogle fag, der gav mig de vildeste muligheder for at lære de ting, som jeg ikke får i undervisningen hjemme på DMJX.

Jeg havde fagene: Visual Communication, Digital Video, Radio Production og Noho Marae.

Visual Communication:

Helt fra bunden har jeg lært grundprincipperne i Adobe-programmerne Illustrator og Photoshop og InDesign. Vi lavede en infografik i illustrator, et manipuleret billede i Photoshop og en artikel i InDesign. Sideløbende lærte vi lidt om teorien bag visuel kommunikation.

Først og fremmest har faget givet mig de fedeste praktiske værktøjer til at arbejde visuelt. Desuden har faget vækket en kreativ begejstring, som jeg virkelig dyrker og har langt større selvsikkerhed i i dag.

Digital Video:

Klart mit yndlingsfag. I digital video lavede vi en kort dokumentar og en reklamefilm med VFX (som betyder visual effects). Og i dette fag viste universitet sig fra sin sejeste side. AUT er nemlig udrustet med alt det udstyr, man kunne drømme om. Det betyder, at jeg, til produktion af mine opgaver, have adgang til ubegrænset leje af lys- lyd- og kameraudstyr af virkelig god kvalitet. Hertil kommer også deres TV- og green screen-studier. Det har været en kæmpe legeplads, og jeg har lært meget mere om videoredigering, lyssætning og særligt brugen af After effects.

Radio Production:

Nok mit hadefag. Det viser sig, at New Zealandsk radio er meget anderledes end dansk. Særligt det kommercielle spiller en vigtig rolle. Derfor brugte vi mange uger på at skrive reklamer. Vi skrev desuden manus og lavede interviews (det var ok). Endeligt skrev vi en stor opgave om Radioens udvikling i New Zealand… det var lidt scary, når kom til landet for 3 mdr. siden.

Noho Marae:

I New Zealand findes en stor befolkning, der stammer fra Mauri-kulturen. Faget er kun for udvekslingsstuderende, og det giver en grundlæggende forståelse for -og introduktion til netop Mauri-kulturen. Det er et fag, jeg kun kan anbefale. Først og fremmest fordi det er rart at forstå den kultur, som fylder rigtig meget, når man rejser rundt i landet. Sekundært fordi det er mega hyggeligt og ikke særlig hård.

Den vildeste natur

Og så til det rigtig sjove. Næsten hver weekend, rejste vi udvekslingsstuderende ud i landet sammen. Og når du rejser i New Zealand, føles det som om, at hele verdens natur samlet i et land. Længst mod nord finder du Cape Reinga med ørken, tropisk klima og lækre strande, centralt i landet finder du flere lækre strande og gysere, som man kun har set dem på Island. Sydligst i landet kan du vandre i gletsjerne og se pingviner og bjerglandskaberne. Desuden er man jo tæt på Australien og de fantastiske øer i det sydlige Stillehav. Derfor to jeg mig også en god lang påskeferie i campervan ned af den Australske Østkyst. Så hvis du er til hiking, vild natur, skøre naturfænomener og lækre strande, er New Zealand for fedt!

Alene iblandt 100 andre mennesker

Og så til det ærlige. Det var pisse hårdt at være på udveksling! Jeg boede på campus. Det, der hedder Wellesley Student Apartments. Det er et rigtig fint og bekvemt sted at bo, men man er omgivet af ca. 100 andre udvekslingsstuderende, ca. 600 meget unge studerende og 4 room mates, som alle prøver at finde sin plads i det sociale liv (og hierarki).  Det synes jeg ærligt talt, var rigtig hårdt.

De mange mennesker, grupper og utallige sociale sammenkomster var et kæmpe pres for mig. Jeg havde svært ved at være omgivet af så mange mennesker, som jeg ikke rigtig følte mig tryg ved konstant. Derfor synes jeg aldrig rigtig, at jeg fandt min plads, og i dag ville jeg nok ønske, at jeg havde boet udenfor campus. På den positive side fik det mig til at indse, hvor heldig jeg er med at have et rigt socialliv med gode og stabile venskaber hjemme i København.

Så konklusionen er nok: hvis du er klar til socialliv på fuld smadder med fester og 110 km. i timen hele døgnet, skal du bo på WSA. Hvis du er en rolig type og bryder dig mere om få, nære relationer, ville jeg vælge noget andet.

Af Line Sahl

”Skal du så til Dublin?” blev jeg spurgt, hver gang jeg fortalte, at jeg skulle på udveksling i Irland. ”Neeeej”, måtte jeg så svare og begynde på en længere forklaring på, hvor Limerick så lige ligger, og hvorfor jeg havde valgt netop den by – og altså ikke Dublin. I dag fortryder jeg slet ikke min beslutning – tværtimod.  Jeg nåede at forelske mig fuldstændig i byen, øen og dens beboer.

Irland er et utroligt spændende land, og man mærker historien og kulturen nærmest overalt hvor man går – uanset om det er på de små gader fulde af pubs og små farverige butikker, eller om det er i den grønne natur, hvor gamle borge og tårne konstant skyder op. Øen er ikke særlig stor, hvilket også er en kæmpe fordel. Det er nemlig forholdsvist nemt at komme rundt, så det er en oplagt mulighed for bare at hoppe på toget eller bussen og få set en hel masse steder i Irland. Noget jeg selv udnyttede til fulde. Jeg brugte rigtig mange weekender og dage på at rejse rundt og suge den irske kultur og ikke mindst helt fantastiske natur til mig, så det er helt sikker noget af det, jeg især vil huske fra mit udvekslingsophold.

Limerick er en mellemstor by. Den ligger på vestkysten af øen og bliver delt i to af Shannon River, der skærer lige igennem byen. Der er både en moderne del af byen og en middelalderkvarter med en borg, katedral og små hyggelige og finurlige gader med små pubber og butikker. Derudover er der universitet, som nærmest er en hel by for sig. Det hele er samlet på et stort campus – de forskellige uddannelser, koncertsalen, sportsarenaen, spisesteder og selvfølgelig Stables Club – pubben/fredagsbaren. Helt generelt er campus utrolig skønt, og der er mange smukke steder at besøge.

Jeg valgte også at bo på campus. Det betød, at der var lidt længere ind til selve byen, men at jeg ikke skulle med bus eller cykel for at komme i skole. Den beslutning fortryder jeg ikke. Det gjorde mange ting meget nemmere. Det var heller ikke særlig svært at finde bolig, da man skriver sig på en venteliste og prioriterer de forskellige kollegier, og så krydser man ellers fingre for, at man får sit ønske opfyldt. Jeg vil helt sikkert anbefale, at man vælger at bo i Dromroe eller Cappavilla. Det er lidt dyrere end det billigste sted, men der er eget badeværelse på værelset, og placeringen er skøn. I de to ’villages’ bor man seks sammen, så kollegielivet gør det også en del lettere at finde nye bekendtskaber. Selv boede jeg med fem forskellige nationaliteter, så det var virkelig også fedt.

Universitetet indbyder til, at man griber muligheden og mødes med en masse forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, interesser og valg af uddannelse. Der er et hav af forskellige clubs og societies, man har mulighed for at melde sig ind i – og jeg kan ikke andet end anbefale, at man gør det. Jeg endte med at melde mig ind i fire blandt andet The International Society og Outdoor Pursuits Club. Førstnævnte arrangerede mange ture rundt i landet til historiske steder og byer, hvor sidstnævnte i hver weekend havde en eller anden form for vandre- eller klatretur. Hvis man som jeg bliver helt vild med den irske natur, er det i hvert fald en oplagt mulighed for at komme afsted.

Skolen i sig selv er også helt ok. Jeg skulle vælge fire fag i alt – tre journalistiske og et andet fag. Som udgangspunkt var de alle udmærkede, og jeg har da helt sikkert lært noget nyt, men jeg må nok også indrømme, at kravene vist er højere i Danmark. Skolen og den international afdeling er også rigtig gode til at hjælpe, hvis man har spørgsmål, og så er der arrangeret en introuge, som jeg helt sikkert vil anbefale, at man deltager i, da man får en masse nødvendig viden.

Et par gode råd, hvis du beslutter dig for at tage til det her helt fantastiske sted:

• Søg bolig i god tid, og beslut dig for om du vil bo on- eller off-campus
• Meld dig ind i de mange ’clubs and societies’. Det er en super god mulighed for at møde nye mennesker og ikke mindst komme rundt og se Irland
• Hav altid kontanter på dig. Det er ikke altid, at du kan få lov til at betale med kort.
• Dyrk den irske kultur, og husk at besøge nogle af de mange pubber rundt omkring – og få en ‘pint’ eller to
• Limerick har både et hurling- og rugbyhold, så tag ind og se en kamp – også selvom du ikke kender reglerne helt. Vi så en rugbykamp på Thomond Park Stadium, hvilket var en oplevelse, da holdet og tilskuerne har et par stærke traditioner, der skal overholdes.
• Og det vigtigste: Husk at nyd det! Det går alt for stærkt.

Af Karoline Roselil Lerche Ditlev Nielsen

Rusland er et utrolig skørt sted, og du bliver testet. Rusland er også et utrolig fantastisk sted, som sender dig hjem med mange mærkelige oplevelser og meget mere tålmodighed, end du havde, da du kom. For intet i Rusland er nemt, og bare det at betale sin husleje på skolen kollegie skal der sættes et par timer af til. Det gør det heller ikke nemmere, at ingen taler engelsk. Overhovedet. Ikke engang hende, hvis job er at forny de internationale studerendes visum. Det er lang hen ad vejen noget man vænner sig til, og noget man begynder at se en vis charme i, men har man en dårlig dag i Rusland, skal man lige lære at tælle til ti og måske endda lidt mere.

Tager man til Rusland for at dygtiggøre sig og lære en masse i skolen, skal man nok genoverveje, om det er her, man vil hen. Det handler ikke kun om, at journalistik i Rusland er underlagt nogle helt andre rammer, end vi er i Danmark, men at undervisningen, jeg fik på Moscow State University, virkede noget tilfældig og desværre meget lidt brugbar. Men læser man lidt mellem linjerne, i det de fortæller i den sparsommelige undervisning, kan man uddrage nogle interessante observationer om russisk kultur og tankegang, som for mig har været meget lærerigt. Det er en meget speciel kultur, med nogle til tider finurlige og uforståelige regler, der ikke rigtig giver mening. Det kan nogle gange opfattes, som om Rusland gerne vil modarbejde dig og at alt skal være unødvendigt svært og bøvlet. Men man lærer også hurtigt, at historien i høj grad har sat sit præg på Rusland, og at det gamle sjovjet stadig påvirker landet. – og det er spændende at opleve. Er man meget fascineret af russernes historie, kan man endda få taget et billede med en udklædt Stalin flere steder inde i centrum.

Skolen og kollegiet arrangerer intet socialt, og næsten ingen studeren taler engelsk. Derfor har det haft stort betydning for mit ophold, at jeg tog afsted med en makker. For så var der en, jeg kunne grine ad tingene med, en jeg kunne hænge ud med og bande lidt over det rigide system med, når det var brug for det. Så at tage afsted sammen med en vil være en klar anbefaling fra mig. Man søger ikke nye venskaber i Rusland, som man gør i Danmark. Vi har også kun været tre personer i klassen, så der var heller ikke mulighed for at møde mange mennesker der. Ud over at have en makker, har mit ophold også været godt, fordi jeg er meget fascineret af Rusland og måske har en særlig interesse i landet og dets strukturer. – Og en særlig interesse, tror jeg måske, er godt at have, når man skal være i Moskva længe.

Da ingen taler engelsk, er det også en klar fordel at kunne tale lidt Russisk. Det gør det også nemmere for russerne at kunne lide dig, da de ikke først af syne er det mest imødekommende folkefærd, jeg har mødt. Russisk er der også rig mulighed for at lære på fakultetet. Undervisningen er minimal, så jeg supplerede for eksempel min undervisning med 9 timers russisk om ugen, og jeg var stadig ikke i skole mere end tre timer om dagen.

Et par gode råd, til dig der har bestemt dig for at tage af sted:

• Start til russisk på aftenskole nu!
• Forvent ikke det bliver nemt. Men forvent at det bliver sjovt, hvis du kan grine af rigide systemer og bureaukrati.
• Vær forberedt på at spise mad, du aldrig finder ud af hvad er.
• Bliv ikke sur over himmelvendte øjne der kommer, når russerne finder ud af, du er udlænding.
• Stil ikke spørgsmål, når noget er umuligt. Sådan er det bare, og de behøver ikke forklare hvorfor.
• Læs lidt op på Dostojevskij, Tjajkovskij, Pusjkin osv. Russerne er meget stolte af deres kulturhistorie, og det er billige points.

 

 

 

 

 

 

Af Helene Høgild – journaliststuderende

3.semester journalistik foregik for mig på City University of London. Det var en oplevelse, som gav mig mulighed for at arbejde mere med emner, jeg synes er interessante, men ikke mindst gav det mig venner fra hele verden.  Hvis udveksling er noget, som man kunne tænke sig, så kan City University og ikke mindst London helt klart anbefales.

Jeg altid har været fascineret af England, den engelske kultur og dens historie. Derfor var det et oplagt valg for mig. London er en gammel by med en fascinerende historie, som man ikke kan undgå at falde for. Det er samtidig en international by, hvor du møder mennesker fra alle verdenshjørner. Derfor valgte jeg også at tage på dagsture ud af London, til blandt andet Dover, Brighton og små engelske landsbyer for også at opleve, hvad dette England har at byde på, da det kan være svært at opleve den rene engelske kultur i en så international by som London.

En spændende hverdag venter på City University

På City University kan du vælge 4 forskellige fag. Jeg valgte fagene Historic London, Politics of Britian, Foregin Policy Analysis og Social Media Journalism. Du kan frit vælge mellem fagene, som universitetet tilbyder, så du kan designe dit skema, så det passer til dine interesser. Jeg gik i skole 3 dage i ugen: mandag, tirsdag og onsdag. Dette gav mig rig mulighed for at gå på opdagelse resten af ugen. Ikke at have undervisning om fredagen er også anbefalingsværdigt, da det giver muligheder for at tage længere væk i en weekend eller at få besøg fra DK. Jeg anbefaler, at man vælger Historic London. Faget går ud på at tage på guidet ture rundt i London. Eksamen er meget overskuelig, og der er ikke meget arbejde udover de par timer, man har undervisning om ugen. Det giver derfor et ekstra frirum samtidig med, at man kan få et godt indblik i den by, man har valgt at flytte til.

Du kommer til at være tilknyttet én gruppe af udvekslingsstuderende, selvom at du har undervisning sammen med dem, som går fast på universitet. Der er ikke mange muligheder for at lære de engelske studerende at kende, og jeg var primært sammen med de andre udvekslingsstuderende, som jeg fik et rigtig godt forhold til. Til gengæld er universitet gode til at tage sig af deres udvekslingsstuderende, og det er utrolig nemt at lære, hvordan et liv på universitet fungere.

Da jeg primært var sammen med udvekslingsstuderende, valgte jeg at komme i en engelsk kirke, så jeg også kom i et miljø uden for skolen, og dermed lærte folk at kende, som boede fast i London. Det vil jeg også anbefale, at man gør. Det behøver ikke at være en kirke, man der er alt i London og helt sikker også et andet socialt miljø end kirker, som man kan melde sig ind i.

At bo i London

Jeg valgte at finde en flat share gennem airbnb. Lejligheden lå i West Hampstead (zone 2) ca. 30-40 min fra skolen. Det passede fint, da der var gode muligheder at komme alle steder hen i London. Jeg ville derfor ikke anbefale, at komme længere ud, da det giver enormt meget transport tid, også er det ikke lige så nemt at deltage i sociale arrangementer.

I lejligheden boede der folk fra hele verden til London, som var på midlertidigt ophold. Det gav mig mulighed for at møde endnu flere mennesker, og tale en masse engelsk. Jeg gav i gennemsnit 6300 kr i måneden for at bo der inklusiv forbrug. Det er en rimelig husleje, når man tænker på placeringen i London. Hvis du kommer længere ud end zone 1 og 2, kan du nok få det lidt billigere, men så kommer du også til at betale mere for transport, også sparer du ikke meget.

Hvis man vælger at tage til London, skal du være klar på, at der er flere ting, som er dyrt. Flere ting koster ca det samme som i Danmark, men især offentlig transport og husleje er eksempler på, at det er noget dyre, end hvad vi er vant til i Danmark. Til gengæld var min oplevelse, at mad var billigere.

Hvis du vil på udveksling i en fed by, opleve et internationalt fællesskab, samtidig med at du kan gå på opdagelse i en britisk kultur med et godt pub miljø, så er London og England en fed mulighed.

Af August Merved, kommunikatør 

Canadas capital University

Jeg havde et fantastisk semester på Carleton University både fagligt og socialt. Canada er et skønt land at rejse i, canadierne er super søde og de andre udvekslingsstuderende var med til at gøre det hele til en uforglemmelig oplevelse.

 

Det canadiske vejr

Det første jeg tænkte, da jeg fik at vide, at jeg skulle på udveksling til Canada var, at “det nok blev rimelig koldt, når nu jeg skulle afsted i januar” – hvilket ikke var helt forkert antaget. Min første skoledag var temperaturen på -18 grader, og med en mængde sne, der var vildere end noget andet, jeg havde set før. Men frygt ej! – der er et kæmpestort tunnelsystem under campus, så man faktisk ikke behøver at gå udenfor overhovedet på de dage, hvor frosten virkelig bider.

Er man glad for at kælke, stå på skøjter, ski, snemandsbygning og ‘snowshoeing’ – så er man (som jeg) landet det rette sted. Mit råd er ikke at lade sig skræmme af de lave temperaturer, da de nemlig skifter hurtigt. Canadierne plejer at sige, at de ikke har noget forår, da det går direkte fra vinter til varm sommer. Nogle gange var en halv meters sne eksempelvis forsvundet natten over… Men for en sikkerheds skyld, så husk et par gode vanter de første par uger!

 

Livet på campus

Jeg havde valgt at bo på campus, da jeg var blevet fortalt, at det var den nemmeste måde at møde de andre udvekslingsstuderende på.

Hvis du har prøvet at gå på højskole eller efterskole, vil jeg sige at det på en del områder minder meget om dét at bo på campus.

Hvor på campus man ender med at bo, afhænger af lodtrækning. Dog var der, da jeg gik der, ret stor sandsynlighed for at man endte i Leeds House (som eftersigende skulle være det sted med bedst faciliteter), og der hvor de fleste andre udvekslingsstuderende boede. Jeg delte et køkken og to badeværelser med to gutter fra England og en fra Australien. Vi brugte i perioder ikke køkkenet så meget til mad (nok mere fest), da campus har det kæmpestore cafeterie (The Caf) inkluderet i værelsesprisen.

 

Generelt var jeg vild med den stemning, der var på universitetet. Efter sigende skulle Carleton være mere “amerikansk” end det rivaliserende University of Ottawa (yes, det er to forskellige universiteter). Der er den klassiske amerikanske “campus stemning” på Carleton, hvilket indbefatter tonsvis af klubber, foreninger, frats og sportshold. Carleton campus er kæmpestort sammenlignet med hvad man har I Danmark, så et godt tip er at nærstudere Carletons app, der har indbygget kort.

 

Studielivet på Carleton

Ikke overraskende er det canadiaske system meget anderledes end det danske. Den største forskel fra DMJX er antallet af karakterer. Nærmest alt hvad man laver, afleverer, siger og skriver bliver bedømt med en karakterer. Dog var det min oplevelse at gode karakterer ikke var umuligt at opnå. Det virkede til at niveauet i Canada var en smule lavere, end hvad jeg var vant til på DMJX – selv med engelsk som andetsprog. Arbejdsbyrden, læsemængden og afleveringsantallet er dog betydeligt højere end herhjemme, hvilket nok har noget at gøre med, at man skal have fem fag for at få 30 ects point. Det kan dog godt klares med lidt god planlægning og nogle effektive timer på Carletons fantastiske MacOdrum library sammen med studiekammeraterne.

 

Fag

Jeg var rigtig glad for de fag jeg endte med på Carleton. Udbuddet af fag er stort, og der er mulighed for at skifte i starten, hvis man ikke er tilfreds med de fag man starter med. Jeg ville enormt gerne prøve kræfter med nogle journalistiske fag, så jeg endte med følgende fem fag:

• Video Journalism
• Reporting in Depth
• Digital Journalism
• Critical Studies of Consumer Culture
• Techonolgy, Nature, Power

 

Det tager lang tid at få godkendt før studiestart (så start gerne, så snart du kan ansøge om fag). Skolen har en liste med fag, der tilsyneladende ikke kan tages af udvekslingstuderende. Men når man først har fået sin udvekslingsansøgning godkendt, er det muligt at søge om alle fag (også dem på listen). Der er ingen garanti for at det lykkes, men det skader ikke at prøve. Jeg fik to fag godkendt via den vej. Der er mulighed for at ændre fag indenfor de første uger af semesterstart, hvis ikke man er tilfreds med dem man har. Er du i tvivl om fag, så ring til skolens Registrers Office – de er gode til at vejlede.

 

Gode tips!

• Tag med til så mange CUex (udvekslingsforeningen) events som muligt! De andre exchange studerende er ligeså vilde efter at få venner og bekendte som du. Det er et godt sted at møde dem.
• Vær ikke bange for at byde ind i klassen – både I forhold til det faglige, men også sociale. Canadierne er flinke, men henvender sig ikke så ofte selv. De er lidt sværere at komme ind på livet af, men de er super søde. Man skal derfor ikke være bange for at byde ind og deltage. For eksempel endte en kort tilfældig skal om fodbold med, at jeg kom på et af de lokale fodboldhold på Carleton, og derved fik masser af venner dér!
• Selvom Ottawa er en fed by, bør du endelig rejse rundt i så meget af området som du kan. Jeg havde nogle fantastiske ture til Toronto, Montreal, Niagara Falls og Quebec City. Snyd ikke dig selv for de oplevelser!
• Det er ikke billigt at bo på campus, og du skal være klar til at betale up front for hele perioden i de måneder du bor dér. Hvor meget det præcis koster, afhænger af om du ender på et dobbeltværelse, et værelse med mealplan eller noget helt tredje.
• Klar TOEFL-testen hurtigst muligt, og start i så GOD TID som muligt med din ansøgning om fag og bolig. Så undgår du at stresse (som jeg gjorde!)
• Og tag nu afsted! Det er en oplevelse for livet!

 

Af Salla Sarinja Svendsen

Den smukkeste solnedgang ned over den flotteste skyline, nydt fra den blidt gyngende båd du er på med et glas champagne i den ene hånd og en sushi anretning i den anden. Det er en helt almindelig tirsdag i Hong Kong.

Der var mange øjeblikke som dette, hvor jeg var nødt til at nive mig selv i armen, og jeg tænkte ’er det her virkelig mit liv?’. Glem alt om leverpostejsfarvede hverdage – Hong Kong er en summende storby, hvor det meste er muligt. Så hvis du sidder og overvejer bare den mindste smule at skrive University of Hong Kong på din udvekslingsliste, kan jeg på det kraftigste anbefale det. Men vær forberedt på, at det bliver hårdt at komme hjem og sidde og skrive en klumme til det næste kuld i din HKU sweatshirt, efter du har levet dit liv til det fuldeste det sidste halve år, og kun har udsigten af bunkeren til at se frem til.

HKU campus er for det første enormt stort, der er ikke bare en, men to Starbucks, et supermarked, utallige spisesteder og masser af fede studiesteder. Det er fyldt med grønne områder, du kan tage en pause i, og der er selv et fitnesscenter på campus, hvis du skulle få lyst til en tur på løbebåndet inden næste time starter. Rammerne fejler med andre ord ikke noget!

På HKU havde jeg fem fag og de var Visual Journalism, Video News Production, Introduction to Photography, International News og et ikke journalistisk fag der hed From Health to Wellbeing. Jeg nød alle mine fag og havde dygtige undervisere, men faget jeg fik mest fagligt udbytte ud af var Video News Production. HKU har været så behjælpelige, og generelt er der bare styr på det. En anden god ting er, at HKU og DMJX er samarbejdspartnere, så du er sikker på at få de fag, du ønsker.

I forhold til housing boede jeg i noget, der hed Student Flats og det var i danske øjne ret forfærdelige forhold. Seks piger om ét lille badeværelse og vi boede tre og tre i hvert værelse i køjesenge. Derudover var der mug mange steder i lejligheden. Men jeg har simpelthen aldrig haft det så sjovt! Vi seks piger endte med at blive de bedste veninder og have det så sjovt, så der er helt klart også fordele ved at dele bittesmå værelser på den måde. Og så var det billigt! Hvilket er vigtigt, for huslejen ude i byen er skyhøj. Derved kan du bruge din SU på at spise dig igennem tårne af dim sum og andre kinesiske specialiteter.

Hong Kong er et enormt godt sted for at komme ud og opleve resten af Asien, og som en, hvis passion er at rejse, tog jeg til Japan, Taiwan, Korea og Bali. Semestrene på HKU er meget korte, derfor havde jeg i alt næsten fire måneders sommerferie efter, så så længe pengene rækker kan du virkelig få rejst en masse.

Jeg savner allerede mit ophold i Hong Kong mere, end jeg kan beskrive. Jeg vil for evigt have et specielt bånd til den crazy storby som Hong Kong er, for alle de oplevelser byen har givet mig og for alle de helt specielle mennesker, jeg har mødt der. Udveksling er en fantastisk mulighed, så grib den!

Kontakt mig endelig, hvis du har nogle spørgsmål på sasasv@mail.dmjx.dk!

 

Af Henriette Neimann, Journaliststuderende på 3.semester.   

I foråret 2019 har jeg været på udveksling ved London College of Communication (UAL), hvor jeg har fulgt journalistik linjen. Forhåbentlig giver jeg et indblik i, hvordan det har været at skulle bo og studere i den altid travle storby.   

Selvom LCC udefra ikke ser prangende ud, er der indenfor flere muligheder for at afprøve forskellige former for journalistik. Eksempelvis stiller skolen iMacs til rådighed, hvor det er muligt at bruge forskellige Adobe programmer, samt man kan benytte forskellige radio/optagelsesstudier.

Gennem Term 1 skal man højst sandsynligt forvente at producere både noget video, skrift samt en akademisk opgave, som bliver ens ’final submissions’. Man arbejder med det fra uge 1 og frem til spring break. Selvom 2 måneder lyder som meget tid til at producere, går tiden super stærkt, samt der er meget travlhed op til deadline.

Den nye klasse

Man skal ikke forvente meget seriøsitet fra sine medstuderende, da der er en høj fraværsprocent på studiet. Det kan være udfordrende, da flere af opgaverne skal laves i grupper. Det betyder dog ikke, at gruppe opgaverne, nødvendigvis, ender med at blive dårlige eller afleveret for sent. Jeg endte også selv med at få produceret nogle meget tilfredsstillende produkter alene såvel som i grupperne.

Gennem Term 2 var det kun faget collaborative project, som jeg arbejdede på.

Min gruppe producerede skolens magasin, hvor vi havde redaktionelle –og journalistiske opgaver. Det er en super god mulighed for at lære andre fra skolen at kende, samt man kan være kreativ med sin skriftlige journalistik.

Klassen var god til at tage imod mig, men det sociale blev ikke rigtig prioriteret.

Selvom jeg kom til at snakke med nogle af dem fra min klasse, var de fleste fra min vennegruppe andre udvekslingsstuderende, som jeg mødte til de udvekslings arrangementer, der var i starten af forløbet.

Gode transportmuligheder, men dyr husleje

Jeg boede i West Hampstead i en ’flat-share’, som jeg fandt gennem Airbnb. Det var et helt fint sted til en ok husleje, ift. at det var i London (700 pund per måned ca.) Hampstead er en rigtig dejlig by, med gode indkøbsmuligheder, restauranter, og undergrunden/toget ligger centralt.

Hvis du lejer gennem Airbnb, skal du forvente, at der engang imellem kommer nogle udskiftninger mht. roomies. Derfor er det vigtigt at kunne håndtere at bo med forskellige typer, som kommer fra vidt forskellige steder. Jeg boede med nogle fra både Rusland, Canada og Indien. Det var en rigtig sjov, og til tider, udfordrende oplevelse, som virkelig viser, hvor international London er.

Jeg havde selv 25 min. i transporttid til og fra skole, som var helt ok, men jeg kan ikke anbefale, at man bor meget længere væk end det.

Byen med uendelige muligheder

London er et fantastisk sted! Du kan gøre, hvad du vil, når du vil. Selvom der er gode studierabatter m.v., er den dog også rimelig dyr. Jeg var så heldig at få forskellige legater, som i høj grad hjalp mig økonomisk.

Jeg vil opfordre til at se så meget som muligt, når man er her. Jeg var desuden på flere dagsture, som gik til sydengelske byer som Dover og Brighton. De har noget helt andet at byde på end London, samt det er rimelig billigt at tage dertil med tog/bus.

For at opsummere, kan jeg fortælle, at jeg i den grad har nydt at bo i London, og jeg kan kun anbefale andre til at tage af sted.

Hvis du skulle have flere spørgsmål så kontakt mig endelig på:

hebrneso@mail.dmjx.dk

 

 

Af Asle Emil Brejnbjerg Lundorff, kommunikatør

En miniput storby

Det er den fond, mit indtryk af Amsterdam kan koges ned til. For selvom det er landets hovedstad, ligner kanalbyen noget, der er som tyvstjålet fra af J.K Rowlings Diagonalstræde. Jeg var så heldig at jeg faktisk levede lige dér, hvor folk kommer sejlende på café, hvor hvert et hus er skævt som bare pokker, og hvor jeg – med tiden – kunne fake mig igennem dagligdagsindkøbene som værende lokal. Dét kræver for øvrigt ikke alverden. Bare noget med at hakke lidt over ordene som har man noget siddende i halsen kombineret med de rester af tysk, der måtte sidde fast. Ja, for ved sproget stopper charmen åbenbart..  

