Af Regitze Walther– JOUR 3. semester

I august måned lå jeg søvnløs på min madras under Beiruts nattehimmel. Der var omkring 30 grader, fugtigt og vindstille, og sort generatorstøv lagde sig på mine hvide lagener. Jeg havde slæbt min madras op på tagterrassen i den bygning, jeg boede i, i et desperat forsøg på bare at finde en smule vind og slippe ud af den sauna, som mit værelse havde forvandlet sig til. På dette tidspunkt havde jeg haft hverken haft strøm eller rindende vand i to dage, min powerbank var løbet tør, og jeg måtte tage på restauranter for at oplade min telefon og tage i fitnesscenter for at få et bad.  Jeg var landet midt i en oliekrise. Folk havde begrænset adgang til benzin til deres generatorer, så de fleste gik rundt som zombier, fordi det var umuligt at falde i søvn i sensommerheden uden Aircondition. Gadebilledet var kaotisk; små børn helt ned i treårsalderen gik rundt på Hamra Street og tiggede, og bilerne holdt i lange køer i timevis for at få tanket op med benzin. Folk var vrede, desperate og trætte.

Den første uge var enormt overvældende, og jeg må indrømme, at jeg i disse dage, kun en uge inde i mit ophold, kraftigt genovervejede situationen: Skulle jeg tage tilbage til Danmark? Var det en rigtig beslutning at tage på udveksling i et land, der gennemgår en af historiens værste økonomiske kriser? Og hvad med sikkerheden? Ville folk snart være så desperate, at en ny borgekrig ville bryde ud? Ville universitetet snart sende os hjem? Heldigvis skete ingen af delene, og jeg valgte at blive. Situationen stabiliserede sig en smule, og jeg flyttede ind i en ny lejlighed med mere elektricitet. I bagklogskabens lys kunne jeg sikkert have fået mere fagligt ud af at blive på DMJX i Danmark, da niveauet på LAU er generelt ret lavt, og der er ikke høje forventninger til de studerende. Men omvendt har jeg lært så meget andet, som man ikke kan putte ind i undervisningsrammer!

Hvorfor tage til Libanon?

Det tager langt tid at vænne sig til rytmen i Libanon. Især i en krisetid som nu, hvor halvdelen af befolkningen estimeres til at leve under fattigdomsgrænsen, og hvor du skal tage på et parallelt marked for at veksle dollars til libanesiske lira til en kurs, som ændrer sig fra time til time. Hvis du trives bedst i struktur, orden og forudsigelighed, så vil jeg ikke anbefale dig at tage til Libanon. Derimod, hvis du kan affinde dig med, at ting ikke altid går som planlagt, hvis du kan acceptere, at dit universitet må lukke ned i ny og næ, fordi der er protester eller strejker i gaderne, og hvis du interesserer dig for religion, arabisk sprog og kultur og politik Mellemøsten, så er Beirut virkelig stedet at tage til!

Libanon har, trods økonomisk krise, stadig så meget at byde på og er enormt rig på kultur, historie, natur, arkitektur, kunst, natteliv. Der er en unik kulturel- og religiøs diversitet, som jeg aldrig før har oplevet, og du vil se, at historien afspejler sig i Beiruts gader og stræder. Her kan du finde gamle, smukke huse stå side om side med moderne skyskrabere med glasfacader og halvfærdige betonkonstruktioner med skudhuller fra borgerkrigen. Ikke mere end 1-2 timers kørsel fra Beirut kan du finde romerske templer, smukke vandreruter i bjergene, vandfald, hvide sandstrande i syd, cedertræskove i nord, skisportssteder og fine, små bjerglandsbyer. Der er desuden også et stort internationalt miljø i Beirut: FN-folk, NGO’er, journalister og masser af andre udvekslingsstuderende både fra Europa og Mellemøsten.

Om LAU

Jeg gik på Lebanese American University, som ligger i Hamra – en livlig bydel med mange butikker, caféer og unge studerende. Regn med at add/drop perioden, hvor du skal vælge fag, er kaotisk! Og affind dig med, at du måske ikke får de fag, du havde sat dig for. Sørg desuden for at have tegnet en rejseforsikring, inden du tager afsted (ellers er du tvunget til at købe LAUs).

Jeg havde Middle East in World Affairs, Lebanese Government and Politics, Creative Writing, Discourse and Power og Lebanese Dialect level 1. Mit yndlingsfag var klart Middle East in World Affairs. Her lærer du bl.a. om, hvordan oliehandel påvirker politik og relationer i regionen, du kommer til at dykke ned i Israel-Palæstina konflikten, og du skal læse tekster om Det Arabiske Forår og demokrati i Mellemøsten.

Lebanese Dialect er fint at tage, hvis du gerne vil lære basic libanesisk dialekt (fx hvordan du bestiller en manoushe, præsenterer dig selv osv.). Men hvis du gerne vil lære at skrive og læse på arabisk og er mere seriøs omkring at lære sproget, vil jeg anbefale dig at finde en sprogskole i stedet.

Lebanese Government and Politics var også ret fedt. Her lærer du om det politiske system, sekterisme og Libanons historie. Spændende fag og meget brugbar viden. Teksterne er dog ret tunge, og du kan komme ud for at underviseren/klassediskussionerne slår en del over i arabisk.

I Discourse and Power skal du lave diskursanalyser af nyhedsinterviews og artikler. Ok fag, men på et ret basic niveau.

I Creative Writing skal du skrive digte, short-stories og manuskripter. Du skal aflevere et værk i ugen, og så gennemgår man dem på klassen og får en masse feedback.

Bolig

Jeg endte med at flytte en del og boede fire forskelige steder. Først i Hamra i Beit El Atlas – et internationalt kollektiv/open community house i Hamra, dernæst på et værelse i en lejlighed i Mar Elias, så i en etværelses på Lunas Village og sidst i Gemmayze i en toværelses, som jeg delte med en svensk pige.

Lunas Village er et ret fedt sted at bo som en start. Strømsituationen er ikke den bedste, og du kan finde billigere husleje andetsteds, men selve miljøet er ret fedt. Det er et stort lejlighedskompleks med mange udvekslingsstuderende, og unge der laver NGO arbejde. Så god mulighed for at mingle og møde folk. Desuden ligger det i Hamra tæt på campus (10 minutters gang) og tæt på the Cornish (strandpromenaden).

Gemmayze er et virkelig hyggeligt kvarter med mange caféer og ligger tæt på Mar Mikhail, hvor der er barer og natteliv. Det er dog langt fra campus, så du skal tage bus hver dag eller taxa.

Jeg brugte facebooksiderne ”Renteers and rentees in Beirut” og ”Apartments for rent Beirut” til at orientere mig om mulighederne, og ellers forhørte jeg mig gennem venner. Derudover er der også et udlejningsbureau, der hedder ”Cozyliving”, som tilbyder ”shared flats”, hvor du får mulighed for at bo med andre internationale eller unge libanesere.

Og så alt det andet, der også er nice at vide på forhånd:

Valuta:
Hav dollars med ind i landet og brug ALDRIG dit kort i butikker eller hæveautomater. I Libanon eksisterer, der et parallelt marked, hvor du kan veksle dollars til lira for en mere favorabel kurs end den officielle. Det sorte marked er efterhånden så organiseret, at der findes en officiel app, hvor du kan se den daglige kurs (appen hedder ”lira exchange”).

Transport:

Det offentlige bussystem er svært at gøre sig klog på. Du kan finde busser på de større hovedveje fx mellem Hamra og Gemmayze/ Mar Mikhail. Du kan også tage busser fra Daura Station (destinationer til nord) og Cola Station (destinationer til syd), når du skal på ture ud af Beirut. Hvad angår transport i Beirut har jeg mest brugt taxaer. Brug appen ”Bolt” eller Uber.

Ture:

Sørg for at komme ud af Beirut og tag et smut til Tripoli eller Batroun i nord og Tyre og Saida i syd. Der findes også mange lokale guider, der arrangerer hikes i bjergene. Jeg tog på mange ture med Ray Skaff (rigtig hyggelig gut, der kender til de fineste naturperler i Libanon! Find ham på Instagram).

Natteliv:

Beirut er kendt for sit natteliv – især teknoscenen. Tag på Ballroom, Project og B018 om fredagen, og tag til Mar Mikhail om lørdagen og drik en Gin Basil på Bodo eller arak på Anise.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mit ophold eller har spørgsmål, skal du være velkommen til at skrive til mig på mail rewaje@dmjx.dk.