Auckland University of Technology

Auckland University of Technology, Inclusive Journalism Initiative

Leave a comment

Af Anna Hjortdal (journalist)

Jeg har flaskefodret et lam, besteget et bjerg og overnattet i en lille, gul hytte på toppen, klædt mig ud som Eowin og rappellet ned af et vandfald. Med andre ord: Jeg har udlevet min New Zealandske drøm. Samtidig har jeg gennem undervisningen på Auckland University of Technology fået indblik i Maorikultur, lært om datajournalistik og lavet radio på engelsk.

Et højdepunkt fra min tid på AUT var en Noho Marae, hvor vi som en del af faget Public Affairs Journalism overnattede i et ceremonielt Maorihus. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning.

Vi gennemgik en indgangsceremoni, hvor en kvinde sang til os, mens vi langsomt gik op til huset, lavede hongi (næsepresseri) med den lokal Maori iwi og sang på Te Reo Maori. De næste 24 timer lyttede vi til inspirerende talere: Blandt andre en læge med speciale i Maorisundhed, som mindede os om altid at stille det fundamentale spørgsmål ”hvorfor?” i stedet for tage det som en selvfølge at for eksempel Maorier er overrepræsenterede i den slags sundhedsstatistikker, man helst ikke vil være en del af, og en fiafifine (et tredje køn som eksisterer i nogle ø-nationer i Oceanien) som havde holdninger til, hvordan medierne bør rapportere om seksualitet og køn.

En anden ting, jeg tager med mig fra New Zealand er Data Journalism-faget, hvor vi kiggede på gode datajournalistiske projekter fra USA, Storbritannien og New Zealand. Vi fik også undervisning i excel og forskellige datavisualiseringsprogrammer som Piktochart og Google Fusion Tables. Vi sluttede semesteret af med at lave vores eget dataprojekt.

Man bliver en del af Auckland University of Technology’s postgraduate class (kandidat), og det er både godt og skidt. Godt, fordi de studerende med stor sandsynlighed er på alder med dig, mindre godt fordi de alle sammen har en bachelor i noget andet og altså kun har læst journalistik i et halvt år, når du kommer. Derfor skal man igennem ting som Newsweek Intensive, som er en slags to uger lang version af lokalnyhedsforløbet på andet semester. Egentlig syntes jeg det var fint nok, for det er en udfordring at skulle støve historier op i et land, man lige er kommet til og jeg fik pudset mit engelske af.

Som en del af Inclusive Journalism Initiative fik jeg automatisk fagene Creative Practive (herunder TV-undervisning, layout og data journalism), Public Affairs Journalism og Reporting the Pacific Region. Public Affairs kunne godt føles lidt som en gentagelse af Journalistikken i samfundet, InDesign-kursus og TV-forløb, men især i de praktiske fag var undervisningen god. Måske kunne man prøve at forhandle med dem om at bytte Public Affairs Journalism ud med et andet fag?

Boligpriserne i Auckland kan få en toværelses på Nørrebro til at ligne et røverkøb, og det med at bygge opad i stedet for udad er aldrig rigtig slået igennem. Derfor bor mange kiwier i store huse udenfor Auckland. Jeg var heldig at finde et værelse fire-fem kilometer fra universitetet sammen med min danske kæreste, Rasmus, i et hus, hvor der boede seks andre kiwier. De var fantastiske og tog os med ud på en canyoningtur (løbe i floder og hoppe ned fra vandfald), i biografen og ud for at møde deres venner. Jeg kan virkelig anbefale at prøve at komme til at bo lokalt. Man kan kigge i facebookgrupper som ”Flatmates wanted Auckland”.

Semesteret begynder allerede i juli, og det skal koordineres med praktikstedet. Selv gemte jeg tre ugers ferie og brugte dem på at gå i skole i New Zealand. Til gengæld sluttede semesteret allerede i slutningen af oktober, og Rasmus og jeg brugte december, november og lidt af januar på at rejse rundt i New Zealand, Australien og Indonesien. New Zealand er et mekka for din indre spejder, og selvom jeg ikke troede, jeg havde sådan én, har jeg alligevel vandret mine tæer ømme, set delfiner, pingviner, kiwier og wekaer, sejlet i kayak, raftet og hjulpet med at drive får rundt på en mark, hvor Ringenes Herre blev optaget. Og nydt hvert øjeblik.

Sidst skal det lige nævnes at alle os fem danske udvekslingsstuderende fik stipendier på 5.200 euro med på turen, hvilket var en kæmpe hjælp til at klare boligudgifter og flybilletter om på den anden side af jorden.

Skriv endelig til mig, hvis du har flere spørgsmål.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology

Leave a comment

Af Rasmus Walther Jensen (journalist)

Jeg tog til New Zealand for at udvide min journalistiske horisont, for at blive bedre til engelsk og for at se med egne øjne, hvad flere af mine venner, der har rejst i landet, har kaldt ”det smukkeste sted, de har været”. Jeg fik, hvad jeg kom efter. Og meget mere til.

STUDIELIV
Fagligt: Jeg var en del af IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), hvilket foruden et kærkomment stipendium betød, at min fagsammensætning mere eller mindre var bestemt på forhånd. Jeg havde således fagene Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. For mit vedkommende var niveauet passende, og jeg følte kun sjældent, at sprog eller manglende viden om det new zealandske samfund gjorde det svært at følge med, ligesom både pensum og afleveringsopgaver var overkommeligt.

Jeg var en del af to forskellige ”klasser” i de tre fag, jeg havde. I Creative Practice og Public Affairs Reporting var vi seks udvekslingsstuderende og omtrent 20 kiwier, som alle havde en undergraduate degree (svarende til en bachelorgrad) i noget andet end journalistik. Reporting the Pacific Region var et valgfag for os udvekslingsstuderende såvel som for universitetets journaliststuderende (på bachelorniveau). Her var vi igen seks udvekslingsstuderende, mens antallet af AUT’ere vel var en 12-14 stykker.

Creative Practice var, som navnet antyder, det (mest) praktiske fag i min fagpakke. Faget var delt i tre: TV-journalistik, datajournalistik og avisredigering (i InDesign). Jeg havde ikke selv den store erfaring med TV og var derfor glad for kurset. Er man i forvejen en haj til TV, vil det formentlig blive en anelse trivielt, men så er der mulighed for at få merit og skippe TV-delen. Datajournalistik var mit absolutte yndlingskursus. Jeg fik nogle meget brugbare, moderne redskaber med derfra, og vores undervisere Greg Treadwell og Allan Lee var topengagerede – både i kurset og i vores velbefindende som studerende. Endelig var det udmærket for mig at få genopfrisket mine InDesign-kundskaber i avisredigeringsdelen.

Public Affairs Reporting var på papiret ganske interessant og lagde blandt andet op til diskussioner af gennemgående etiske dilemmaer som journalist samt ”møder” med store journalistiske og filosofiske tænkere. I praksis var undervisningen dog for overfladisk (og kort) til min smag, og vi gik sjældent i dybden med de teorier og tanker, vi blev præsenteret for i klassen. Jeg var så heldig at være i New Zealand under kommunalvalget, som vi arbejdede en del med i undervisningen og i vores afleveringer. På den måde fik vi landets (lokal)politiske system op under neglene, og det vejede helt sikkert op.

Reporting the Pacific Region gav stof til eftertanke i forhold til, hvordan man rapporterer om minoriteter og oprindelige kulturer, herunder maori-folket i New Zealand. Vores underviser Dr. Teena Brown var meget farverig og kreativ og opfordrede os til at være det samme i vores afleveringer, som omfattede både essays og foto-serier. Vi havde interessante gæsteundervisere og kom ”bag scenen” på Auckland Museum. Det var i det hele taget et fedt fag, men igen synes jeg desværre, at undervisningen til tider blev en smule overfladisk.

Socialt: Vi var seks udvekslingsstuderende tilknyttet IJI-programmet, fem danskere og en finne, og vi vendte skolesager, boligsituation og rejsetips med hinanden. Det var gennemgående rigtig rart at have ”gruppen” at støtte sig til, men jeg vil ikke afvise, at det sommetider stod i vejen for, at vi hver især socialiserede mere med kiwierne, end vi gjorde.

AUT faciliterede et væld af sammenkomster og arrangementer for universitetets mange internationale studerende, så der er rig mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende at kende.

Derimod var det lidt sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. De fleste var travlt optagede af jobsøgning og praktik ved siden af studierne og havde simpelthen ikke tid, var mit indtryk. Vi socialiserede først for alvor med de lokale studerende hen mod slutningen af semesteret og hyggede os virkelig, så jeg vil anbefale, at man aktivt foreslår at bryde isen med en klasse-komsammen tidligt i forløbet.

Som sagt er skolearbejdet overkommeligt, og vi havde masser af tid til at udforske Auckland og området omkring byen. Personligt forsøgte jeg at gøre mest af det sidste, for Auckland er så kedelig, som den er rig på højhuse i glas og grå beton. Nuvel, der er hyggelige cafeer og biografer, museer og maritimt miljø, men det er bare ikke en by, der emmer af kultur og atmosfære på samme måde som andre storbyer. Eller måske var jeg bare for godt vant efter tre år i Aarhus og København. Til gengæld er der så rigeligt at tage sig til uden for bygrænsen: Vulkan-hikes, kajak, vingård-safari og meget mere er alt sammen inden for rækkevidde.

BOLIG
Jeg vil kort og godt anbefale at søge på Facebook-gruppen ”Flatmates Wanted in Auckland”. Sådan fik jeg (billig) bolig (ca. 500 kr./uge), og samtidig blev jeg en del af et bofællesskab af både kiwier og andre internationale, som jeg på ufatteligt mange måder nød rigtig godt af under mit ophold. Alternativt udbyder universitetet (hundedyre) studieboliger, som du typisk deler med fire-fem andre studerende. Uanset hvad du vælger: Vær forberedt på en høj husleje!

REJSELIV
New Zealand er et helt vildt rejsevenligt land. Først og fremmest er naturen i særklasse, og der er et hav af muligheder for at udforske dem, hvad enten du er til kajak, vandring eller autocamper. Dernæst er kiwierne et af de mest gæstfri folkefærd, jeg har mødt, og jeg følte mig tryg og velkommen, uanset hvor jeg var.

Der er mange måder at komme rundt i landet på. Jeg købte en bil sammen med min kæreste, som også var på IJI-udveksling, på den new zealandske pendant til Den Blå Avis. Det fortrød vi ikke ét sekund. Det vrimler nemlig med billige, smukt beliggende campsites, hvor man kan parkere sin bil eller slå sit telt op og overnatte.

Hvis jeg skal finde én sten i skoen, er det de økonomiske omkostninger. New Zealand er på niveau med Danmark, og det kan blive en dyr affære at leve der og rejse rundt, når man samtidig bliver fristet af den ene vilde naturoplevelse efter den anden. Men så er det godt, at IJI-programmet giver lidt lommepenge med til turen.

God fornøjelse, hvis dit valg falder på Aotearoa og AUT. Det bliver sweet as!

Ryerson University

Ryerson University, Toronto

Leave a comment

Af Nanna Jakobsgaard (journalist)

Jeg er så glad for, at jeg valgte Canada, Toronto og Ryerson University og tilmed fik pladsen. Det har været fire helt vildt spændende måneder, og jeg har lovet mig selv, at jeg helt sikkert skal tilbage til byen en dag.

Toronto er lige så spraglet og mangfoldig, som man hører. Samtidig er den super alsidig, og jeg nød at opleve total sommeragtig LA-stemning i september, et meget smukt efterår og til sidst snehvid vinter og nætter med ned til -20 graders frost. Jeg var også overrasket over, hvor nemt det var at finde rundt – og på den måde følte jeg mig rigtig hurtigt hjemme.

Jeg havde ikke nerver til først at finde et sted at bo, da jeg landede i Toronto. Derfor søgte jeg på nogle af de forskellige student residents i byen, og jeg var heldig at få et værelse på Tartu College som ligger på Bloor Street West. Det er en god placering på en ret hip gade! Centralt, men stadig roligt, lige ved en subway-station (man kan også gå til Ryerson på 25 min) og alligevel noget andet end Downtowns blinkende lys og glasfacader med små træer, gode restauranter og små sjove butikker.
Man deler køkken med fem andre, og de kan godt være unge og går højst sandsynligt på University of Toronto, som ligger lige overfor Tartu. Men jeg var nu ret heldig med mine suitmates og var rigtig glad for at bo der.

Jeg mødte hurtigt en masse gode Ryerson-folk i samme situation som mig selv, da universitetet holder en god introdag for udvekslingsstuderende (generelt er de ret gode til at tage imod os – der er fx også skypemøder med en koordinator, inden man rejser derover).

Jeg fik både venner, der var yngre end mig, på alder med mig og ældre end mig – så skrønen om unge labaner er meget, hvad du selv gør den til.

Jeg valgte at følge fire fag, selvom jeg som 8. semester-studerende egentlig kun behøvede at følge tre. Det var mest, fordi jeg fandt så mange spændende fag, jeg gerne ville udforske. Men jeg ville også gerne have muligheden for at droppe et fag, hvis jeg fandt ud af, at det ikke var mig alligevel (det kan man nemlig, helt frem til november) – og så stadig være sikker på, at jeg havde ECTS-point nok med hjem. Jeg droppede dog aldrig nogle af fagene og har været rigtig glad for dem alle.

Mit eneste journalistiske fag var det nyoprettede ”Queer Media”, som var en blanding af et journalistfag og historiefag, der gik helt i dybden med LGBT-historien helt fra Stonewall og op til i dag. Det har virkelig været en øjenåbner for mig, og læreren Andrea Houston er så entusiastisk og vidende. Hun formåede at hive nye, relevante guestspeakers fra LGBT-miljøet ind i klassen hver uge, og jeg gik berørt derfra efter hver time.

Jeg valgte at prioritere fag fra andre fakulteter over flere journalistfag, fordi jeg havde læst mig til, at niveauet ikke var det højeste i journalistfagene. Det passer sikkert i nogle fag, da man som udvekslingsstuderende er registreret som undergraduate og kan komme til at gå på et ”begynderagtigt” hold. Men jeg tror nu også, der er nogle fag, der er gode nok. Fx fotojournalistik-faget for begyndere, som jeg også gerne ville have haft.

I stedet havde jeg et sociologifag om populærkultur, hvor vi diskuterede alt fra Barbie-dukker til culture jamming. Et fag med fokus på life-writing kaldet ”Auto/Biography”, som sikrede, at jeg fik læst fire selvbiografier på engelsk i løbet af tre måneder og gav mig en meget mere kritisk tilgang til min læsning. Sidst men ikke mindst havde jeg ”Visual Storytelling on the Web”. Jeg troede, jeg ville lære mere teoretisk om mange digitale fortællinger, men i stedet lå fokus hele tiden på mit eget projekt. Jeg vidste ikke, at det var et fotofag, da jeg valgte det, og derfor var jeg udfordret på skills og kreativitet – men takket være en del sparring med min dygtige lærer blev det et superfedt og lærerigt forløb.

Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte fag ud fra, hvad jeg havde lyst til at lære noget om i stedet for at lade min fornuft styre. Der er så meget fedt og anderledes at vælge imellem, og det gjorde mit udvekslingsophold det mest kreative semester, jeg har haft i min tid på DMJX.

Ud over at studere brugte jeg min tid på at udforske Torontos mange forskellige kvarterer, gå til koncerter, spise på gode restauranter, se mine Toronto-venner, gå til ishockey, basket ball og baseball-kampe og besøge lidt steder tæt på Toronto. Jeg var i nationalparken Algonquin i min reading week og i Montreal en weekend – og jeg havde også tid til at have besøg af min kæreste i to uger og en veninde fra USA. Jeg behøvede ikke meget mere rejseri end selve opholdet i Toronto. Det var stort nok for mig,  men mange rejste en masse – til New York, Chicago, Mexico, Cuba og Canadas vestkyst, som skulle være ufattelig smuk. Det er alt sammen ikke mange timer væk i fly.

Hvis du overvejer det, så tag af sted. Det var virkelig en stor oplevelse at finde fodfæste i en helt fremmed by og få skabt sig et lille liv der.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Laura Byager Rabøl (journalist)

At San Francisco er en fantastisk by med en skøn, scenisk placering med hav til alle sider, et spirende, inspirerende tech-miljø, smukke victorianske huse og mexicansk mad i verdensklasse, behøver jeg næppe fortælle nogen, der har klikket sig ind her. Når det kommer til San Francisco afspejler skønmaleriet faktisk virkeligheden, og der er en grund til byens store popularitet.

Men når det så er sagt, er der flere ting, jeg gerne ville have vidst, inden jeg pakkede kufferten og satte kursen mod SFO. Det er disse, jeg har valgt at fokusere på her:

Dollar dollar bill, y’all. Jeg havde hørt, at det var dyrt at være på udveksling i San Francisco. Men alligevel blev jeg overrasket over HVOR dyrt. Byen er nu den dyreste i USA at bo i, og det mærker man også som studerende. Langt de fleste studerende på SFSU bor i store delelejligheder i byens yderområder, hvor de deler soveværelse med en eller flere. Det betaler man typisk mellem 600-800 dollars for – for et singleværelse skal du så doble op. Jeg gav 1600 dollar for et værelse i et af byens bedste kvarterer (hvis du spørger mig), Noe Valley. Det kunne muligvis have været gjort en anelse billigere, men jeg prioriterede at bo alene og i et godt kvarter.

Derudover er det dyrt at lave sund mad hjemme, som vi skandinaver er vant til. Friske frugter og grøntsager, godt brød og økologiske mejeriprodukter er mærkbart dyrere end i DK, og i min opfattelse var budgetvarer ofte af ringe kvalitet. Et godt tip er at oprette et medlemskort i dit lokale supermarked, som tit giver adgang til lidt rabat.

… Til gengæld er det billigt at spise ude, så det kan man jo også bare vælge at gøre.

Ting, der også er dyrere, end vi er vant til: mobilabonnement og offentlig transport (bliv ven med din Uber-app, det betaler sig)

Young guns. De studerende på SFSU er virkelig unge, som de fleste nok godt ved. Dette bevirkede, at jeg som 24-årig følte, at det var mest naturligt at hænge ud med de andre nordeuropæere, som havde mere samme alder og referenceramme som mig. Mange af de andre ”ældre” udvekslingsstuderende havde det på samme måde. Det er værd at tage med i sine overvejelser, måske især hvis man er endnu ældre end jeg på afrejsetidspunktet.

Journalistik på SFSU. Jeg kom direkte fra halvandet års praktik på et stort dagblad, og tog fagene Online Journalism og Feature Writing, det ene med fokus på digitalt nyhedsindhold og det andet med fokus på at skrive lange artikler. Begge fag havde fantastisk engagerede, dygtige lærere, men ens medstuderende har bare ikke samme erfaring, som man har, når man kommer fra halvandet års praktik som journalist. Selv de helt basic journalistiske begreber som vinkling, kildevalg og objektivitet gennemgås slavisk, og det er måske lidt spild af tid for de fleste fra DMJX.

Alle mine andre fag var dog spændende og på et niveau, der bestemt udfordrede mig, så det er klart min anbefaling at tage fag indenfor forskellige felter efter interesse – der er nok at vælge imellem, og du har adgang til det meste.

Intet af dette er ment som for at afskrække nogen fra at tage af sted, for jeg har elsket hvert et øjeblik af min tid i San Francisco. Det er en fantastisk levende by i en af de smukkeste, mest naturskønne stater i USA – for ikke at nævne, at det er verdens teknologiske navle og dermed et meget inspirerende sted at befinde sig, hvis man interesserer sig for den slags. Så se at komme af sted!

RMIT Melbourne

RMIT, Melbourne, Australia

Leave a comment

Af Mathias Foley, Fotografisk Kommunikation

Mit navn er Mathias Foley, jeg er Fotografisk Kommunikation studerende I Emdrup og har tilbragt mit seneste semester I Melbourne som udvekslingsstudent på RMIT University. Jeg besøgte byen I 2011 og havde derfor en idé om hvordan det ville være at bo I Melbourne, men jeg havde ingen idé om hvordan det ville være at studere på RMIT hvilket gjorde den første tid på studiet en anelse kaotisk. Der er en del forskelle på RMIT og DMJX, først og fremmest er RMIT meget større og har samlet ca 80.000 studerende. I modsætning til DMJX hvor man er tilknyttet én klasse og har alle forløb med den samme klasse er RMIT bygget op på en anden måde med egen skemalægning resulterende I varierede mødetider, ugentlige fridage og forelæsninger. Jeg valgte at sammensætte fagene Fashion Photography, Branding og Client Management, 3 vidt forskellige fag med 3 forskellige hold som endvidere var opdelt i 3-4 forskellige hold hvilket også betød at der ikke var det samme tætte forhold til underviserne som jeg føler der er på DMJX. I begyndelsen virkede det som om jeg havde utroligt meget fri og havde masser af tid til at fokusere på det sociale der også er en del af det at være udvekslingsstudent. Hver uge havde jeg undervisning fra 12.30-14.30 mandag og onsdag, 2 timers undervisning formiddag og eftermiddag tirsdag, torsdag undervisning fra 11-13 og fri her fredag, det virkede helt vanvittigt at der ikke var mere undervisning, men det viste sig at være fordi RMIT fokuserer meget på selvstudie og også forventer at eleverne bruger deres egen tid på at søge ekstra viden indenfor de forskellige fag, lave gruppe arbejde og derudover de individuelle afleveringer, når det er sagt synes jeg dog stadig der var godt med fritid til at fokusere på den sociale del. Årstiderne I Australien er modsat de danske sådan at de har vinter når vi har sommer og i Melbourne er specielt vinter og sommer en smule anderledes end herhjemme. Sommeren i Melbourne er super varm og tør, det kan nemt blive mellem 35-40 grader hvorimod vinteren godt kan have dagstemperaturer omkring 5-10 grader og ingen sne I byen. Melbourne by har ikke en masse kæmpe attraktioner ligesom Sydney bla. har Sydney Opera House, men til gengæld er Melbourne en helt fantastisk by at bo i. Byen har en meget laid back vibe med plads til alle typer og er stærkt multikulturel. Det er billigt at spise ude og som studerende får man 50% på public transport som I forvejen er super billigt sammenlignet med København og Aarhus, 2 timers fri transport for 10kr, fri transport hele dagen for 20kr I hele Metro området. Der er masser af gratis koncerter hver uge og altid en god grund til at tage med vennerne I byen. RMIT tilbyder en masse forskellige aktiviteter I løbet af semestret bl.a. surf undervisning og udflugter til diverse national parker til meget overkommelige priser, desuden er der et hav af sportsforeninger på campus hvor der også bl.a. tilbydes gratis danse undervisning hver dag. RMIT har en studenterorganisation kaldet RUSU som jeg klart kan anbefale at blive medlem af, det koster 10 AU$ (50 kr.) og giver adgang til gratis grill frokost hver torsdag samt tilbud på billetter til diverse fester og arrangementer.
Som udvekslingsstuderende på RMIT er du ikke alene, der er ca. 750 andre udvekslingsstuderende fra hele verden så du får en oplagt mulighed for at opbygge et internationalt netværk som er guld værd. Mit semester I Melbourne har på alle måder været helt fantastisk og jeg kan kun anbefale andre at få den samme oplevelse.

Kyung Hee University

Kyung Hee University, Sydkorea

Leave a comment

Af Esben Drachmann, journalist

Højdepunktet fra mit ophold på Kyung Hee var uden tvivl det sociale. Og jeg tror, det gælder for de fleste af de andre udvekslingsstuderende. Det er der flere gode grund til, og jeg vil prøve at liste et par stykker.

Velkomsten var fremragende. Universitetet, som i øvrigt gør sig umage med at være internationalt, har en slags klub for koreanske studerende, der er udadvendte, taler godt engelsk og er interesseret i at lære udenlandske studerende at kende. Alle på udveksling får sig en ’buddy’ fra denne klub. Nogle er mere heldige med deres buddy end andre, men generelt har det været en stor hjælp og en måde at få sig et kæmpe netværk at trække på – både hos koreanerne og andre på udveksling. De arrangerer fester og andet kulturelt og socialt tam-tam, så selvom man ikke lige svinger med sin buddy, kan man hurtigt finde sig andre lokale at hænge ud med.

Campus er utrolig smukt og inspirerende. Området er et fedt sted bare at hænge ud på en plæne med en omgang koreansk delivery food foran de majestætiske bygninger i selskab af nye venner fra samtlige verdensdele. Selv mod slutningen af semestret opdagede jeg nye fascinerende områder på campus, jeg ikke havde set før. På/nær campus er der tre forskellige kollegier, hvor langt de fleste udvekslingsstuderende bor, og det skaber en nærhed, at alle er så tæt på hinanden, og man kan mødes spontant i løbet af få minutter efter lidt skriveri på KakaoTalk, (koreanernes foretrukne app).

Området omkring campus er præget af hyggelige coffee shops og restauranter med hver deres speciale i koreansk, kinesisk eller japansk gastronomi.  Maden er fantastisk og til at betale sig fra. Det er ikke unormalt at spise både frokost og aftensmad ude sammen med andre, og det er med til at skabe et miljø, hvor der altid er noget at lave og mennesker at være sammen med.

Bliver man træt af lokalområdet omkring campus, er det nemt at hoppe på et metrotog og tage ud og opleve Seoul, som er en af verdens største byer. Det er sikkert at færdes overalt også om natten, så selvom byen er gigantisk, er der ikke grund til utryghed. Folk stoler så meget på hinanden, at koreanerne ofte efterlader deres værdier  liggende frit fremme uden opsyn, da der alligevel ikke er nogen, der stjæler.

Er der brug for luftforandring fra den til tider forurenede megaby, er Sydkorea heller ikke større, end man kan rejse rundt i landet på weekendture, og det er nærmest til grin, så billigt det er at flyve en tur til Japan.

Fagligt er universitet på et højt niveau, men der er meget udenadslære i eksamenerne, og professorerne er ikke alle lige engagerede, men jeg var selv heldig med mine.

Jeg kan anbefale alle de tre fag, jeg tog. Political Communication, Foreign Policy Analysis og Politics & Strategy. Alle havde engagerede koreanske professorer, der talte godt engelsk. Alle fagene var relevante for journalistik.

Sidst vil jeg nævne, at Sydkorea også er et godt sted at møde studerende fra Asien generelt. Koreansk popkultur (film, tv og musik) er uhyre populært i Asien, og det er lidt af et samlingspunkt for studerende fra Kina, Japan og i lidt mindre grad Sydøstasien. Jeg har især fået gode venner fra Kina, og det har lært mig ufatteligt meget om et land, som jeg troede, jeg vidste noget om før.

Så tag afsted, hvis du gerne vil have gode venner fra andre kulturer og opbygge et stort netværk, som uden tvivl kommer dig til gode senere i livet.

Andet: Lær det koreanske alfabet – gerne hjemmefra. Det er overraskende let, og det gør livet en del mere enkelt, da du ofte støder på engelske ord skrevet med det koreanske alfabet. Du vil opdage, at de mystiske tegn faktisk bare staver til ”caffe latte” eller ”cheeseburger”.

Cardiff University

Cardiff University

Leave a comment

Af Astrid Reuss Mikkelsen, journalist

Cardiff er, ud over at være en charmerende mini-storby med hyggelige victorianske butiksarkader og store grønne parker, også kirkegård for paraplyer. I hver eneste skraldespand titter en vrangvendt paraply, der har givet op for vintermånedernes kombination af blæst og regn.

Men på et tidspunkt kommer foråret også til Wales’ hovedstad. Landets nationalblomst, påskeliljen, blomstrer over alt, og man forstår, at regnen også er med til at skabe det smukke grønne og bakkede landskab, som omkranser Cardiff.

Lidt om universitetet
Den primære grund til at jeg søgte til Wales på mit udvekslingsophold var Cardiff University’s akademiske ”take” på journalistik – selv om det dog tog mig lidt tid at blive dus med at studere journalistik uden at skrive en eneste artikel. Alligevel vil jeg hævde, at den mere videnskabelige tilgang har givet mig en dybere forståelse for mit fag, som DMJX ikke kunne tilbyde.

Erasmusstuderende ved det journalistiske fakultet er frie til at vælge mellem alle fakultetets fag på andet og tredje år på bachelordelen. Jeg har indtryk af, at det godt kan lade sig gøre at vælge fag på andre fakulteter, hvis man vel at mærke kæmper lidt for det.

Faget ”Mediation of Political Violence” var en introduktion til mediernes rolle i forskellige politiske konflikter i nyere tid (fx folkemordet i Rwanda, det arabiske forår og Israel-Palæstina konflikten). Faget satte gang i gode overvejelser om propaganda og objektivitet i højspændte politiske situationer.

Mit andet fag på tredje år var ”Media, Racism and Conflict”, som handlede om multikulturalisme, racisme og integrationspolitik i britiske medier. Interessante emner med mange aktuelle eksempler, men halvdelen af undervisningen hver uge bestod i at se film, hvilket, jeg synes, var spild af tid.

Mit fag på andet år, ”Birth, Marriage and Death in the Media”, var en lidt spøjs blanding af forskellige etiske temaer (såsom aktiv dødshjælp og homoseksuelle ægteskaber), og hvordan disse emner bliver behandlet journalistisk og i fiktion. Undervisningen i dette fag var mere debatterende, og underviseren Jenny Kitzinger meget passioneret for sit felt.

Da undervisningsformen ellers var forelæsninger, seminarer og selvstudie var der ikke så mange muligheder for at lære sine medstuderende at kende.

Derimod huser Cardiff University over 6.000 internationale studerende, og mellem andre ”i samme båd” var det en del nemmere at få nye bekendtskaber. Desuden vil jeg anbefale at melde sig ind i nogle af universitetets over 200 foreninger som mødes om alt (og jeg mener ALT) fra badminton til Harry Potter. Jeg var selv med i vandreklubben (en god mulighed for at komme ud og se Wales’ flotte natur) og i et af korene.

Lidt om bolig
Jeg fandt selv et værelse via universitetets Erasmus gruppe på Facebook, og det er vist også ret ligetil at få en plads på et af universitetets kollegier. Dog skal man forberede sig på, at boligstandarden generelt er ringere end i Danmark.

Mange studerende, inklusiv mig selv, bor i rækkehuse i området Cathays, hvilket området bærer præg af på godt og ondt. Gåafstand til universitetet, hyggelige cafeer, gode indkøbsmuligheder, men også skrald i gaderne og udspekulerede udlejere.

Desuden er de britiske bachelorstuderende 18-21 år, og jeg fandt ud af, at det kan altså mærkes, når man som 25-årig bor sammen med seks 19-årige!

Set i bakspejlet ville jeg nok have ledt efter et værelse hos nogle master- eller PhD-studerende i naboområdet Roath, hvor husene virker til at være i bedre stand og købt en billig cykel til at komme frem og tilbage fra universitetet.

Alt i alt er Cardiff University et godt valg, hvis du leder efter et akademisk supplement til DMJX’s praktiske uddannelse. Udover det er Cardiff en hyggelig universitetsby, hvor man hurtigt kan føle sig hjemme, og Wales rummer både interessant historie og en enestående natur.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (AUT)

Leave a comment

Af Emma Rose Haas, journalist

New Zealand er et af de lande, der har det hele. Der er en larmende følelse af storby, når man går rundt i Auckland, og en stille ro, når man udforsker de fjerntliggende bjerge og fjorde på Sydøen. New Zealændere er et af de mest afslappede og venlige folk, der findes. Et af de bedste eksempler på dette er, hvordan kiwis møder buschaufførerne.

Der bliver hilst og smalltalket, når de træder ind i bussen og sagt pænt tak, når de forlader den. Folk hilser på en ved busstoppestedet og taler til en i supermarkedet; hvor man desuden sagtens kan færdes uden sko. Man behøver generelt ikke tage sko på, og hvis man alligevel føler sig forpligtet, kan ”jandals” fungere både sommer og vinter i Auckland.

Landet er smukt på så mange måder, og Auckland er det samme. På eventfinda.co.nz kan man altid få et overblik over, hvad der foregår, og på bookme.co.nz finder man de gode deals på oplevelser. Der er som oftest gang i byen, og med både AUT og University of Auckland er der masser af andre unge mennesker.

Fagligt
Auckland University of Technology, AUT, er et relativt nyt universitet. Hos AUT er der stort fokus på nytænkning, og universitetet er generelt innovativt og nyt; ikke kun at se på, men også at være en del af. AUT er meget med på moden, når det kommer til internationale samarbejdspartnere, og jeg har således fået mindst lige så mange internationale venner, som kiwis – hvis ikke flere af andre nationaliteter.

Jeg har været på udveksling ved AUT i semester 1, hvilket vil sige fra februar til juni. Det har desværre betydet, at mange af de journalistiske fag, jeg gerne ville have haft, ikke var mulige at få. Jeg endte i stedet med fagene: Visual Communication (146735), Creative Marketplace (147836), Radio Production 1 (146712) og Public Relations Communication (146718). Fagene var gode, men som jeg også vil forklare i det følgende, så vil jeg råde til, at man i fremtiden gør den ekstra indsats for at få de journalistiske fag, som kræver pre-requisites.

– Visual Communication er et praktisk fag. Der er meget lidt læsning. Til gengæld bruger man tid og penge på forskellig Adobe software. I løbet af semestret lærer man at bruge Photoshop, InDesign og Illustrator ved at sidde i computer labs og se et utal af online tutorials. Produkterne er meget håndgribelige, men den journalistiske relevans er svær at gennemskue.

– Creative Marketplace er et level 7-fag, det vil sige et tredjeårs-fag. Underviserne er fantastiske, men kunne jeg vælge om, havde jeg ikke valgt faget. Faget går i al sin enkelhed ud på, at man skal analysere og diskuterer de kreative industriers placering i markedet. Det er et meget teoretisk fag med kun en my forbindelse til en journalistisk virkelighed.

– Jeg kan virkelig anbefale Radio Production 1. Som en journaliststuderende, der aldrig har rørt ved radio før, var RP1 et fremragende fag. Der er en grundig introduktion til radiolandskabet i New Zealand, mens man fik mulighed for lave en smule praktisk og kreativt sideløbende. Underviserne var tillige enormt dygtige.

– Slutteligt er der faget Public Relations Communication. Faget er teoretisk, men godt som en introduktion til PR. Klasseundervisningen inddrager mange cases, hvilket gør faget nemmere at forstå og forholde sig til. Underviserne og tutorerne er i de fleste tilfælde gode, og jeg synes faget er relevant, hvis man på noget tidspunkt har overvejet at bruge journalistik til det formål at lave PR.

Bolig
Jeg har i det seneste halve år boet i Akoranga Student Village (ASV), som er AUTs student accommodation i forlængelse af deres North Shore Campus. Det har betydet, at jeg har været nødt til at tage shuttle-bussen ind til byen hver dag, når jeg havde timer. Alligevel, ville jeg have valgt det samme igen. Værelserne og atmosfæren i ASV er, efter min mening, betydeligt bedre end City Campus’ Wellesley Student Apartments (WSA). Jeg har dog det indtryk, at der sommetider har været mere ”gang i den” i WSA. Der er fordele og ulemper ved begge, men jeg har været glad for at være tættere på strand og natur i ASV.

Et semester i New Zealand kan kun anbefales!

American University of Beirut

AUB, Beirut

Leave a comment

Af Thomas Bruun, journalist

Store oplevelser på grænsen til Syrien

Hvis du overvejer at tage på udveksling, så gør det. Længere er den ikke. Udveksling er en helt fantastisk måde at opleve et land på og en uforglemmelig oplevelse – og så bliver det sandsynligvis de fedeste måneder i hele din uddannelse.

Og hvis du overvejer at tage til Mellemøsten, så tag til Beirut i Libanon.

Libanon er et relativt lille og sikkert land i et af de mest spændende områder i verden. Til syd grænser landet mod Israel (som af mange libanesere ses som landets største fjende), og resten af landet er omkranset af Syrien. Man befinder sig altså i midten af orkanens øje, og rent journalistisk bliver det ikke mere aktuelt og spændende. Herudover er landet gudesmukt, maden er fantastisk, menneske er varme, og der venter dig et utal af store oplevelser. Du kan blandt andet stå på ski og ligge på stranden på den samme dag.

