Af Emma Oehlenschlæger

Væk med den vestlige verdens optik

Hvis du vil udfordres på det verdensbillede, du er vokset op med, ruste dig selv til at dække internationale nyheder på et oplyst grundlag, fordi du har grundviden om verdens folkerigeste nation og største økonomi, opleve Kina og kinesisk kultur, men stadig leve i en international, pulserende storby og have hele Asien en billig flybillet fra din hoveddør – så tag til Hong Kong!

Jeg tror, at der går meget lang tid, før jeg får armene ned over mit udvekslingsophold ved The University of Hong Kong. På mange måder kan jeg oprigtig talt ikke forestille mig et bedre sted at være endt. Jeg har været væk i et halvt år, alligevel nåede livet i Hong Kong aldrig rigtig at blive hverdag.

Måske er det fordi, at jeg følte, jeg var med i et computerspil, når jeg sad i dobbeltdækkerbusser på veje, der zigzaggede ind og ud mellem skyskrabere i 10. etages højde.

Måske er det fordi min forelæser i kinesisk udenrigspolitik kunne fortælle mig, hvad Dalai Lama drømmer om for Tibet, fordi han har diskuteret med ham to gange i små forsamlinger.

Måske er det fordi mit universitet havde kinesiske haver med skildpadder, parker, hvor ørne og eksotiske sommerfugle fløj forbi, rulletrapper, kaffebarer, kæmpe dansekonkurrencer og var bygget opad en bjergside med udsigt over utallige skyskrabere og tankskibe i havet ud for Hong Kong.

Måske er det fordi, Kina har sine rødder i en helt anden historie, kultur, religion, menneskesyn og verdenssyn, end det, jeg har mødt hele mit liv.

Måske er det fordi, at vi var mere end 300 udvekslingsstuderende, der strømmede til fra hele verden, alle med mod på at møde nye mennesker, sætte kulør på weekenderne og planlægge rejser ind i Kina og ud i Asien.

Måske er det fordi, at jeg uden at misse mere end et par undervisningslektioner, nåede at opleve Myanmar, Filippinerne, det underskønne kinesiske naturområde Guilin, samt at samle research og interviews ind til min hovedopgave i Beijing.

Måske er det fordi, at selvom Hong Kong er et af verdens tættest befolkede steder, så bor folk i så høje bygninger, at byens areal i sig selv er småt, og der derfor aldrig er langt op i bjergene på weekendvandreture med vind i håret og havudsigt, til utallige brede sandstrande eller ud på øer med små alternative samfund og unikke religiøse og kulturelle traditioner.

Måske er det fordi, at min underviser i Sexuality, Culture and Identity udover at have mange år som seksualarbejder i USA bag sig, også var lesbisk hongkonger, og både introducerede os for lokale transseksuelle, kristne homoseksuelle og sexarbejdere.

Måske er det fordi, at Hong Kongs enorme forretningsliv og ’work hard, play hard’-mentalitet har skabt et vanvittigt natteliv, der pulserer alle ugens syv dage, og hvor man mingler amok, og aldrig aner, om man får en lang snak med en britisk diplomat eller møder en kendt kvinde fra den filippinske hovedstads jetset.

Måske er det fordi, at hele mit verdensbillede har ændret udseende, så det Asien, der før gled sammen i periferien af min indre globus, nu blinker som det sted, hvor den globale udvikling går allerstærkest, og hvor det for søren er vigtigt, at vi som mediefolk tilegner os viden og følger med, hvis vi ikke vil løbes over ende.