Af Mia Kjær Vejrum (kommunikatør)

At mit valg faldt på Melbourne, var lidt af en tilfældighed, men jeg har ikke et eneste øjeblik fortrudt, at det er her, jeg har tilbragt de seneste fem måneder. Melbourne er en utrolig hyggelig by, som kan blive ved med at overraske og gemme på ting, man ikke vidste den havde. CBD (midtbyen) sover aldrig, og der er et væld af små søde cafeer, butikker og barer. Bevæger man sig bare en smule længere ud (fem/ti minutters gang), er der mange fine parker, bydele med forskellige miljøer (hipster/little italia) og hele området omkring floden. Selvom jeg kom herned i juli – deres vinter – har jeg også haft meget glæde af, at stranden kun er et kvarter væk med trammen (deres sporvogne).

Det praktiske. Nina (en medstuderende) og jeg kom herned uden at have styr på ret meget. Det var en impulsbeslutning, og derfor havde vi heller ikke nået at spare ret meget op. Jeg synes ikke, Australien er ret meget dyrere at bo og leve i end Danmark, men selvfølgelig er der altid nogle ”start-omkostninger”. Her tænker jeg på:

– Forsikring – Universitetet kræver, at du køber Australsk sundhedsforsikring hjemmefra

– Visum + Flybilletter

– Indskud til lejlighed – Vi bor midt i CBD og vores indskud var på en måneds husleje (9000 kr)

– Forskellige småting til lejligheden (dyner, puder, sengetøj, håndklæder..)

– Bøger (prisen på bøger varierer meget, men mine i marketing lå på omkring 80-100 dollars)

– Myki-card (Deres transport-/rejsekort – Giver adgang til både tog, busser og trams)

– Eventuelt køb af sim-kort, så du har et australsk nummer (jeg giver 30 dollars for en ”genopfyldning” med data der varer ca. to uger – Vodafone)

Eftersom vi ikke havde styr på noget, da vi kom herned, skulle vi først til at finde bolig der. Vi søgte både på Gumtree.com.au, men også via forskellige ejendomsmægleres hjemmesider. Hvis man ikke er kræsen, og gerne vil betale lidt mere og få noget hurtigt, er det nemt at finde noget. Det kan dog godt betale sig at have lidt tålmodighed, og ikke tage det første det bedste. Mange af lejlighederne bærer præg af, at der er meget udskiftning, og at vedligeholdelse ikke har førsteprioritet, men der kommer nogle okay imellem. Jeg vil anbefale, at man kommer et par uger før skolen starter, da det kan være lidt frustrerende at skulle lede efter lejlighed samtidig med, at man går i skole, eller deltager i introaktiviteterne. Ud fra vores erfaring kan det godt betale sig at ”presse” ejendomsmæglerne lidt, så man f.eks. ikke er bundet for seks måneder, men kun fem – og husk at skrive alle mangler i lejligheden ned, og få det underskrevet, så I ikke selv skal betale det fra jeres depositum.

Det faglige. Det faglige niveau på RMIT har været langt over forventning. De aller fleste undervisere har været engagerede, spændende, interesserede og enormt dygtige og erfarne inden for deres fag. Undervisningen er, for de fleste kurser, delt op i lecture og tutorial. Jeg har følt, at denne undervisningsform giver rigtig meget, da man får mulighed for at diskutere teorien fra lecturen – og får lov at prøve den i praksis. I løbet af en uge har jeg haft 11 klokketimer (og en hel ugentlig fridag), så der er masser af tid til at læse og lave andet end skole.

Når man vælger fag kan det være en god idé at være opmærksom på ”course description”. Her bliver det beskrevet, hvordan eksamensformen er i de forskellige fag, og det kan godt blive lidt intens, hvis man vælger fire fag med eksamen i slutningen af året. Jeg har tre, mens andre har taget test i løbet af de tolv undervisningsuger, og derfor er færdig en måned før os andre (kan man have in mente, hvis man vil rejse rundt bagefter).

Det sociale. RMIT har et super fint infoprogram for exchange students. Noget af informationen kan godt virke lidt overflødigt (f.eks. at politiet ikke er korrupt), men aktiviteterne og festen er en god måde at lære de andre på. Hvis man ønsker at være et sted, hvor man er en af de eneste danskere, er RMIT måske ikke lige stedet, da der er rigtig mange studerende fra forskellige uddannelser derhjemme. Da vi rejste herned, blev der oprettet en facebookgruppe for exchange students i semester 2, 2013, og den har fungeret som portal for folk, der mangler nogen at rejse sammen med eller bare vil en tur til stranden sammen med andre. Det var også på den side, at vi mødte dem, vi rejste til Uluru med i mid-semester breaken.

Hvis man godt kan lide fester og søde mennesker, er surf-klubben et godt sted at starte! De arrangerer surf-camps med undervisning for begyndere – og en weekend med surf og fest er ikke kedeligt. Det koster 30 dollars at blive medlem, og så er du garanteret fester, camps (der koster ca. 100 dollars hver) og pubcrawls.

Hvis du/I har nogle spørgsmål om RMIT University eller Melbourne, er I velkomne til at skrive på mkvejrum@mail.dmjx.dk

Mia Kjær Vejrum

– Kommunikationsstuderende