Du kommer til at gå på det amerikanske universitet i Beirut – normalt bare kaldet AUB – som er et lille stykke paradis i en by, der ellers er ret forurenet. Campusområdet er som taget ud af en amerikansk film med masser af unge, smukke mennesker og alt lige fra Rugby-teams til musikstuderende, som laver events henover semestret. Beirut som by er en stor oplevelse. Den er charmerende på sin egen måde, og oser af historie – blandt andet ved at af sporene efter tidligere tiders konflikter og krige stadig kan ses overalt i bybilledet. Nattelivet er enestående, og det er super nemt at både nye mennesker i byen. Beirut er heller ikke større, end at du ofte vil ramme ind i de samme mennesker.

I forhold til det faglige indhold, så var jeg positivt overrasket over niveauet på universitetet. Jeg havde ikke de store forventninger, og det er også muligt at bestå sine eksamener uden den helt vilde indsats. Personligt brugte jeg dog en del tid på skolearbejde, da jeg havde nogle fantastiske fag og nogle overvejende rigtig gode professorer.

Jeg var afsted på mit syvende semester, og jeg tog fem fag. Det kan være en god idé at sætte sig lidt ind i de forskellige fag, der bliver udbudt, inden man tager derned og så forhåndsansøge de fag. Dermed er chancen for, at man får nogle gode fag betydeligt større. Derudover skal du også udnytte add-and-drop ugen, hvor du kan prøve så mange forskellige fag, som du vil. Mine fem fag var:

MCOM263 “From Telegraph to Twitter” med May Farah. Faget handler kun meget lidt om telegrafen og Twitter, men det er derimod et fag om mediehistorie – helt tilbage fra hulemalerierne og helt frem til Virtual Reality i dag. Det var det fag med mest hjemmearbejde, men det kan helt sikkert anbefales. Generelt kan det anbefales at gå efter professor May Farahs fag, da hun er en utrolig god underviser.

MEST201 “Introd. to the Middle East” med Nadya Jeanne Sbaiti. Et rigtig godt fag, som både kigger på den historiske, politiske og sociale baggrund for det moderne Mellemøsten. Hver uge gennemgår man et nyt land, og det er meget lærerigt. Professoren er virkelig god.

PSPA213 “Intr. to International Pol.” med Coralie Hindawi. Et introduktionsfag til international politik. Underviseren er rigtig god, læsematerialet er letforståeligt og overskueligt, og så er der altid gode diskussioner i timerne, som ofte tager sit udgangspunkt i, hvad der foregår i Mellemøsten. Faget kan helt klart anbefales, hvis man er bare det mindste interesseret i internationale forhold.

PSPA253 “Politics & Govern: Middle East” med Ali Fadel. Faget handler om de politiske strømme i Mellemøsten, og en stor del handler også om regionale og internationale organisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda. Emnerne er spændende, men professoren er virkelig dårlig, så tjek lige, om det stadig er Ali Fadel, der har faget. Hvis det er, så vælg noget andet.

MCOM295A ”Media Lab: Media Brown Bag” med Toni Tapani Oyry. Faget er faktisk et seminar, som består af en ugentlig time, hvor en medieperson kommer og fortæller om deres arbejde og deres baggrund, og så skriver man bagefter en mindre tekst om deres oplæg. Vi havde besøg af alt lige fra en radio producer fra BBC, til en dokumentarist fra Al Jazeera, og til reklamefolk og PR-chefer fra nogle af de største kommunikationsvirksomheder i Mellemøsten. (Det skal lige nævnes, at jeg ikke fik faget godkendt, men at DMJX godtog, at jeg nøjedes med de fire andre fag. Jeg valgte dog at gennemføre faget alligevel.)

I forhold til sikkerheden, så er det selvfølgelig lidt mere usikkert i Libanon end i Danmark. Der er rigtig mange militære checkpoints, politiet bærer maskinpistoler, og der er områder af landet, man ikke skal tage til uden folk, der kender områderne. Når det er sagt, så har jeg på intet tidspunkt følt mig usikker eller truet under mit ophold, og det mest usikre er ubetinget trafikken.

I forhold til bolig, så lad vær med at bo på campus. Det er dyrt, det er kedeligt, og så kommer du til at leve i en boble. Vent i stedet til at du kommer derned, og bo i starten på et hostel eller AirBnb, indtil du finder en lejlighed. Hamra (hvor AUB ligger), Gemmayzeh, Mar Mikhael og til dels Achrafieh er de områder, hvor flest vælger at bo. Det er relativt nemt at finde et værelse, så lad vær med at gå i panik over, at du ikke har et sted, inden du kommer derned. Priserne er dog cirka det samme som i Danmark. Et værelse ligger normalt mellem $350 og $700 pr. måned.

Lad vær med at søge et studievisum, men tag derimod derned og få et turistvisum ved ankomst, der gælder i to måneder (der står én måned i passet, men det gælder for to – der giver ingen mening, men sådan er Libanon). Du kan så få de to måneder udvidet til tre ved at besøge General Security, og inden de udløber tager du bare et visit til Jordan, Dubai eller helt tredje sted, og så får du et nyt turistvisum, når du lander i Beirut igen.

Der er to krav, du skal opfylde, for at du kan komme på udveksling på AUB. Det ene er, at du skal have et snit på DMJX på 7. Det andet er, at du skal tage en TOEFL test eller lignende test. I forhold til testen vil jeg anbefale, at man begynder at øve sig i god tid, da den er ret svær.

Endelig er der bare at gentage, at udveksling er helt fantastisk, og at det ikke kan anbefales nok. Så tag nu bare afsted!

Skriv endelig til mig på thomasb@mail.dmjx.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller brug for gode råd.

University of Canterbury

University of Canterbury, Christchurch

Leave a comment

Af Markus Földvary, journalist

Jeg var exchange student på UC i foråret 16 (new zealandsk efterår) som en del af Inclusive Journalism Initiative-programmet.

Christchurch, New Zealand: Det er en by, der stadig er kraftigt medtaget af det ødelæggende jordskælv i februar 2011. Det har påvirket oplevelsen som udvekslingsstuderende i byen på både godt og ondt. Det har været fascinerende at følge processen og se de kreative initiativer, der popper op rundt omkring og lære om, hvordan en hel by rejser sig efter sådan en katastrofe. Omvendt så betyder det også, at der reelt set ikke er noget centrum i byen og alle cafeer, barer, restauranter osv. er spredt rundt omkring i forstæder, hvilket gør, at man ikke går så meget i byen og hænger ud forskellige steder. Hele genopbygningen besværliggør også mulighederne for at cykle og bruge offentlig transport i byen, men det er dog klart til at overkomme. Det er let og ikke alt for dyrt at rejse rundt og opleve resten af New Zealand eller tage på en tur til en stillehavsø i den tre-ugers ferie, der var midt i semesteret. Samoa kan hvert fald klart anbefales.

Bolig: Jeg boede i Ilam Apartments, som er der, hvor de fleste (alle) udvekslingsstuderende bliver placeret sammen med lokale studerende. Det virker dog ikke til, at der er megen mening med, hvordan den proces foregår, for jeg boede sammen med 17-18-årige, hvilket var en udfordring, da det var første gang de boede ude, og dermed ikke helt vidste, hvordan man opfører sig, når man bor seks mennesker sammen. Værelset var småt og gråt, men det var super tæt på universitet og i køkkenet var alt det nødvendige udstyr, ligesom at internet og varme heller ikke var noget, man skulle sørge for. Det er dog ganske pebret at bo der faciliteterne taget i betragtning, men lejemulighederne i Christchurch er ikke særligt gunstige grundet genopbygningen og mangel på boliger i centrum. Ilam Apartments ligger en håndfuld kilometer fra centrum, men 5-10 minutters gang derfra ligger et center og yderligere 15-20 minutter ligger et stort indkøbs- og shoppingcenter.

Undervisning: Jeg læste to fag som en del af IJI-programmet – ”Independent Media” og ”From Proposal To Publication: A Media Research Project.” Specielt sidstnævnte fag var spændende, da vi fra starten gik i gang med at arbejde på at lave et stort research projekt og arbejdede med det gennem hele semesteret. I det første fag var der muligheder for at være kreativ og mere journalistisk end akademisk, da man i den sidste opgave kunne vælge at skrive et essay eller lave sit eget medie. Det ene fag var vi ni i klassen og det andet 11. Undervisningen var god og på et højt fagligt niveau. Det var tydeligt, at det var postgraduate fag og ikke undergraduate fag i forhold til arbejdsmængden, kravene fra lærerne og de andre elevers ambitionsniveau. Det var udfordrende at læse på så højt et niveau, men jeg føler også, at jeg har lært rigtig meget fagligt. Det var interessant at anskue journalistik og medier fra et akademisk perspektiv.

Alt i alt har det været et interessant og spændende forløb. Socialt har det ikke været det store højdepunkt, men rent fagligt har det virkelig være godt og udbytterigt. Det er ikke noget billigt sted at være, men med stipendiet fra IJI-programmet hænger økonomien godt sammen. Når man bor i Christchurch, skal man være opmærksom på, at der stadig jævnligt er jordskælv. Inden min anden uge var overstået, var vi allerede blevet evakueret fra campus, da et kraftigt jordskælv ramte byen.

Hogeschool Utrecht

Hogeschool Utrecht

Leave a comment

Af Nicoline Lärka Sørensen, Journalist

Byen: Utrecht minder på rigtig mange måder om Aarhus. Byens centrum er relativt koncentreret omkring kanalen Oudegracht, hvor man finder mange gode spisesteder, barer og forretninger. Utrecht er desuden kendt som en stor studieby i Holland, og det kan ses på antallet af caféer, barer og diskoteker, som holder åbent stort set hele ugen. Min oplevelse med Utrecht var, at man får en langt mere autentisk oplevelse af at bo og leve i Holland, end man ville få som studerende i Amsterdam, da hovedstaden er meget turistet og til tider kan virke som en kulisse. Utrecht er meget charmerende, og jeg vil anbefale, at man lejer en båd og sejler rundt i området.

Bolig: Jeg valgte at søge bolig gennem organisationen SSH, som er en student housing organisation, da jeg havde hørt, at det var svært selv at finde et sted at bo. Jeg boede ude på campus, som ligger fem kilometer fra centrum, men på grund af de ikke-eksisterende hollandske bakker, tog turen på cykel til byen ingen tid. Jeg har været rigtig glad for at bo ude på campus, hvor mange store kollegier er placeret, da det har gjort det virkelig nemt at være social og deltage i de mange spontane fester, som holdes i ugens løb. Selve campus-området er dog ikke specielt charmerende, og man skal være opmærksom på, at nogle kollegier er vildere end andre. Jeg boede selv i ”De Bisschoppen”, som var relativt roligt i hverdagene sammenlignet med ”Johanna” og ”Cambridgelaan”, der byder på mere hardcore college-oplevelser.

Fagligt: Jeg fulgte linjen ”International Communication and Media (ICM) og tog fagene ”Online Research and Big Data”, ”Media Trends and Ethics”, ”Project Media Research”, ”Project Change Communication” og ”Professional Behaviour and Global Citizenship”. De to første fag vil jeg gerne anbefale til andre journalister, da man bliver introduceret til relevante, faglige redskaber, mens de tre andre fag var mindre givende. Måske skyldes det, at jeg ikke kommer med en baggrund som kommunikatør, men fagene var meget baseret på intern kommunikation og på et ret lavt niveau, og jeg fandt dem ikke særlig spændende. Generelt vil jeg sige, at min oplevelse var, at det faglige niveau er noget lavere, end det jeg er vant til fra Journalisthøjskolen. Underviserne i sig selv er meget samarbejdsvillige og kompetente, men meget af undervisningen og opgaverne er baseret på gruppearbejde, og jeg oplevede det som lidt af en kamp at samarbejde med de faste studerende, som ofte er ret unge og ikke virker vant til at strukturere deres tid og få arbejdet gjort. Når det er sagt, havde jeg fine oplevelser med gruppearbejde sammen med andre udvekslingsstuderende.

Nogle gode råd
Anskaf dig en cykel med det samme. Hollænderne cykler alle steder, og de cykler vildt. Forvent ikke, at folk rækker hånden ud, når de skal dreje, og vær sikker på, at dine bremser virker, for de stopper gerne op midt på cykelstien, når det passer dem. Derudover så nyd, at det er billigere at gå ud at spise i Holland. Der findes rigtig mange fine spisesteder, og jeg vil især gerne anbefale restauranten ”Beers and Barrels” i Utrecht. Derudover afholdes der mange musikfestivaler og koncerter i Holland, hvor priserne på billetter også er billigere sammenlignet med i Danmark. Og ja, de lytter til andet end techno. Sidst men ikke mindst, anskaf dig et ov-chipkaart, som bruges til alle offentlige transportmidler. Et kort kan købes på stationerne, og det kommer til at spare dig penge på sigt.

Jeg kunne skrive meget mere om charmerende Utrecht, studierne og mine oplevelser hernede, men mit bedste råd er selv at tage ned og opleve det. Hvis du har spørgsmål til mit ophold, praktiske ting, osv. er du mere end velkommen til at kontakte mig. Min mail er: nlsorensen@mail.dmjx.dk

Kyung Hee University

Kyung Hee University

Leave a comment

Af Daniel Bernt Jensen, journalist

Du behøver ikke frygte de atomvåben.

I hvert fald er det de færreste sydkoreanere, der til daglig bekymrer sig om naboen mod nord, så hvis det anspændte forhold med Nordkorea er det eneste, du forbinder med Sydkorea, skulle du se at komme afsted, for Sydkorea, og Seoul for den sags skyld, er meget mere end det. Og jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg er taget herover.

Seoul er en millionby, og selv efter tre måneder her kan jeg stadig falde i staver over udsigten til skyskraberne på en taxatur hjem fra Hongdae eller føle mig velsignet, når jeg stadig kan købe varm sojamælk klokken to om natten.

Jeg har valgt at bo på kollegieværelse, men i stedet for ‘Sewha Hall’ valgte jeg ‘Ihouse’, som er et kollegie for internationale studerende, og her er IKKE noget krav om, at man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Så det er ikke nødvendigvis et valg mellem at bo med strikse regler eller at finde egen lejlighed. Kollegiet ligger, så jeg kan trille ud af sengen om morgenen og ind i klasselokalet på et kvarter. Det synes jeg er ganske fornuftigt.

Jeg deler værelset med en udvekslingsstuderende fra Finland, og især i begyndelsen var det dejligt at have en at dele de fremmede indtryk med – lidt som et efterskoleophold, hvis det siger dig noget.

Badeværelset er ikke fantastisk, og værelset er småt, men til gengæld er det billigt (lidt over 8000 kr. for hele semestret), og jeg er stort set kun på værelset, når jeg skal sove, så alt i alt er det fint.

Som der tidligere er skrevet om Seoul, er det utroligt let og billigt at komme rundt med det kæmpe metrosystem. Dog skal man være opmærksom på, at metroen lukker omkring midnat. Heldigvis kører der altid taxaer, og selv om natten er priserne rimelige (en halv times kørsel for under 200 kr.).

Jeg kom selv til Korea med en forestilling om, at koreanere generelt er tilbageholdende og svære at komme ind på livet af, men min oplevelse har været det modsatte.

Dagen efter ankomst er der en orientering, hvor man får en “buddy” – en koreansk studerende – der kan hjælpe med både sociale og praktiske ting. Selvfølgelig kan der være svipsere, men min oplevelse er, at langt de fleste udvekslingsstuderende her har haft utrolig meget ud af deres buddy.

Derudover er min oplevelse, at mange koreanere er ivrige efter at blive bedre til engelsk og derfor meget gerne vil i kontakt med udlændinge. Det bliver lidt irriterende i længden, men min forestilling om, at det er svært at komme ind på livet af koreanere, den holdt altså ikke.

Det er en anden måde at gå i skole på i forhold til Bunkeren. Der bliver lagt stor vægt på fremlæggelser i slutningen af året, og eksamen er som regel udenadslære. Når det så er sagt, synes jeg, jeg har fået meget ud af mine fag.

Jeg havde tre koreanske lærere og to lærere fra Canada.

Selvfølgelig kan man høre, at de koreanske lærere er fra Korea, men jeg synes ikke, sprogbarrieren er større, end at man kan vænne sig til det, og det gælder for den sags skyld også hos de studerende, man sandsynligvis kommer i gruppearbejde med. Det er så en anden sag, at de er meget fokuserede på eksamener, karakterer og design af Power Point præsentationen, samt at de sandsynligvis er et par år yngre end dig (20-22 år). Det kan nogle gange kræve lidt… tilvænning. Men det er langt fra uoverkommeligt.

Mine fem fag var:

  • Political communication
  • Foreign policy analysis
  • Understanding Korean society
  • Anthropology and world cultures
  • Intercultural analysis

Her er de første tre med koreanske lærere, og jeg vil anbefale alle fag, bortset fra ‘Understanding Korean Society’, fordi det var for teoretisk (læs: kedeligt) i forhold til, hvad jeg havde håbet.

I de andre fag er jeg blevet overrasket over niveauet og undervisernes evne til at gøre fagene spændende.

Det største problem synes jeg egentlig var fagene, der skulle godkendes af DMJX. Dagen før afrejse fik jeg nemlig at vide, at to af mine fem fag ikke kunne godkendes. Heldigvis har universitetet en add-and-drop periode, som jeg brugte til at skifte fag. Men det er en oplevelse, jeg godt kunne have undværet. Måske med en lidt hurtigere “sagsbehandling” fra DMJX?

Sydkorea er ikke et land, der er særlig kendt for turisme, men jeg synes ærlig talt, det har meget at byde på: En spændende historie, en populærkultur, der faktisk dominerer i Asien (fx K-Pop) og helt andre sociale spilleregler for samfundet end det danske.

Så hvis du har mod på at vænne dig til en helt anden kultur, kan jeg kun anbefale Sydkorea.

Tip

  • Få fat i app’en Kakaotalk. Alle bruger den, lidt ligesom Facebook Messenger i Danmark.
  • Få fat i et sim-kort, så du har data. Alle bruger deres telefoner altid herovre.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål!
danielbj@mail.dmjx.dk

Charles University

Charles University, Prag

Leave a comment

Af Mads Westermann, journalist

Prag er Østeuropas Paris og er både en hyggelig og en udfordrende by, at være på udveksling i.

Prag har mange parker og grønne områder, hvor man kan hænge ud mellem forelæsningerne. Denne her ligger 3 minutter fra universitetet, midt i byen.

Hyggelig, fordi den ikke er særlig stor og fordi her, ud over gamle smukke bygninger, rustikke værtshuse og korte afstande mellem alt, er masser af parker og grønne områder, hvor man kan hænge ud med øl og grill.

Udfordrende, fordi alting kun foregår på tjekkisk, og fordi kun få tjekker kan og vil tale et forståeligt engelsk eller tysk. Tjekkerne er generelt ikke særligt venligt stemte over for fremmede, og hvis du ikke taler tjekkisk, så ”tough luck – det er dit problem”. Derfor bliver Google Translate meget hurtigt din helt uundværlige ven, specielt når du skal købe ind, for tjekkisk ligner ikke andre sprog, og der er ingen sammenhæng mellem, hvordan et ord staves og hvordan det udtales.

Det er nemt at finde et billigt sted at bo i Prag. Firmaet Erasmus in Prague (http://www.erasmusinprague.com/) har specialiseret sig i at hjælpe Erasmus-studerende med bolig, og de taler både engelsk og er reelle og effektive. De har både værelser i delelejligheder og møblerede lejligheder, hvor man kan bo for sig selv. Det koster typisk 66% af første måneds leje i provision.

Google Translate er et uundværligt hjælpemiddel i dagligdagen
Google Translate er et uundværligt hjælpemiddel i dagligdagen

Det typiske lejeniveau for et 20 kvadratmeter møbleret værelse i en delelejlighed i rimelig afstand fra universitetet er 7-9.000 CZK (ca. 1.900 – 2.500 DKK) inkl. vand, varme, el og internet. En etværelses lejlighed koster fra 13.500 til 20.000 CZK (3.700 til 5.500 DKK) alt inkl. og alt efter stand og beliggenhed. Typisk betaler man en måneds leje forud og en måneds leje i depositum. Nogle af de lejligheder jeg blev præsenteret for i starten var temmelig østeuropæiske i stand og indretning, så det er godt at være vedholdende og kritisk.

Jeg bor for mig selv i en moderne 1½ værelses lejlighed i bydelen Žižkov. Den ligner noget fra et IKEA-katalog og har alt hvad jeg skal bruge. Her er seng, dyner og sengetøj, håndklæder, skrivebord, sofa, alt køkkenudstyr og mikroovn. Jeg har til og med min egen vaskemaskine.

Lejligheden ligger ca. 3½ km fra det socialvidenskabelige fakultet, som journalistik hører under, og det betaler jeg 13.500 CZK (3.700 DKK) om måneden for – alt inklusive.

De gode områder at bo i er Prag 3, 7, 2 og 5 i den nævnte rækkefølge. Her er priserne overkommelige og her er god transport og grønne områder. Glem alt om at bo i Prag 1. Selvom du kan finde et værelse eller en lejlighed, så man hurtigt ufattelig træt af alle turisterne, der pakker gaderne, driver husleje og øl-priserne op og slår dig ned med deres selfie-stænger.

Prag har et helt fantastisk velfungerende sporvognsnet og det er urimeligt billigt når man køber et månedskort. Et rejsekort, der gælder i fem måneder som dækker hele Prag koster 1.200 CZK (330 DKK) for studerende under 26 år, for hele perioden. Er man ældre end 26 år, stiger prisen til det dobbelte. Med det kan man køre frit i alle busser, sporvogne og metrolinjer. Fra jeg går hjemmefra tager det kun 17 minutter til fods og med sporvogn, før jeg kan sidde klar til forelæsning.

De almindelige leveomkostninger i Prag er meget SU-venlige. Prisniveauet på dagligvarer er ca. en tredjedel af, hvad det er i Danmark, så man kan leve temmelig luksuriøst på SU + Erasmus-stipendiet. En halv liter fadøl på et værtshus koster 40-50 CZK (10 – 15 DKK), et stort Big Mac meal på Den Gyldne Måge koster 75 CZK (ca. 20 DKK). Når jeg virkelig slår mig løs med røget laks, store bøffer og købepizzaer, kan mit madbudget snige sig op på 1.200 CZK. (330 DKK) om ugen, men så har jeg også spist ude mindst en gang den uge. Supermarkedskæderne Tesco, Billa og Globus er de bedste steder at købe ind.

Den gamle bydel i Prag, hvor de fleste af universitetes bygninger ligger er normalt pakker med turister, men tidligt på dagen kan man være heldig at have byen næsten for sig selv.
Den gamle bydel i Prag, hvor de fleste af universitetes bygninger ligger er normalt pakker med turister, men tidligt på dagen kan man være heldig at have byen næsten for sig selv.

Selve Charles University har været en blandet fornøjelse.

Selve indskrivningen og introduktionen fungerer godt, og ifølge mine medstuderende er universitetets buddy-ordning god. Jeg har ikke selv benyttet mig af den, så jeg kan ikke sige, om det er rigtigt.

Fagvalg var det rene kaos. Kun et enkelt af de fag, jeg havde valgt hjemmefra blev oprettet og selvom man har valgt fra hjemmefra, så bliver man ikke automatisk indskrevet på faget. Her skal

man sidde klar med sin computer den dag, der åbnes for fagvalg og håbe på, at man når at få plads på de fag man gerne vil have.

Charles University har ikke nogen journalistfag, hvor der undervises på engelsk. Derfor er man henvist til at vælge fag fra kommunikation og sociologi. 25 procent af ens ECTS-point kan hentes på et andet fakultet, men her kommer man dog bagerst i køen, når der skal vælges fag, og det er op til den enkelte underviser at bestemme, om man bliver optaget på faget.

Fagbeskrivelserne er enten meget kortfattede eller ikke-eksisterende, så derfor er det en god strategi at melde sig på alle de flag, man har blot den mindste interesse for, gå til de første par forelæsninger for at vurdere indhold og underviser og så melde fra til dem, man alligevel ikke gider. Jeg endte med at melde mig på 11 forskellige fag til 65 ECTS point, som jeg i løbet af de første tre uger skar ned til fem fag med de krævede 25 ECTS point.

Generelt har det akademiske niveau, med en enkelt undtagelse, været meget lavt på de fag jeg endte med at følge. Charles University har ikke, som vi er vant til i Danmark, studieordninger, der definerer fagindhold og krav til eksamen. Det er overladt til den enkelte underviser, som for nogles vedkommende improviserer i løbet af semestret. Det samme med eksamen. Jeg oplevede at en underviser 3 uger før semester slut blev enig med sig selv om, at vi skulle til skriftlig eksamen, men ikke kunne redegøre for hvad pensum indeholdt og hvordan eksamen ville blive bedømt. ”Det bliver min subjektive bedømmelse,” var hendes svar.

Det er generelt min oplevelse, at de hold, hvor der er mange Erasmus-studerende underprioriteres fra undervisernes og universitetets side.

I det ene fag, hvor jeg oplevede at underviseren tog sin opgave alvorligt og havde faglige ambitioner på de studerendes vegne, var niveauet højt, arbejdsindsatsen moderat og jeg synes jeg lærte rigtig meget.

Fra medstuderende der har fulgt fag på det økonomiske fakultet har jeg hørt, at de i nogle fag har haft et meget højt fagligt niveau, stopprøver undervejs, eksamen og en stor arbejdsbyrde.

Hvis jeg skulle vælge udvekslingssted i dag, så ville jeg, hvis det er oplevelserne der tæller, vælge Prag igen. Jeg synes først lige jeg har lært byen at kende og kunne sagtens blive boende et år eller to mere. Hvis jeg skulle vælge ud fra det faglige udbytte, så blev det nok ikke Prag.

University of Helsinki

University of Helsinki

Leave a comment

Af Anne Marie Lykkegaard, journalist

»For satan, det er koldt«

Selvom Finland er en af vores nordiske naboer, var der mange ting, der overraskede mig. Det første var den bidende kulde og derefter, hvor sande mange af fordommene og klichéerne er.

Min fugtige hud damper i vinterkulden. Det er -5 grader, og jeg står på en badebro kun iført bikini og Dr. Martens vinterstøvler.

Jeg krammer mig selv for at holde på den sidste smule varme, der stadig er tilbage i kroppen. Jeg kigger den i det kulsorte vand. Søen er frosset til, men en stor kvadrat er holdt åben. Op ad trappen fra vandet kommer en dame i sort badedragt.

finland 1-3

Hun virker afslappet, mens hun stryger håret væk fra ansigtet. Jeg tager mine støvler af og mærker straks kulden fra badebroen stikke op igennem mine fødder. Jeg begynder at trippe.

Damen kigger på mig. »Is this your first time?«

Jeg nikker. »Just remember to breath,« siger hun og smiler.

En tur til mumiland
Når jeg fortalte mine venner og bekendte, at jeg skulle til Finland på udveksling, kiggede de ofte på mig og sagde noget i retning af:

»Hvorfor lige Finland? Der er jo pissekoldt og mørkt.«

Jeg havde egentlig ansøgt både University of Cardiff og universitet i Southampton i England, men Finland trak i mig. Selvom det kun er 1,5 time væk med fly, vidste jeg stort set ingenting om det store land. Kun de velkendte klichéer om de tusind søer, saunaer og en hang til at gå med kniv. Og så var det vist noget med, at julemanden skulle komme derfra. (Det, ved vi godt, er løgn.)

finland 2-3

Så hvorfor ikke bo der i en fem måneders tid og finde ud af, hvad der er los i mumiland?

Helan går sjung hoppfaderallanlallanlej
De første par uger i Finland var en konstant kamp for at holde varmen. Temperaturer ned til -29 grader trang ind igennem alle mine lag uld, svedtransporterende materialer og skibukser. Røde, tørre pletter dukkede hurtigt op på kinder, fingre og selv mine baller blev ramt af frostbid.

Ved -10 føltes det helt menneskeligt igen, og bussemændene frøs ikke til is, når man trak vejret.

Mine venner havde også ret i forhold til mørket. For der var mørkt. I lang tid.

Men både kulde og mørke klares ved at sætte sig til bords med en flok finlandssvenskere, synge en jävlä masse svenske drukviser og ja, skylde det hele ned med en kradsbørstig omgang brændevin.

Jeg omgik mest finlandssvenskere, fordi jeg var indskrevet hos Svenska Social og Kommunal Högskola.
Finlandssvenskerne er den her lille minoritet på godt 300.000 mennesker, der bor i Finland. De er taler både finsk og svensk – og gerne en blanding af begge sprog. Minoriteten tages ganske seriøst i Finland, hvor man kan finde alt fra vejnavne til biografundertekster på både finsk og svensk. Til stor hjælp for en skandinav som jeg, der ikke forstår et hak finsk.

Det tavse folk
Forskellen på finner og finlandssvenskere er i den grad til at få øje. Jeg vil faktisk våge den påstand, at man kan se på deres påklædning, om det er en finne eller en finlandssvensker.

Jeg vidst, inden jeg tog af sted, at finner er kendt for at være et introvert folkefærd, der gerne går med kniv. Man kan ikke bebrejde dem det. Deres historie med russerne, samt de lange, mørke vintre gør noget ved folk.

Men at jeg ofte endte med at føre en monolog med sig selv, kom bag på mig. Finnerne er tavse, medmindre der er ishockey på tv, eller de er sanseløst berusede. Så kan man godt lokke lidt ord ud af dem.

finland 4

Men jeg tror, at de nyder stilheden. For dem er det ikke pinligt eller akavet. Det er faktisk bare rart, og det lærte jeg også. Især i saunaen, hvor man gerne sidder helt stille og bliver ’grillet’ af den næsten ubærlige varme.

Stilheden er en essentiel del af finnerne. Det skræmte mig i starten, fordi jeg selv er dårlig til at være stille. Men jeg har lært at værdsætte et stille øjeblik fra tid til anden nu.

Men skal man i snak med finnerne, så er det finlandssvenskerne, man skal gå efter. De har snakketøjet i orden og er mere åbne for fremmede.

I saunaens dybe, stille ro
Jeg går ned ad trappen til det mørke vand. Da det rammer mine tær, stivner jeg og har allermest lyst til at vende om. Men nej. Jeg skal i.

Da hele min krop er under, er det umuligt at genkalde det gode råd fra damen. Husk at trække vejret. Det var jo helt umuligt. Jeg fik en trykken for brystet og begyndte at hyperventilere.

»For satan, det er koldt,« får jeg fremstammet, mens jeg forsøger at trække mig selv op ad den isglatte trappe. På badebroen står mine finlandssvenske venner og kigger på mig. De griner, mens de viser mig vejen tilbage til den dampende varme sauna. Ind i mørket og stilheden.

Fakta
Anne Marie Lykkegaard, journaliststuderende, 8. Semester brugt på University of Helsinki fra 30. December – 17. Juni.

Nyttig viden for andre, der overvejer Helsinki som udveksling
Det er nemt at få et sted at bo. Man ansøger om et værelse eller lejlighed, når man ansøger om plads på universitetet. Jeg var heldig at bo sammen med to piger fra Holland og Canada, og vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Vi havde hvert vores værelse, køkken, fællesareal med spisebord, badeværelse og en altan. Vores lejlighed lå cirka 12 minutter med tog fra centrum.

Hvis man skal i byen, er det billigst i bydelen Kallio. Der kan man få 0,4 l. Øl for omkring 26 kr. Ja, de regner ikke i halve liter her. Det er generelt dyrt at gå i byen i Finland, fordi de har nogle ret vanvittige alkoholrestriktioner.

Der sker ofte en masse i byen af kulturel karakter – selv om vinteren.

Must sees: Fortet Suomenlinna – kan anbefales både om vinteren og om sommeren. Bydelen Eira, som har rigtig smuk arkitektur. Helsinki katedral – den er svær at undgå, når man har sin daglige gang i Helsinki eller bare er på lynvisit.

Finlandssvenskerne taler en slags svensk, som er til at forstå. Hvis du lærer dig lidt svensk, så er det ganske nemt at føre en samtale. Det kniber lidt for dem at forstå dansk.

Det er lidt dyrere at leve i Finland end i Danmark. De importerer mange af deres fødevarer, så derfor skal man sørge for at have en opsparing med, nogle legater – jeg fik 10.000 kr. Gennem Nordplus-fonden, og så havde jeg arbejde hos Videnskab.dk ved siden af.

Der udbydes rigtig mange spændende fag, og man kan tage fag på tværs af fakulteter. Vær derfor ikke bange, hvis Soc&Kom ikke udbyder nogle fag, som interesserer dig. Du skal bare tage mindst ét fag hos dem.

Man kan nemt komme til både Stockholm, Tallinn og Skt. Petersborg med færge fra Helsinki. Selv var jeg kun i Tallinn, men der var jeg to gange. Det er en prægtig by, og så er det en del billigere end i Helsinki.

Fag, jeg tog

  • Media landscape in transition
  • Islandske sagaer
  • Introduktion til filmmusik
  • Communication for social change
  • Finsk

Ved siden af dette var jeg assisterende hjælpelærer på et danskhold. Det vil jeg klart anbefale. Det var rigtig sjovt.

Universitiet van Amsterdam

Amsterdams Universitet, UvA

Leave a comment

Af Anne-Kirsten Norlyk Jensen (kommunikatør)

Klumme om ophold på Amsterdams Universitet

Jeg har været exchange student på UvA i foråret ’16, indskrevet på Social Sciences.

Fagligt indhold på UvA
UvA er som universiteter er flest – meget anderledes end DMJX. Det er selvstudier i langt højere grad, end vi er vant til, og det er tungere teori og stort set ingen viden om praktisk anvendelse. Personligt trængte jeg til at få lidt tungere teori mellem hænderne og det har været fedt at få lov at gå i dybden med nogle andre emner, end jeg ville have mulighed for på DMJX.

Jeg havde stor valgfrihed ift. at vælge fag på UvA og valgte også at gøre brug af muligheden for at tage op til 20 ECTS point på et andet fakultet. Det var en virkelig god mulighed for at dykke ned i et andet emne. Jeg valgte et fag inden for medievidenskab, der linkede til kommunikation, hvilket var en rigtig godt beslutning. Mere eller mindre tilfældigt er det endt med, at alle mine fag har spillet virkelig godt sammen: teorier, modeller, cases mv. har lagt sig op ad hinanden, overlappet til tider men ellers understøttet hinanden rigtig godt.

Fra Kommunikations-kataloget valgte jeg tre såkaldte Topic-fag, hvilket er fag der går i dybden med et bestemt emne. Jeg har haft ’The Role of Emotions in Political Communication’, ’Health Communication’ og ’Organizations & Social Media’. Topic fag er til at overkomme som studerende. Det handler om at læse teksterne, lære at skille dem fra hinanden, skrive et par essays og så gå til en udenadslære-eksamen. En virkelig god ting er, at undervisningen bliver filmet, så man har mulighed for at se det, selvom man ikke kan komme til undervisningen eller som en ekstra hjælp i eksamenslæsningen.

Et lille tip ift. når der skal vælges fag, er at sørge for at sidde klar ved tasterne, når portalen bliver åbnet. Bare for at være sikker på, at du får de fag, du gerne vil have.

Amsterdam som by
Amsterdam er en virkelig dejlig by – ikke så forskellig fra København, og så alligevel. Det første man skal gøre er at købe en cykel, og så sørge for at få set så meget som muligt. Jeg kan især anbefale at komme på nogle af de mange fantastiske museer.

Sørg for at komme ud af centrum – Amsterdam er så meget mere. Og kom også gerne på nogle dagsture ud af byen, og få set lidt mere af Holland. Afstandene er små og det er nemt at komme rundt.

Bolig
Jeg har fået bolig igennem UvA, hvilket var dejligt nemt og rigtig fint. Skulle jeg gøre det igen, tror jeg dog, jeg ville forsøge først at finde bolig på egen hånd. For på den måde at komme til at bo sammen med enten nogle andre internationale studerende eller (allerhelst) nogle hollændere. Det er ikke så nemt at komme i kontakt med hollænderne på universitetet, til gengæld ville det være oplagt at bo sammen med nogle og lære byen at kende via dem.