HONG KONG BAPTIST UNIVERSITY

Af Cirkeline Bechmann, Journaliststuderende 3. semester

Der var engang en stenet kyststrækning i det sydlige Kina, hvor pirater boede i små huse på vandet og lugten af tørrede fisk var overvældende. Et område som ingen speciel betydning havde for Kina – faktisk betød det så lidt, at man ikke havde nogen problemer med at leje det ud til England.

Det har sat sine spor på Hong Kong. Nu er byen en sammensmeltning af kinetiske traditioner, kultur og asiatisk mad og vestens moderne storbyliv, afternoon tea og hestevæddeløb. Men det, som overraskede mig allermest i det fire måneder, jeg tilbragte i byen var, hvor meget andet Hong Kong også er.

Byen er indkapslet af bjerge, som er enhver hikers drøm. Stranden ligger kun 40 minutters transporttid fra uni og kan gøre de fleste misundelige. Der er øer spredt rundt om fastlandet, som giver de bedste endags-turer væk fra det pulserende byliv. Og vandfald, der ligger glemt inde i junglen, som bare venter på at blive opdaget. Og selvom jeg brugte mere end fire måneder i byen, løb jeg aldrig tør for ting at lave.

Hong Kong Baptist University er et mindre universitet med lidt mere end 10.000 studerende. Da det er et universitet, er undervisningsformen også andeledes, end det vi kender fra DMJX. Ofte er forelæsningerne tre sammenhængene timer en gang om ugen. Her er det ikke et krav, at du skal tilhøre en specifik afdeling, hvilket betyder, at du har muligheden for at vælge præcis de fag, som du synes er interessante. Den mulighed udnyttede jeg, og fulgte både kommunikations-, historiske- og filmiske fag. De var

Visual Communication

Al and Digital Communication 


Television Studio Production

The Art of Documentery Film 


Hong Kong between Past and Present

Overordnet er niveauet lidt lavere end i Danmark, hvilket gør det let at vælge fag udenfor dit akademiske område, da du sagtens kan følge med. Og hvis du bare engagerer dig i undervisningen, burde det ikke være noget problem at bestå.

Derudover var det også virkelig lærerigt at læse i et land, hvor spillereglerne for journalistikken er helt anderledes end dem, vi kender fra Danmark.

Når du bliver optaget på universitet, bliver du tilbudt et værelse på campus. Oftest er værelserne dorms, og bliver delt mellem to studerende. Værelset er møbleret, men man skal selv ud at købe nogle småting (ja, der findes Ikea i Hong Kong, og det er en lifesaver). Hvert værelse deler bad og toilet med et andet værelse, og derudover deler hele etagen køkken og spiserum. Hele molevitten koster kun 8000 danske kroner for et helt semester. 

Man kan også vælge at takke nej til værelset, og finde en lejlighed på egen hånd. Men priserne på lejligheder i Hong Kong ligger en del over niveauet i Danmark – og en måneds husleje kan hurtigt overstige, hvad du betaler for hele semesteret ved HKBUs dorms.

Da jeg rejste fra Danmark, havde jeg købt flybillet tur-retur, betalt for dormværelset, forsikringer og visum. Det betød at jeg kunne leve af min SU. Normalt spiste jeg ude en gang om dagen, enten på restaurant eller i en af skolens kantiner – og oplevelserne blev der heller ikke sparet på.

Hvis du overvejer at tage din udveksling på HKBU, og sidder med nogle spørgsmål, så smid en besked på min instagram, @cirkelinebechmann.

Held og lykke med din udveksling!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *