Af: Bolette Aarhus Enghave

Udveksling er en stor beslutning og en lang proces – men det er fedt, og det er det hele værd! Inden du læser videre, skal du vide, at uanset om du overvejer Hong Kong, Amsterdam, Brisbane eller noget helt fjerde, så bliver det et uforglemmeligt semester for dig og på mange måder en oplevelse for livet. Gør det!

UNIVERSITETET:

Jeg valgte at tage på Queensland University of Technology i Brisbane, Australien. Universitetet er super professionel, når det kommer til internationale studerende, og de er altid klar til at hjælpe eller svare på dumme spørgsmål – både før, efter og under dit ophold. Universitetet har mange internationale studerende hvert semester og gør meget for, at de skal have det godt.

Generelt er byen og de andre universiteter i Brisbane gode til at tage imod internationale studerende, og mange foreninger laver arrangementer og ture, man kan deltage i.

Queensland University of Technology er omgivet af smuk og frodig natur, som giver de bedste forudsætninger for et dejligt studiemiljø. Særligt den campus der hedder Gardens Point, hvor byens botaniske have ligger i forlængelse af campussen. Og som en lille bonus info til dig, skal du ikke være bange for at tage fag på begge campusser (Gardens Point og Kelvin Grove). Der går nemlig gratis shuttlebusser mellem de to campusser. 

FAGENE:

De fag, du kan vælge imellem, er første års fag, hvilket også betyder, at niveauet er relativt lavt. Jeg var selv afsted på mit femte semester, så det er ikke fordi, jeg er blevet udfordret helt vildt fagligt. Dog lykkedes det mig at få et fag på et højere niveau, som også endte med at blive det fag, jeg var mest glad for og efterfølgende føler, jeg har fået størst udbytte af. Min pointe her er, at du ikke skal være bange for at søge fag uden for de, som universitet siger, du kan vælge imellem. Ved nogle fag står der, at du skal have en form for faglig baggrundsviden for at tage det. Her beskrev jeg kort i et tilhørende kommentarfelt, hvorfor jeg mente, jeg havde de rette kompetencer til at tage faget – og det gik fint.

Jeg havde fagene:

• Managing Social Media
• Interpersonal and Intercultural Negotiation
• Multi-Media Design
• Entertainment Marketing

BOLIG:

Hvad angår bolig, vil jeg klart anbefale dig at bo i enten området West End eller South Bank. Jeg boede selv i West End, som er en hyggelig lille del af Brisbane med mange små kunst- og vintagebutikker og hyggelige cafeer. Jeg boede i et ”shared house” med 14 andre internationale studerende, og jeg kan kun anbefale den måde at bo på. Det giver et dejligt fællesskab og en følelse af at komme ”hjem” efter en lang dag på universitetet – og så er der altid venner lige omkring dig – skønt! 🙂

DET SIDSTE GODE RÅD:

Har du planer om at opleve Australien ved siden af studierne, så lad være med at ”vente” eller tænke, at du har masser af tid – for det har du ikke. Tiden går fuldstændig urimelig vanvittig hurtig, når du er på udveksling, så lad være med at ”vente” til et ”bedre” tidspunkt. Pak tasken og kom afsted 🙂  

Hvis du har spørgsmål til ALT, skal du endelig ikke holde dig tilbage. Dumme spørgsmål findes ikke, og jeg vil gøre mit allerbedste for at hjælpe dig. Og jeg sætter dig også gerne i kontakt med udlejeren af det hus, jeg boede i, hvis det kunne have interesse for dig 🙂

Jeg ønsker dig alt held og lykke, uanset hvor i verden du skal på udveksling. 

BOLETTE AARHUS ENGHAVE boaaen@dmjx.dk

Af: Naja Schyberg Petersen

Til dem som skulle være bekymret over at rejse og bo i Sydkorea på grund af deres nordlige naboer: hele verden har deres blik mod Nordkorea, og hvad end de fortager sig. I skal derfor ikke lade det komme imellem jer og en oplevelse for livet i Sydkorea.

Kyung Hee University

Universitetet er inddelt i to campusser: ét i Seoul og ét udenfor. Campusset i Seoul var, hvor jeg studerede. Vær derfor obs på, at I ikke forveksler dem.

Jeg kunne ikke få de fag, jeg oprindeligt troede, jeg kunne få, og jeg fik heller ikke de fag, jeg næst ville have, fordi der var så meget rift om pladserne, og at fagene blev åbnet op for midt om natten dansk tid, hvilket jeg ikke havde taget højde for.

Jeg havde tre fag på universitetet: ‘Selected Topics of Sociology’, ‘Sociology of Gender’ og ‘Understanding of the Korean Society’. Derudover tog jeg Videskabsteori og havde Medieteori. De danske fag var langt sværere og mere tidskrævende end de koreanske fag. Vær derfor opmærksom på ikke at vælge for mange koreanske fag, hvis du også vil have et liv og opleve landet.

Mandag og onsdag havde jeg ‘Understanding of the Korean Society’ fra kl. 10:30 til 11:45 og ‘Sciology of Gender’ fra kl. 15:00 til 16:15. Tirsdag og torsdag havde jeg ‘Selected Topics of Sociology’ fra kl. 15:00 til 16:15. Fredag havde jeg fri. Tiden før, mellem og efter mine fag gik for det meste med at lave øvelser og læse pensum for Videnskabsteori og Medieteori og så naturligvis fritid og oplevelser.

Fagene på Kyung Hee var meget gammeldags og dateret i teori og undervisnings form. Undervisningen foregik i mindre klasselokaler, hvor professoren talte ud fra en powerpoint. Der er ikke tradition for mundtlighed, eller at man stiller spørgsmål undervejs, som nogle professorer vil blive fornærmet over. Mundtlighed flyder en meget lille del, som der derfor ikke lægges særlig stor vægt på i éns karakterer, men nogle professorer sætter pris på, hvis man alligevel deltager mundtligt i undervisningen.

Det koreanske samfund og kultur

Samfundet er meget traditionelt, patriakalsk, konservativt og hierakisk. Som udlænding mærker man det kun i nogen grad, da de til en hvis grad har forståelse for, at man ikke kender alle deres skikke og normer. Det er dog yderst vigtigt at vide, at de har et andet syn på høflighed og respekt over for fremmede, venner og familie – særligt over for ældre. Ældre “har første ret” i stort set alle aspekter, hvilket er en del af konfusianisme, hvorfor de ældre ofte kan virke uhøflige og uvenlige.

De har også forskellige måder at diskriminere på – eksempelvis forbinder de tatoveringer med kriminalitet, og kvinder skal helst ikke ryge. Hvis de vil gøre det i offentligheden, skal det ske steder, hvor de ikke nemt bliver opdaget, da dette kan føre til ubehagelige sammenstød med mænd og ældre personer. 

Koreanernes generelle måde at opføre sig på handler i stor grad om ikke at sætte deres egne behov først, fornærme andre eller såre andres følelser. Det kan virke mystisk i forhold til, hvad jeg har beskrevet ovenfor, men sådan er nuancerne i Sydkorea, hvilket er med til at gøre det til et interessant og spændende land at lære at kende. 

Sikkerhed

På trods af de senere års eskaleringer så er Sydkorea et markant mere sikkert land end de fleste andre. Der er lav kriminalitet sammenlignet med mange lande, og det er ikke unormalt for folk at efterlade deres tasker uden opsyn på skoler, caféer, restauranter osv. fordi der for dem at se ikke er nogen sandsynlighed for, at det vil blive stjålet. Koreanerne er selv meget stolte af sikkerheden i deres land, og det gør de gerne én opmærksom på.

Gode råd

Kom til landet med et åbent sind og en vilje til at tilpasse dig, så meget som muligt. Du skal naturligvis ikke gå imod dig selv og dine principper, men vær opmærksom på, at det ikke er vigtigt i Sydkorea at have ret men at nå til fred og enighed. Værn dig derfor diplomati, tålmodighed og gør altid et ekstra forsøg for at forstå koranernes måde at tænke og reagere på.

Af: Kathrine Bøgelund Kristensen

Jeg har været et smut i Hong Kong i efteråret 19’ som udveksling på syvende semester på journalistuddannelsen. Hong Kong er en fantastisk by, hvor du det ene øjeblik står omringet af 30-etagebygninger, og 20 minutter senere er du på vej op ad et bjerg omringet af skov og natur. Vejret er fantastisk hele tiden (i efterårssemesteret), og der er altid noget at give sig til. Det er i sandhed en unik og smuk blanding.

Hvis du skal have god mad, så er Hong Kong også det helt rigtige sted: der er nemlig alt godt fra hele verden; koreansk, vietnamesisk, indisk, taiwanesisk, kinesisk, selvfølgelig Hong Kong’sk og meget mere. Kinesiske dumplings er blevet min klare favorit.

Jeg tog fire fag på University of Hong Kong. Man skal minimum tage halvdelen af sine fag som journalistiske fag.

Journalistiske fag:

’Visual Journalism’ ville jeg ikke vælge igen, da underviseren (Koon Kit Leung) snakkede dårligt engelsk og generelt var lidt kedelig.

‘Introduction to photography’ var et mega godt fag. Adrian James Libunao var en flink og god underviser, og det var fedt at lære, hvordan man virkelig bruger et spejlrefleks.  

Ikke journalistiske fag:

‘Girlpower in a man’s world’ var fedt! De to undervisere (Karen Ann Laidler og Nirmala Rao) var virkelig dygtige og forklarede feminisme og ligestilling på en fantastisk måde.

‘Gender, religion, and sexuality’ var også et mega fedt fag, og Stacelee Ford var en dygtig formidler.

Der var ikke en afsluttende eksamen i nogen af mine fag, men blot et ’final essay’.

Jeg boede i en gammel, faldefærdig, kakerlak-fyldt og alt for dyr bygning, men til gengæld fik jeg fem søde roomies, og vi fungerede virkelig godt sammen i lejligheden. At være exchange-student i udlandet giver et helt særligt fællesskab – det føles faktisk lidt, som om jeg kendte alle, der var på udveksling i Hong Kong. Bygningen hed ’On Hing Building’ og kostede omkring 3.000 kroner om måneden. Men bygningen bliver revet ned i 2020, så jeg tror ikke, der er mulighed (risiko) for at komme til at bo der 😉

Jeg vil klart anbefale at søge kollegier på Hong Kong Island. Sarah (fra DMJX) og jeg ønskede at bo sammen, og af den grund tror jeg ikke, vi kunne blive placeret på et kollegie, da de gerne vil blande alle nationaliteter på kollegierne.

Jeg kom hurtigt ind i en hverdagsrutine, og det var netop dét, jeg gerne ville opleve i et andet land end Danmark. Og tro det eller ej, man bliver faktisk træt af at spise på restaurant stort set hver aften (vores køkken indeholdt en mikrobølgeovn, så det var begrænset, hvad vi selv kunne lave af mad). Når jeg ikke havde alt for travlt med skolen, tog jeg et smut til håndboldtræning. Det er bestemt noget andet end herhjemme! I Hong Kong spiller de ikke med harpiks, de træner (ukoncentreret) i to og en halv time, og så har de fleste kun gået til håndbold i et par år – ikke helt samme håndboldkultur som i Danmark.

Jeg kan ikke skrive om Hong Kong uden lige at vende den politiske situation. Generelt var vi meget trygge, fordi det var nemt at holde sig væk fra demonstrationerne. Hvis man følger de rigtige instagram-kontoer og læser South China Morning Post, ved man altid, hvor og hvornår den næste demonstration finder sted. Om dagen kunne vi sagtens risikere at løbe ind i en demonstration, men i dagslys var det som regel meget fredeligt – det var først, når solen gik ned kl. 18, at det kunne udvikle sig voldeligt og med tåregas.

Jeg vil også opfordre dig til at tage af sted, selv om du måske har en kæreste hjemme i DK. Det er selvfølgelig en hård afsked, men for mig var det 100 procent det hele værd.

Og få tilmeldt dig TOEFL-testen hurtigst muligt! Den er ikke noget at være nervøs for, men det kan være svært at få en plads i Aarhus eller København, hvis du venter for længe.

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål:

Kathrine Bøgelund Kristensen

kathrineboege@hotmail.com

Af: Christian Bendixen

G’day mate, how are you going?

Dette spørgsmål vil du helt sikkert blive bombaderet med, hvis du drager på udveksling til den tredje største by i Australien – Brisbane. Australierne, også kaldet Aussies, forventer ikke et svar, men det giver et meget godt indtryk af, hvilket høfligt og åbent folkefærd der bor ’Down Under’.

Brisbane var mit helt klare førstevalg, da jeg skulle gennem ansøgningsproceduren. Jeg havde tidligere besøgt byen i mit sabbatår og kunne mærke, at den summede af unge og studerende – lidt som man kender det fra Aarhus, eksempelvis. Det var en fed by at besøge som turist, men endnu federe at have som hjem i et halvt år. På trods af Brisbanes størrelse føles byen ikke specielt stor. En lang kanal går midt gennem byen, og den giver mulighed for at tage på en flot tur med den gratis færge eller færgetaxaen, hvor du skal betale en lille smule. Tag til ’The Valleys’, hvor der er gang i festen og ligger diskotek efter diskotek. Tag en Uber (ja, der er Uber – og du kommer til at elske det. Trust me!) op til toppen af bjerget Mount Coot-Tha kl. 03:30 og se solopgangen over byen. Besøg Eat Street Northshore, hvor du kan spise al den mad, dit hjerte måtte begære. Og meget, meget mere.

Busnettet er nemt og virker upåklageligt (på nær når Australierne samles for at protestere og marchere gennem byen). Køb et GoCard i 7-eleven, indsæt penge, og så er du i gang.

Det faglige udbytte

Hvor meget skal det faglige udbytte vægte versus hele oplevelsen?

For mig handlede det om at finde den rigtige balance. For selvom jeg gerne ville lære en masse rent fagligt, så ville jeg også gerne afsted på et rigtigt eventyr (og det kom jeg). Skolegangen i de fire fag, som jeg havde på QUT, var indrettet sådan, at jeg hver uge havde en tutorial (hold-time) og en forelæsning i hvert fag. Alle forelæsningerne blev filmet, så man kunne vælge at se dem hjemmefra i stedet for at møde op på skolen. Dette stiller selvfølgelig krav til selvdisciplinen, men det skaber også meget frihed til at opleve en masse udenfor skolen.

Det samme gælder faktisk måden, hvorpå opgaverne er struktureret på QUT. Jeg fik de opgaver, jeg skulle lave, lang tid før afleveringsfristen. Derfor kunne jeg nemt planlægge min tid – og vidste præcist, hvornår jeg kunne tage på en tur i weekenden osv.

De fire fag, jeg havde på QUT, var:

• Managing Social Media
• Interpersonal and Intercultural Negotiation
• Swords and Spaceships
• Strategic Speech Communication

Jeg vil gerne anbefale og fremhæve Strategic Speech Communication. I dette fag dykker man helt ned i detaljen i forhold til, hvad der sker med krop, mund, lunger, hjerne osv., når man skal fremføre en tale eller en pitch. Derudover lærer man at anvende en lang række metoder til at forbedre egen retorik og samtaleteknik, både i professionel og uformel kontekst – for eksempel hvordan man er mere til stede i en samtale og rent faktisk lytter. Super lærerigt fag!

Bolig og socialt liv:

Jeg boede i et shared-house i bydelen West End i Brisbane. Først og fremmest kan jeg anbefale West End. Det er et område, som er kendt for sine alternative butikker og mennesker. Der er second-hand-shops på stribe og en hyggelig, afslappet, her-må-alle-være-som-de-er-stemning. Jeg boede med 14 andre i et stort hus, hvor jeg havde et lille værelse samt adgang til fælleskøkken og badeværelser/toiletter. Selvom det til tider kan være udfordrende at bo 15 mennesker sammen, så var – og er – jeg rigtig glad for, jeg valgte det. For desværre er det svært (eller mere udfordrende) at skabe relationer på studiet. Man ser og omgås ikke sine medstuderende ret meget, hvorfor det var fedt at være i et hus, hvor der fra start til slut var 14 andre, som også var på udveksling. Gennem QUT kan man også finde studieboliger, men jeg vil uanset anbefale, at man forsøger at finde noget, hvor man (på den ene eller anden måde) er tæt knyttet med andre mennesker.

Et godt råd:

Du har fået en plads på QUT i Brisbane – og du har fundet frem til de fag, du ønsker at studere. Næste skridt er, at du skal have planlagt dit skema. Og nej, det er desværre ikke noget, som skolen gør for dig. MEN det kan virkelig være din fordel. En bestemt dato på et bestemt tidspunkt åbner QUT op for, at man skal ind og vælge, hvornår du skal have dine fag. Her kan du sidde klar, og hvis du er hurtig og heldig (og har planlagt, hvilke fag du vil have på hvilke dage), så kan du få et megafedt skema. Jeg gjorde netop dette, hvilket betød, at jeg havde alle mine fag mandag-onsdag. Altså havde jeg weekend fra onsdag eftermiddag til søndag aften.

Af: Trina Marie Tystrup Nielsen

Når jeg tænker tilbage på det nu, føltes det som en urealistisk drøm, da jeg stod i køen til flyet i Københavns Lufthavn. 5 dage forinden havde jeg siddet på min sædvanlige plads ved skrivebordet på B.T.-redaktionen. Nu var jeg på vej til at skulle  bo på den anden side af jorden i fem måneder. Jeg havde absolut ingen forventninger. Jeg anede ingenting om New Zealand. Og så skulle også jeg snart finde ud af, hvor lidt jeg egentlig vidste om mig selv. 

Christchurch i juli-måned kunne lige så godt have været en vestjysk provinsby i november, som jeg kørte der i taxaen fra lufthavnen mod studieboligerne Illam Apartments ved Canterbury University. Knap fire måneder forinden havde der været et terrorangreb i Al Noor Moskeen godt tre kilometer fra, hvor jeg skulle bo. Og otte år tidligere havde et omfattende jordskælv lagt byen i ruiner. Begge dybt tragiske begivenheder, der i den grad havde mærket den næststørste by i New Zealand og dens indbyggere både på godt og ondt. Det var klart. Men hvordan det havde influeret folket, der boede der, vidste jeg ikke. Mon de var blevet bange, bitre eller måske indelukket?

Ingen af delene. Tværtimod.

Folk i Christchurch er de mest imødekommende, empatiske og nærværende mennesker, jeg har mødt. Der emmer af en forståelse for hinanden og et sammenhold, som man ikke finder i København. Det er de små ting, der gør det, som når man stiger ud af bussen og altid kaster et højlydt ‘thank you’ tilbage til buschaufføren, og når man køber ind og altid bliver mødt, med hvad der virker som en helt oprigtig interesse for, hvad man har lavet i løbet af dagen, og hvordan man har det. I starten turde jeg ikke selv sige tak til buschaufføren, og når de spurgte ind til mig bag kassen, svarede jeg kort og tænkte, at jeg ikke ville være til besvær. Men der gik ikke længe, før det blev en forankret del af min hverdag, og i dag sidder den dybtfølte medmenneskelighed stadig i mig. Og jeg vil gøre mit for, at den ikke bliver udvisket herhjemme.

På uni var sangen den helt samme. Her blev man mødt i øjenhøjde af alle – elever som undervisere, og der var en grundlæggende følelse af tryghed og rummelighed på hele campus. Jeg kom fra et mere eller mindre overfladisk miljø i København, hvor jeg var vant til at føle, at jeg skulle tage mig godt ud på alle ledder og kanter. Jeg var blevet god til at definere mig selv ud fra mine ydre omgivelser og omstændigheder. Mit job, mine venner, mit udseende, min bolig. Og pludselig betød intet af det noget længere. Folk på uni gik ikke op i det, og det var det mest befriende, da jeg jeg begyndte at genopdage mig selv uden nogle ydre definerende faktorer. Der var ikke nogen, der dømte hinanden på overfladiske natklubber, hvor man skulle se ud på en bestemt måde og ikke tale sammen, fordi musikken var for høj. Men i stedet var der sjove flat-parties, hvor man dansede i joggingtøj på stuebordet og snakkede om stort og småt i sofaen. 

Det er svært at skulle beskrive mit udvekslingsophold med få ord. Også med mange ord egentlig. Mit udvekslingsophold i Christchurch er en følelse, der sidder i mig. En følelse, jeg under alle.

Af Frederikke Kisum Andersen

University of Missouri er verdens ældste, og måske også bedste, journalistskole. Og efter et semester på netop dette universitet er det noget, jeg med stolthed kan skrive under på. I efteråret 2019 gik jeg på ‘Mizzou’, hvilket skolen bliver kaldt, og gennem mine fem måneder tillærte jeg mig egenskaber og erfaring, som jeg kun havde turdet håbe på. Mit semester var et af de bedste, hvilket også skyldtes gode venner på skolen, både internationale såvel som amerikanske, men også en håndfuld gode, erfarne og sindssygt dygtige professorer, der gjorde alt for, at vi udvekslingselever ville få så meget ud af vores ophold som muligt. 

Det var bl.a. fag som Broadcast News og ‘Newsy’, der gjorde mig mere hug på journalistikkens- og broadcast verdenen, og jeg har gennem mit udenlandske semester fundet ud af, at det er den vej, jeg ønsker at gå.

Det fantastiske ved Missouri er ikke kun universitet. Selvom det spiller en stor rolle i dagligdagen, er der ligeledes andre faktorer, der gør, at valget om at tage til Mizzou burde være noget, der stod højt på alles liste. Som noget ekstraordinært får man som én ud af de to danske studerende, der hvert semester bliver sendt til denne amerikanske delstat også en værtsfamilie. Tim Bach og Paula Stuebben tager sig nemlig af os danske studerende og tager os ind i deres hjem, som var vi deres egne børn. Jeg var afsted med en journaliststuderende, og vi boede i den såkaldte “dansker lejlighed” som alle danskere har mulighed for at flytte ind i. Her er allerede alle de ting, man har brug for, da lejligheden går igen fra de danske semestre, hvilket helt klart var noget, min roommate og jeg nød godt af og elskede. 

Selvom vi boede tæt på campus i vores dansker-lejlighed brugte vi dog utallige timer med Tim og Paula, der hurtigt blev som et hold forældre for os under vores udvekslingsophold. Vi var på regelmæssige ture med dem, spiste og lavede mad i deres hjem, sørgede for at få dansk kultur ind i hverdagen og egentligt bare nød at være i deres selskab. 

Parret har gjort det i over 12 år, men bare fordi jeg var elev nr. 41, som de havde valgt at tage ind i deres hjem, var jeg ikke mindre værd og interessant end de 40 andre, som de havde haft før mig. Det bedste er også, at man kommer til at lære de forrige elever at kende, da Tim og Paula tit snakker om dem, så på den måde følte jeg også, at man blev en del af noget ‘større’, netop fordi man også fik andre danske bekendtskaber i form af de studerende, der mange år forinden havde gået på Mizzou. 

Tim og Paula har uden tvivl været guld værd gennem min udveksling og har sørget for, at man får lov til at opleve “The American Way of Life” til punkt og prikke og i kombination med et perfekt skoleophold også, en dansk roommate og fantastiske oplever, har mit semester på University of Missouri uden tvivl været “one for the books”. Et semester, jeg aldrig vil glemme.

Af Freja Maegaard, TVM’er

På eventyr i Beirut

”Thawra! Thawra! (Revolution på arabisk)”, lyden af tusindvis af demonstranter i gaderne til en igangsat revolution, vil være en af mine tydeligste minder fra min tur til Beirut.

Da jeg ankom til Beirut d. 19. august 2019, var sommerfuglene ved at overtage min krop. Alt var spændende og alt var nyt. Jeg blev hentet i lufthavnen af min roomie Libanesisk-palæstinensiske Saleh. En lille fyr med et stort smil. Allerede i taxaen på vej hjem til det kollektiv jeg skulle bo i, kom Saleh med alverdens røverhistorier og fortællinger fra Libanon.

Kollektivet Beit al Atlas (check det ud på facebook og besøg dem!) var en stor gammel lejlighed i to etager i en gammel bygning. Væggene var farverige og der var malet overalt med små beskeder fra de tidligere beboere. Vi boede 3 danskere, en libaneser, en syrisk flygtning, en italiener, en franskmand og to svenskere – en kombination der ville vise sig at være helt perfekt. Med lækker libanesisk madlavning, sang, dans og eventyr i de forskellige omlæggende områder og flygtningelejre og masser af historier har jeg fået venskaber for livet. Jeg vil klart anbefale at finde et kollektiv at bo i, hvis man vil have en mere autentisk oplevelse, da mange af de andre udvekslingsstuderende der havde budt ind i ”cozy-apartments” eller ungdomsboligerne ved universiteterne til tider havde følt sig ensomme og der var restriktioner for hvem der måtte komme og besøge osv.

Libaneserne er et af de mest imødekommende folk du vil møde. Her er der ingen barrierer for lige at samle en samtale op med manden i kiosken, taxachaufføren eller den lokale bager. Har du nogensinde brug for hjælp – så er den der med det samme. Meeeeen – mange af libaneserne er gode købmænd og du kan hurtigt komme til at betale meget overpris hvis du ikke passer på – så altid, ALTID prut om prisen. Og så betyder 5 minutter i libanesisk tid altid 20+!

Den første dag på universitetet var præget af masser af spænding. Den første uge her blev vi taget godt imod af LAU’s buddies, men hold op der var meget kaos og en milliard papirer og formularer man skulle fylde ud – og når man så havde gjort dette, så var der tvivl om hvilke kontorer man skulle aflevere dem ved. Så om du tager ophold på LAU eller AUB, så forbered dig på at de første par uger er et papir-helvede – men heldigvis er der så mange udflugter og nye venlige ansigter at det hele nu alligevel er okay + at du så ender med at kende hele skolen ind og ud når du har været forbi de 70 kontorer.

Der er add and drop uger hvor du kan prøve forskellige fag af – dette vil jeg klart anbefale, da nogle af de online beskrivelser kan være lidt misvisende. Jeg drog selv nytte af denne og det var fedt at kunne sammensætte et skema der gav mening.

Niveauet på LAU er generelt lavere end i Danmark og du kan godt forvente at mange af dine medstuderende er meget unge. De fleste kommer direkte fra gymnasiet og er 17/18 år når de starter på universitetet. De fleste kommer fra Libanons rige familier, så det er helt klart en bestemt social klasse du kommer til at være i nærheden af. Derfor synes jeg det var vigtigt også at investere tid i at lære folk at kende udenfor universitetet fra forskellige sociale lag og områder, da det giver et mere nuanceret billede af menneskerne i Libanon.

Jeg var enormt glad for min underviser Sarah Kaskas der underviser i Documentary film – hun er enormt inspirerende og lidt intimiderende fordi hun er så mega dygtig – hun opfordrer altid til at komme ud af boksen og tænke udover de begrænsninger du sætter for dig selv. Claudia Kozman og Sabine el Chamaa er også to meget dygtige kvinder, så hvis du finder fag med dem – vil de bestemt inspirere dig.

Arbejdsbyrden på universitetet er stille og rolig – men sørg alligevel for at være god til at administrere din tid. Jeg var i den situation at revolutionen i Libanon brød ud mens jeg var hernede – det hele resulterede i at skolen var lukket i alt i en måned, hvilket betød at vi fik ekstra meget at skulle indhente til sidst og havde ekstra opgaver og timer i weekenden.

Jeg var dog nede ved demonstrationerne og filme, interviewe og tage billeder og det var en fantastisk tid at få lov at være en del af et lands historie, når det sker. Unge som gamle og børnefamilier havde alle fået nok og samledes overalt i Libanon for at protestere mod det forældede sekteriske system. Det var en tid hvor du virkelig kunne mærke solidaritet på tværs af religion, politisk ståsted og rødder, her var alle ét med hinanden. Også en tid hvor mange af de kæmpe problemer der eksisterer i Libanon, som skraldekrisen, elektricitet, fattigdom og kæmpe ungdomsarbejdsløshed virkelig kom op og vende igen. Mange af protesterne foregik dog meget fredligt og snakker du med de lokale er du aldrig i tvivl om hvornår det er godt eller mindre godt at tage ned til pladsen Riad al Sohl.

Beirut er en fantastisk by. Kaotisk – med konstant dytten fra biler, knallerter der kører oppe på fortovet og i modsatte retninger – ingen virkelige trafikregler osv. Man skal være forberedt på at se begge sidder af Libanon. Jeg husker tydeligt da jeg gik ned af Hamra Street og en guldbelagt Lamborghini parkerede ved siden af vejen lige foran en kvinde der sad med en baby og et mindre barn og tiggede. Beirut er fyldt med kontraster – så ud og oplev dem. Det sidste halve år har været et af de fedeste i mit liv – så tag på eventyr med dit kamera, din diktafon eller din notes-blok og jeg lover dig det ikke vil skuffe!

Min Libanesisk-palæstinensiske roomie Saleh, Italienske Mirco & danske Emma til demonstration i november 2019.

”Thawra” (Revolution), Fredelige demonstrationer, november 2019.

Af Marie Allerslev Eriksen, TVM-studerende 7. Semester

1. september – 31. december 2019

Jeg har netop afsluttet et Erasmus ophold i Madrid. Det er en fantastisk by, og jeg har lært vildt meget. Her kommer nogle forbehold, som du kan tage med i overvejelserne. Hvor du finder venner og billige øl bliver ikke et problem – Madrid er meget nem, hvad det angår. Her snævrer jeg det lige ind, så mit indlæg handler primært om universitetet, da det er svært at google sig til.

UNIVERSITETET

Det ligger nær Moncloa – som er ok centralt. Deres fag er delt op i praktiske og teoretiske lektioner. De praktiske timer foregår inde i deres ”Centro Audiovisual” – og her foregår vilde sager. De har massere af udstyr, som man kan låne. Vi filmede primært på C300. Derudover er der flere redigeringslokaler med 8-12 macs, hvor der er undervisning i Adobe pakken, et radiostudie og et kæmpe TV studie m. Kontrolrum, hvorfra vi kunne ”broadcaste” vores egne programmer. Alt i alt optur!

Intro

I de første to uger kan man ”shoppe rundt” mellem alle fag, de udbyder. Det er dog noget af et puslespil at få ens skema til at gå op, og nogle af de fag, du har fået forhåndsgodkendt overlapper muligvis hinanden. Desuden er der begrænsede pladser på fagene, så det handler om at være først til mølle og møde tideligt op for at registrere sig selv og sine fag på den officielle indskrivningsdag cirka to uger inde i forløbet.

Fag

Jeg havde cirka 25 timer om ugen fordelt fra 8 om morgenen til 21 om aftenen –plus projekter og gruppearbejde. For at sige det lige ud: Jeg synes, skolen fyldte supermeget af mit udvekslingsophold. Og nogle gange for meget. Men til gengæld havde jeg nogle fede fag:

1. Edicion No lineal y Grafismo (Non-linear editing): Jeg valgte at tage to fag (12 ECTS) på spansk. Jeg var ikke flydende i forvejen – men kunne forstå meget. Jeg fik heldigvis lov at tage alle skriftlige eksaminer på engelsk – hvilket var superfedt. Dette fag er et redigeringsfag. Man lærer at klippe i Premiere i de praktiske timer. Det var meget let, hvis man kan klippe i forvejen, men det var sjovt at skulle samarbejde i grupper på spansk. I de teoretiske timer lærer man om historien bag redigering – om Griffith, den sovjetiske filmbevægelse og om overgangen fra film til digital.
2. Realizacion de Monocamara (Single Camera Directing): Hvis du har lidt flair for spansk, så overvej, om du er frisk på at tage det på spansk. Her fik jeg en unik mulighed, for at arbejde tæt sammen med de spanske studerende, og det var en sjov oplevelse. I de praktiske timer lærte vi at bruge kameraet (ting, du med garanti kan i forvejen). Derudover lavede vi et kortere dokumentarisk projekt og en længere kortfilm. I teoridelen forstod jeg ikke alting. Gonzalo, som underviser, taler meget hurtigt. Men han er virkelig sød og hjælpsom. Han kan ikke ret meget engelsk – men han vil gerne forklare alting en ekstra gang langsomt. Vi lærte om det audiovisuelle narrativ, de forskellige slags tv systemer og producer-arbejde (hvordan man skriver produktionsplaner, budgetter mm.)
3. TV Direction: Mega-fedt fag med en mega-krævende underviser. Helt kort går faget ud på at lære at lave nyheder. I ugens løb filmer man indslag, og så hver onsdag aften sendte vi en slags TV-avis fra skolens studie. Man skal lære alle positioner i kontrolrummet og studiet at kende. Du får lov at lære video switcheren, lyd-mixeren og være director inde i kontrolrummet. I studiet skal man lære at styre større kameraer, styre kraner og være vært. Der følger en stor teoretisk del med og man skal aflevere produktionsplaner hver anden uge cirka.
4. Postproduction: After Effects. Det her fag skal du virkelig kun tage, hvis du er forberedt på at skulle forberede dig meget, og hvis du kender After Effects en smule i forvejen, ellers er du fortabt. Det er ikke begynder niveau, og der er mange lede eksaminer og praktiske prøver undervejs. Til gengæld lærer man vildt meget, som man kan bruge til noget. Det var mit yndlingsfag, selvom jeg også forbandede det, fordi jeg konstant frygtede at dumpe eksaminerne. Det er sådan et fag, hvor en stor procentdel af klassen dumper, selvom de virkelig har taget sig sammen. Så overvej det lige.
5. Ethics & Deontology: Et rent teoretisk fag, som var super nemt. Det var ret ustruktureret, og underviseren ville gerne starte en debatklub med klassen, hvor vi skulle diskutere etiske dilemmaer – nogle gange i sammenhæng med medier; andre gange om noget lidt random.

