Auckland University of Technology, Inclusive Journalism Initiative

Af Anna Hjortdal (journalist)

Jeg har flaskefodret et lam, besteget et bjerg og overnattet i en lille, gul hytte på toppen, klædt mig ud som Eowin og rappellet ned af et vandfald. Med andre ord: Jeg har udlevet min New Zealandske drøm. Samtidig har jeg gennem undervisningen på Auckland University of Technology fået indblik i Maorikultur, lært om datajournalistik og lavet radio på engelsk.

Et højdepunkt fra min tid på AUT var en Noho Marae, hvor vi som en del af faget Public Affairs Journalism overnattede i et ceremonielt Maorihus. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning.

Vi gennemgik en indgangsceremoni, hvor en kvinde sang til os, mens vi langsomt gik op til huset, lavede hongi (næsepresseri) med den lokal Maori iwi og sang på Te Reo Maori. De næste 24 timer lyttede vi til inspirerende talere: Blandt andre en læge med speciale i Maorisundhed, som mindede os om altid at stille det fundamentale spørgsmål ”hvorfor?” i stedet for tage det som en selvfølge at for eksempel Maorier er overrepræsenterede i den slags sundhedsstatistikker, man helst ikke vil være en del af, og en fiafifine (et tredje køn som eksisterer i nogle ø-nationer i Oceanien) som havde holdninger til, hvordan medierne bør rapportere om seksualitet og køn.

En anden ting, jeg tager med mig fra New Zealand er Data Journalism-faget, hvor vi kiggede på gode datajournalistiske projekter fra USA, Storbritannien og New Zealand. Vi fik også undervisning i excel og forskellige datavisualiseringsprogrammer som Piktochart og Google Fusion Tables. Vi sluttede semesteret af med at lave vores eget dataprojekt.

Man bliver en del af Auckland University of Technology’s postgraduate class (kandidat), og det er både godt og skidt. Godt, fordi de studerende med stor sandsynlighed er på alder med dig, mindre godt fordi de alle sammen har en bachelor i noget andet og altså kun har læst journalistik i et halvt år, når du kommer. Derfor skal man igennem ting som Newsweek Intensive, som er en slags to uger lang version af lokalnyhedsforløbet på andet semester. Egentlig syntes jeg det var fint nok, for det er en udfordring at skulle støve historier op i et land, man lige er kommet til og jeg fik pudset mit engelske af.

Som en del af Inclusive Journalism Initiative fik jeg automatisk fagene Creative Practive (herunder TV-undervisning, layout og data journalism), Public Affairs Journalism og Reporting the Pacific Region. Public Affairs kunne godt føles lidt som en gentagelse af Journalistikken i samfundet, InDesign-kursus og TV-forløb, men især i de praktiske fag var undervisningen god. Måske kunne man prøve at forhandle med dem om at bytte Public Affairs Journalism ud med et andet fag?

Boligpriserne i Auckland kan få en toværelses på Nørrebro til at ligne et røverkøb, og det med at bygge opad i stedet for udad er aldrig rigtig slået igennem. Derfor bor mange kiwier i store huse udenfor Auckland. Jeg var heldig at finde et værelse fire-fem kilometer fra universitetet sammen med min danske kæreste, Rasmus, i et hus, hvor der boede seks andre kiwier. De var fantastiske og tog os med ud på en canyoningtur (løbe i floder og hoppe ned fra vandfald), i biografen og ud for at møde deres venner. Jeg kan virkelig anbefale at prøve at komme til at bo lokalt. Man kan kigge i facebookgrupper som ”Flatmates wanted Auckland”.

Semesteret begynder allerede i juli, og det skal koordineres med praktikstedet. Selv gemte jeg tre ugers ferie og brugte dem på at gå i skole i New Zealand. Til gengæld sluttede semesteret allerede i slutningen af oktober, og Rasmus og jeg brugte december, november og lidt af januar på at rejse rundt i New Zealand, Australien og Indonesien. New Zealand er et mekka for din indre spejder, og selvom jeg ikke troede, jeg havde sådan én, har jeg alligevel vandret mine tæer ømme, set delfiner, pingviner, kiwier og wekaer, sejlet i kayak, raftet og hjulpet med at drive får rundt på en mark, hvor Ringenes Herre blev optaget. Og nydt hvert øjeblik.

Sidst skal det lige nævnes at alle os fem danske udvekslingsstuderende fik stipendier på 5.200 euro med på turen, hvilket var en kæmpe hjælp til at klare boligudgifter og flybilletter om på den anden side af jorden.

Skriv endelig til mig, hvis du har flere spørgsmål.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *