UTS, Sydney

En uhørt succes

Lyden var langt fra optimal, men scenen og sættet var rigeligt til, at 8. semester i Sydney blev en unik oplevelse uden sidestykke.

Af Anders Junge Ernst

Under jorden – med få meter op til de larmende tog og de lange bilkøer ved Sydney Central Station – findes en meget lang tunnel. Den sørger for, at tusindvis af fodgængere dagligt får optimale betingelser for at komme hæderligt igennem morgentrafikken. Byggeriet har sin berettigelse. Ingen tvivl om det. Jeg benyttede selv denne rute jævnligt, når jeg skulle ind på universitetet, og der var tale om en klar genvej. Men jeg hadede det.

For enden af tunnelen kunne man være sikre på to ting. Kiosken på højre side ved udgangen førte det daglige kampagnetilbud på kiks af mærket ”OREO”, mens en musikalsk duo på venstre hånd leverede toner til de forbipasserende. Tilbuddet fra kiosken var kærkomment. Musikken fra den modsatte side var katastrofal. En mand og en kvinde, der for længst havde tabt fornemmelsen for gode melodier – og situationsfornemmelsen i det hele taget – sørgede for, at mine morgener gennem tunnelen med garanti blev præget af tortur for ørene. Og ekkoet i den flere hundrede meter lange gang gjorde det ikke bedre.

Dagen, hvor jeg skulle forlade Sydney, gik jeg forbi parret og tog et billede af dem. Jeg ville forevige elendigheden. Fotografiet skulle huske mig på, at der alligevel var noget godt ved at skulle hjem til Danmark.

Nu – en måned efter jeg er kommet hjem – savner jeg sgu den gamle mand, den mærkværdige kvinde og deres katastrofale keyboard.

Uanset hvordan jeg reflekterer over mit 8. semester i Australien, har jeg svært ved at finde på noget negativt at sige. Jeg savner hele pakken. Det var dyrt. Meget dyrt. Men det var også forventet, og derfor har jeg svært ved at putte økonomien ned i kassen for fortrydelse. Og det kan da godt være, at jeg på det faglige plan ikke er blevet en bedre journalist af at være her. Det tror jeg faktisk ikke er tilfældet. Men det var heller ikke derfor, at jeg tog herned. Jeg valgte at tage af sted, fordi Sydney skulle rive hverdagen væk under benene på mig.

Det har den gjort.

Bevares. Undervisningen på University of Technology har bestemt haft en andel i det projekt, og aldrig har jeg udviklet mit engelsk så meget, som tilfældet har været her, men det er selve omgivelserne, oplevelserne for ikke at tale om omlægningen af et liv, som i et lille halvt år blev ændret radikalt, der har sat det største aftryk og gjort det største indtryk. Og det kan hverken pensum eller prædikener fra professorer tage æren for.

Jeg fandt mig godt til rette på den anden side af jorden, og takket være venner og vilde idéer kan jeg nu se tilbage på et halvt år, hvor jeg har haft et utal af fantastiske oplevelser. Nogle mindre studierelateret end andre. Alligevel er jeg dog ikke i tvivl om, at forløbet samlet set har styrket mit kandidatur til en karriere i journalistikken.

Jeg er blevet klogere på en anden kultur, klogere på andre fagområder end de, jeg normalt kunne have kastet mig i krig med på DMJX. Og ikke mindst er jeg blevet klogere på mig selv.

Og så har jeg selvfølgelig også lært, at det nogle gange kan betale sig at gå en omvej for at nå til den endelige destination. Om ikke for andet, så for ørenes skyld.

Det er vel alt i alt et fornuftigt udbytte.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *