Af Mads Kruse Juhl, journalist

Lad mig starte med at sige, at Oslo er et fantastisk sted! Det er en skøn lille storby pakket ind i naturen. Vandet til den ene side og  skoven til den anden.

Og nej, det er ikke en udveksling, der kommer til at køre dig personlig bankerot, bare fordi du skal have smør på bordet. Et par gode handle-fif fra nordmændene gør, at jeg ikke kom til at bruge mere end jeg gør herhjemme. Grønthandleren & slagteren i Grønland, et centralt område i Oslo, kan begge anbefales til at holde madbudgettet på normalt dansk niveau.

Jeg var så heldig at blive placeret i et kollegieværelse i Kringsjå Studentby i den absolutte udkant af byen. Heldig, fordi skov, søer og små fjelde startede lige uden for døren. Det samme gjorde den osloianske pendant til Letbanen, T-banen, så det var intet problem at komme ned i midtbyen eller for den sags skyld rundt i resten af Oslo med både bus og sporvogn.

Skolen er meget hjælpsomme og fandt et kollegieværelse til mig efter jeg havde ansøgt gennem deres studenterorganisation, SIO, som stort set kører hele showet på alt, hvad der ikke lige har med undervisning at gøre. Selvom jeg havde ansøgt om et værelse mere centralt hjemmefra, var jeg faktisk glad for at ende i den nordlige ende. Både på grund af naturen, men også på grund af, at det var her mange af mine udvekslingsklassekammerater også havde fået et værelse. Og det var min opfattelse, at det ikke var en tilfældighed.

Jeg havde to journalistiske fag på engelsk – Journalism in a changing Europe & Sports Journalism. Jeg har ikke noget at sætte på underviserne, og det engelske niveau bør ikke skræmme nogen væk, for nu at sige det pænt. Undervisningen er mere klassisk universitetspræget, hvor der typisk var tre dage med undervisning hver anden uge. Der var så lagt op til at læse mere pensum og typisk var der også en opgave imellem undervisningsgangene. Begge fag sluttede med en teoretisk opgave, som dannede rammen om min karakter.

De mange dage uden undervisning gjorde også, at der var mulighed for at rejse rundt og opleve andre dele af Norge. Jeg var blandt på weekendtur til Trolltunga og 5 dage i Bergen, hvor jeg kunne kombinere VM i cykling med en opgave til sportsjournalistik, fordi det tilfældigvis passede sammen. Men der er mødepligt til undervisningen, så vent med at planlægge ugelange udflugter til du er kommet til Oslo.

SIO har også et væld af foreninger, som man kan blive en del i. Lige fra klassiske sportsgrene til det mere obskure som Ostesmørbrød foreningen. Jeg hoppede selv udenom det hele og blev en del af en lokal orienteringsklub – derfor den store glæde for skovene. Jeg vil anbefale at blive en del af en forening, for at mødes med flere nordmænd. Ellers bliver det meget socialt sammenhæng med de andre udvekslingsstuderende.

Siden jeg kom hjem til Århus er Høgskolen blevet en del af Universitet og hedder nu OsloMet. Jeg skal ikke sige, om det har ændret noget i forhold til skolen, men jeg tror det faktisk ikke.

Mads Kruse Juhl
mkjuhl@mail.dmjx.dk