Men det skal ikke tage noget fra, at Amsterdam er en storby bygget i paradoksal miniput. For den er vanvittigt hyggeligt. Ja de lokales nærmest autonome forhold til plante- og pottebrug giver liv og lyst til at være, sidde og hygge på hver en vandret flade, der tillader bare én snæver ende og en kop mocca.

Men.. Det var faktisk slet ikke derfor, jeg i sin tid valgte Amsterdam. Det jeg valgte, var HvA aka. Hogeschool van Amsterdam. En skole, der på mange måder minder om DMJX – bare vildere, federe, nyere – og med en villighed til at hjælpe fra skolens side, der langt udkonkurrerer det, som jeg har mødt på DMJX.

De tilbyder en række forskellige ’minors’ – altså fastsatte pakker af fag på 30 ECTS som man som udvekslingsstuderende har mulighed for at vælge. Og mens min minor, ”Makers Lab: Research Through Design” slet ikke var en af de listede muligheder jeg blev præsenteret for i mit første skriv med skolen, ja så var det altså den, som mine øjne var faldet på. Og det var den, jeg fik.

Makers Lab er ikke en minor for alle. Langt fra. Men har du en trang til at skabe fysiske ting med dine hænder i stedet for endeløse og til tider lidt ligegyldige siders skrift – ja så kan det måske falde i din interesse. Makers Lab er en minor i digitalt design. Det er den polerede måde at sige på, at jeg de sidste måneder har leget rundt med laser skærere, 3D printere, Arduinos, Polystyrenskærere og meget andet i forsøget på at skabe underlige og typisk lettere kritiske objekter. For der er en form for mening med galskaben. For udover faktisk at skabe ting, så læser og taler vi også bagom disse. Det handler om at gøre sig det bevidst, at vi er underlagt en del konventioner i vores dagligdag, og det kan være så banalt som at grøn er godt og rød er dårligt – eller at Sony’s kameraer var kalibreret til lys hud mens AI generelt er dårligst til at genkende mærke kvinder. Ja, hvis man har en feminist gemt i maven, får man helt sikkert opbakning til en pointe eller to.

Det kan i sin helhed lyde en kende teknisk og nørdet – og det er det måske også – men jeg havde ingen faglig baggrund og det var ikke en stor hindring, hvis bare man har mod på at lære. Ja, på sidste års hold havde en af eleverne ansøgt på baggrund af hendes evner til at lave kager! På mit hold var vi 13 elever med et aldersspænd på 20-29 år. Der var bl.a. folk med baggrunde fra Game Design, Fashion Design, Product Design, Communication & Multimedia Design. Ja, meget design. Og så mig fra kedelige kommunikation.  

Vi havde 2 faste undervisere og 2 obligatoriske dage om ugen, hvor vi skulle være der. Men lad dig ikke narre. I løbet af de første 2 måneder havde jeg kun to dage, hvor jeg IKKE var der. Det tager tid at lave ting – men det er også skide sjovt! 😉

Så har du Georg Gearløs-attituden på plads, skal du ikke være det mindste bekymret!

SØG SØG SØG!

I den praktiske ende
 

• Ta’ til Amsterdam!
   
• Det kan være lidt hårdt, når man lige er landet. Men tag til introdagene arrangeret af International Student Network (ISN). Man møder skønne mennesker, og de arrangerer ufatteligt mange arrangementer og udflugter gennem året!
   

• Køb ISN medlemskab. Det betaler sig ift. rabatter på alle arrangementer. 

 

• Søg bolig TIDLIGST MULIGT gennem skolen. Jeg fik tilbudt et værelse gennem firmaet DeKey faciliteret af HvA beliggende på Prinsengracht 225. De siger de færreste noget, men jeg boede i kanten af midtbyen til 3800,-/måned ca. 200 meter fra Anne Franks hus.
   
• Vær opmærksom på mailen du får fra Dekey! Det er først til mølle, og en times forskel på hvornår du åbner den kan betyde om du får et værelse i midtbyen eller 8 km udenfor..