Af Anders Holmgaard Johansen (journalist)
Dyk ned i militærstyret
“Ask me something,” sagde politichefen på gebrokkent engelsk og rakte mig sin smartphone med Google Translate. Vi kommunikerede lidt frem og tilbage, og ud på natten fik han formuleret noget uden telefonens hjælp:
“In the Middle East you need either money or power. If you don’t…” Hans ordforråd rakte ikke længere, men hans gestik sagde det hele. Hvis man hverken har penge eller magt i Mellemøsten, så kan man lige så godt lægge sig ud i rendestenen og dø.
Min fjerde nat i Egypten foregik på politistationen. Men bare rolig, jeg blev ”befriet” af den danske ambassades pansrede Nissan næste morgen. I Egypten, er det ikke ulovligt at tage billeder af regeringsbygninger. Politiet skulle bare lige sikre sig, at idioten, der gik og fotograferede Justitsministeriet, ikke var spion.
Og så er det lige meget, om man er blåøjet journaliststuderende fra landet, hvor Zidan engang spillede.
Egypten kan ikke undgå at sætte sine spor i dig. Hvad enten det er i form af dyb indsigt i politistaten eller de venner, du får skabt dig over en Stella-øl på en roof top. Her får du uden tvivl sat dit forkælede danske journalistliv i perspektiv, og jeg kan varmt anbefale det. Hermed nogle facts.
Bolig: Medmindre du har et rigtig godt tilbud på hånden, kan du sagtens vente med at finde noget at bo i, til du ankommer. Et par nætter på et hostel krydret med et kig på Facebook og Craigslist er nok til at finde noget. Lad vær med at bo på campus, medmindre du vil hænge ud med 20-årige amerikanere. Jeg boede selv i Zamalek, ambassadekvarteret. Det sikre kort. Jeg vil dog anbefale Dokki eller Downtown. Her kan man benytte den geniale metro som koster under en krone per tur, og busturen til campus er kortere. Jeg tog selv bussen hver morgen kl. 7.30 og ankom til campus kl 8.45. Det kan føles som rent tidsspild at skulle bruge tre timer om dagen i bus, og man skal være indstillet på at kunne studere i løbet af turen til campus.
AUC er en amerikansk oase i ørkenen. Campus er enormt set med danske øjne, og fra swimmingpoolen (her fik jeg effektivt nedbragt min tid på 1000-meteren) i den ene ende til Visual Arts bygningen i den anden, kan man let bruge 15 min på gåben. Det internationale kontor er konstant til din tjeneste, og de bruger flere hundrede tusind kroner på, at os internationale, skal få et godt indtryk af Egypten (i modsætning til AUB, har jeg hørt). Studiemiljøet er godt, men præget af overklasse-egyptere i A&F-sweatre. Alle er de bevendte med den vestlige kultur, og det er derfor let at bevæge sig rundt i AUC-boblen. Det var så let, at man bør indse, at man skal gøre en indsats for at se det ”rigtige” Egypten. Helst uden et kamera.
Fag: Et fag svarer til 6 ECTS-point. Derfor skal man vælge fem fag for at komme over de 25 point, som 7. semester kræver. Det betyder, at jeg ramte 35 ECTS, da jeg havde færdiggjort praktikopgaven. De mange point giver da også en del arbejde, hvis man, som jeg, har ambitioner om at kunne følge med i timerne.
Jeg har i lang tid syntes at DMJX er for uakademisk og tog altså den kærkomne chance til at vælge akademiske fag, der relaterede sig til Mellemøsten. De fleste af mine professorer var ekstremt engagerede, og jeg var positivt overrasket over niveauet. Min professor i Comparative Politics var fx i gang med sin Ph.d. fra Cornell University og havde også studeret på Harvard, så der er masser gode muligheder på AUC’s hylder. Mine historiefag var gode. Kig også på graduate-faget ”Voice-coaching and tv presentation”. Mit eneste praktiske/journalistiske fag. Et fag, som jeg var rigtig glad for.
Generelt er Cairo med sin storbyos og sociale ulighed ikke et sted, man får lyst til at leve resten af sit liv. Men mine fem måneder vil jeg aldrig fortryde.