Gør op med dig selv i de første to uger, hvad du vil have ud af dit udvekslingsophold. Jeg havde ikke forventet at de praktiske fag ville blive så krævende, som de gjorde. Til gengæld synes jeg, at jeg har lært meget, som er brugbart, samtidigt med at jeg skulle samarbejde på spansk. Håber det er til en hjælp.

Kh.

Marie

Af: Alexander Thorup Jensen

Et semester på Moscow State University er på mange måder et møde med en anden virkelighed. Selvom det er Ruslands klart største universitet, vil du sandsynligvis flere gange i løbet af dit semester tænke ”hvad er det lige, der foregår her?”

Selvom Moskva er i en rivende udvikling, er der stadig mange ting, der sidder fast i Sovjet-dagene, og du vil blive udsat for en del kompliceret papirarbejde. Til gengæld skal Julia, den internationale koordinator på MSU, have stor ros for at tilkoble forskellige søde frivillige til at hjælpe dig igennem det russiske bureaukrati.

Et semester i Moskva vil uden tvivl udfordre og øve din tålmodighed. Hvis du udelukkende tænker på at modtage den bedst mulige undervisning, bør du nok overveje, om du ikke bare skal blive hjemme. Undervisningen foregår i små hold på et ikke superhøjt niveau, så det bør være til at følge med. Til gengæld kan et ophold i Moskva give dig SÅ MANGE andre lærdomme og oplevelser.

Den journalistiske lærdom er nærmest ikke-tilstedeværende. Omvendt er stort set alle fagene kommunikationsrettet eller medievidenskabelige. Hvis du ønsker at supplere dine få obligatoriske skoletimer, afholder fakultetet flere mediekongresser, som du kvit og frit kan tage til – det gjorde jeg, og det var rigtig interessant og givende. Det giver dig også mulighed for at skabe relationer til nogle af verdens bedste medieforskere, som måske vil komme dig til gavn senere i din karriere.

Som sagt er det ikke undervisningen, du skal tage afsted for – det er alt det andet! Jeg tog afsted på egen hånd, og det er jeg glad for. Jeg har brugt megen tid på at lave mine russisk-lektier på fakultetet, hvor jeg har mødt en del unge studerende russere, der læser der til dagligt, og de er sindssygt søde og imødekommende – især når de finder ud af, at du er udlænding. Jeg har i hvert fald fået mange søde og gode russiske – og internationale – venner, som jeg er meget glad og taknemmelig for.

Tager du til Moskva, kommer du til at bo i én af verdens smukkeste, mest fantastiske og interessante byer i både vores samtid, fortid og fremtid. Du får mulighed for at forstå den russiske mentalitet på en måde, som du ikke kan læse dig til. Du vil mærke ungdommens mod og modstand, og du vil hver dag blive mødt af de gigantiske forskelle mellem det moderne Rusland og det bureaukratiske og totalitære Sovjet.

Hvis du overvejer at tage et semester i udlandet, så kan jeg kun give min bedste anbefaling. Det er en enestående mulighed for at tillære dig vigtige menneskelige og faglige egenskaber, samtidig med at du får oplevelser for livet.

Og hvis du tager til Moskva, så start allerede med at lære lidt russisk, når du beslutter dig for at tage af sted! Én af de ting, jeg ville have gjort om, var at starte med russisk længe før, jeg tog afsted. Du vil møde en virkelighed, hvor meget få udenfor fakultetet snakker andet end russisk, så vil hurtigt få trænet dit russisk. Desuden kan jeg på det kraftigste anbefale, at du tager imod tilbuddet om russiskundervisning på MSU, selvom DMJX ikke giver dig ECTS-point for det. Du vil have så få timer i dine obligatoriske fag, at du på sigt vil kede dig uden russiskundervisning til at fylde kalenderen lidt ud, og du vil hurtigt finde ud af, at et minimum af russisk er et absolut must, for du kommer ikke lige så langt med dit engelske, som du måske er vant til.

Selvom undervisningen i flere af fagene ikke er, hvad man kan forvente af Ruslands største universitet, kan du stadig godt tage en masse lærdom med hjem – men det kræver en indsats fra dig selv. Sørg for at tage på udflugter – både i og udenfor Moskva. Tag på de mange fantastiske og spændende museer og sug så meget til dig, som du overhovedet kan.

Sidst, men ikke mindst, så forbered dig på, hvad der møder dig. Og forbered dig samtidig på, at du aldrig ved, hvad der møder dig.